Viser opslag med etiketten univers. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten univers. Vis alle opslag
søndag den 24. oktober 2010
Oppe i Paris
Eiffeltårnet er en 324 meter høj turistkonstruktion som har stået og promoveret Paris lige siden verdensudstillingen i 1889.
Henved seks millioner mennesker besøger det hvert år. Vi gjorde i forgårs. Naja og Jeremy ville gerne helt til tops, men vi voksne har ikke lyst til at stå i kø yderligere tre kvarter på anden sal.
Det er slemt nok med ventetiden ved tårnets fod. Vi står i kø for at komme med elevator op inden solen går ned. Og jeg må betale 8,10 € for en flot billet med arkitekturen og www.tour-eiffel.fr adressen på. Mit EU pressekort som tidligere på dagen gav gratis adgang til Catacomberne var helt uden virkning her.
Oppefra ser vi klart at Paris er en stor og smuk by. Månen kommer frem og i den sidste rest solskin kaster den verdensberømte silhuet sin skygge østover byen.
Jo, det var en dejlig dag i universet.
tirsdag den 6. maj 2008
Med hund på kunstudstilling
Det er nok Københavns største maleri, og der er gratis adgang til det og en mængde andre værker af typen spraymaling på mur. Alligevel er der kun begrænset publikumsinteresse. Olie på lærred, og entré, er det normale, og åbenbart foretrukne, for folk der vil se på kunst. Eller også kender de bare ikke stedet her.
Det er ikke helt nemt at finde, men har man en hund ved hånden, kan man sagtens snuse kunstudstillingen op.
Vovsen hedder Coco og hundesnorsholderen er min søn Jeremy. Vi står ved første frame af et meget smukt og spændende maleri der viser hele verdenshistorien, fra første sekund og frem til nu.
Mange vil sikkert affærdige denne kunstudstilling som banal graffiti – men jeg synes nu der er masser af kvalitet i dette mega værk. Der er næsten lidt Michelangelo over det.
Gad vide, hvornår universet for første gang så dagens lys, so to speak? Begyndte det hele med Big Bang, hvor noget på størrelse med et knappenålshoved eksploderede til galakser en masse – som stadig udvider sig, lysår efter lysår? Eller var det et guddommeligt øje, der kastede sit åsyn over intetheden?
Det kan man stå og grunde over, mens man lufter hund og er på kunstudstilling i Københavns havn.
fredag den 24. august 2007
Det store intet
Lawrence Rudnick, Shea Brown og Liliya Williams, fra Department of Astronomy på University of Minnesota, har fundet noget meget spændende. De har fundet… ingenting! Ingen ting over hovedet!
De har fundet et gigantisk hul, der strækker sig over mere end en milliard lysår. Et stort intet, hvor der hverken er stjerner, planeter, meteorer, gasser eller sort stof. Der er bare nul og nix. Og det har selvfølgelig affødt en mega pressemeddelse, som journalister nu omsætter til både små og store artikler i alverdens medier. (F.eks. hos DR Nyheder på verdensvævet)
Her burde jo være galakser en masse, men der er helt tomt. Astronomisatellitten Wilkinson Microwave Anisotropy Probe (WMAP) er tunet ind på det store intet, og som vi ser, er det tydeligt at der lissom mangler noget. En stor håndfuld galakser ville være helt naturligt, men alt er pist væk!
Meget mystisk, meget mærkeligt – og meget interessant.
tirsdag den 3. april 2007
Udsigt og indsigt
![]() |
| Foto: Steve Woods, Storbritannien |
Det gør noget ved een, sådan at kigge ud i verdensrummet. Jeg kan i hvert fald godt blive lidt underlig indeni. Månesyg, måske. Eller ligefrem stjernetosset?
Billedet her forestiller drengen Jack, som sidder på en bænk i Colchester og kigger ud på… ja, vel egentlig alt og ingenting. Ud i det blå, bare.
Himlen er denne dag klædt i et smukt vævet slør af højtliggende skyer. Man kan næsten høre stilheden.
Sådan en udsigt kan være kimen til universel indsigt.
Billedet er taget af Steve Woods, og drengen på bænken er hans søn.
Abonner på:
Opslag (Atom)



