Porno

Foto: William Wilhelms, USA

Der er sex. Og så er der porno. Selv for paven, og dem han advarer mod, er forskellen tydelig. PeerPlus har kigget hetero-porno og gjort en række tankevækkende observationer. At kvinden gerne har stilethæle på i sengen, og at manden altid trækker sig ud. Se hele listen på hans blog.

Jeg har ligesom Peer brugt mine øjne og gjort studier i marken. Det handler jo om bier og blomster. En fin og poetisk fortælling, men også i de bi-sexuelle naturfilm går der porno i historien:

Vi ser ikke meget til det vrikkende og æggende forspil, og selve akten involverer sjældent bly violer, bellis og den slags. Skal filmen sælge, er det kun de flotteste modeller der kommer på celluloid. Sex på film skal være imponerende!

Billedet er et glimrende eksempel. Sjældent har en blomst været bedre belyst, farverne er mer’ end perfekte. Hendes skønhed nærmest glinser af olie, og hun ligger godt for kameraet. Han er i sin stribede silkepyjamas, men har snablen godt fremme.

Efter lidt pollen frem og tilbage leverer han klatten til dronningen, som hun selvfølgelig sluger. Åh ja, sådan skal det være.

Det er nu ikke så tosset med al den porno endda. Der er nemlig film for enhver smag. Er du mere til tidsel sex og dragonfly, så er der også en film med det. Eller hvad med en ekvilibristisk kolibri med tungen dybt i hibiscussen? Naturfilm viser det hele.

Sexualiteten er ikke på plads bare du ved om du drages af bier eller blomster. Den er langt mere avanceret.

Der er en labyrint af muligheder. Det er også hvad fotografen kalder sit foto: Bee in a Maze. Som i Amazing…

Fuck paven

Foto: ‘Quil’, USA

Dét er ikke pænt sagt – men efterhånden er der kommet så meget forkert præk fra pavestolen, at det må være okay at tage figenbladet fra munden.

I et juleskræp kalder Ratzinger til kamp mod de homosexuelle, og giver det højere prioritet end at redde regnskoven. PeerPlus’ blog dokumenterer pavens angreb.

Men er det ikke noget latent sludder, at man(d) skal forgude Quinden, for at få Herrens velsignelse? Og er det ikke sådan at hvis man vil gøre karriere og få kors og mange stjerner på i den katolske kirke, så må man ikke have kone og børn?

I staten midt i Rom mener jeg bestemt, at alle, lige fra pave til soldater skal leve i cølibat, og der er vist temmelig meget adgang forbudt for kvinder i Vatikanets mandesamfund. Sex er tabu, selvom der ganske vist kysses ivrigt mand og mand imellem ved ceremonielle pastorale indvielser.

Paven bruger også højtiden til et budskab om at hindre overgreb mod de små børn. Men jeg har forstået at Ratzinger selv i sin tid som kardinal var en af de ivrigste mørkelæggere af de utroligt mange sager om præsters pædofile overgreb…

Helt forfærdeligt er det med pavens obstruktion af kampen mod AIDS. Hvad skal de forbandede anti-kondom kampagner dog til for? Et utal af børn i Afrika og den øvrige verden er uden far og mor, fordi gummiet i pavens øjne er noget fanden har skabt.

Selv om de fleste af os er opdraget til at sige ja og amen til hvad vi hører i kirken, så får jeg en voldsom lyst til at tone rent flag, løfte langemand og sige f-ordet, når paven tydeligvis ikke er Guds gesandt på jorden.

Men pæn er overskriften ikke, og det kan da også være jeg fortryder den og slår kors for mig når jeg har trykket på OK-knappen. Det er jo utidigt at fyre den slags eder af i juledagene. Det er jo for alvor nu vi skal komme hinanden ved og være søde mod hverandre.

Jeg har valgt de homosexuelles flag til denne blog. Det er godt nok ikke mit, men det er både festligt og farverigt. Udmærket hvis man gerne vil ønske bøsser og lesbiske glædelig jul og godt nytår.

Merry Christmas

Foto: Steve Woods, Storbritannien

Hvis julemanden vitterlig var opfundet af Coca-Cola, så var han nok kommet til at hedde Fanta Claus! Men lidt sandhed er der alligevel i historien.

Anyway – det er tid til lidt juleengelsk, for min søn og hans klassekammerater i 4.a har på sidste skoledag fået en fotokopi af deres engelsklærer med en aktuel og ligefrem sangtekst:

You better watch out, you better not cry
Better not pout, I'm telling you why
Santa Claus is coming to town

He's making a list, and checking it twice;
Gonna find out who's naughty or nice.
Santa Claus is coming to town

He sees you when you're sleeping
He knows when you're awake
He knows if you've been bad or good
So be good for goodness sake

You better watch out, you better not cry
You better not pout, I'm telling you why
Santa Claus is coming to town

Jeremy spørger hvad you better not pout betyder. Du må ikke prutte, lyver jeg. Men hvis sandheden skal frem, så betyder det jo bare, at man helst ikke skal surmule.

Glædelig jul, allesammen. Fra nu af går vi mod lysere tider! Det er næsten det allerdejligste julebudskab. At julemanden kommer til byen, er sådan set ligegyldigt. Vi skal på landet og holde jul hos bedstemor.

Julesangen er skrevet af, ja hvem? – Jeg tror sgu han selv har skrevet den.

Randomizer

Foto: Paul Laird, Storbritannien

På stock.xchng hvor jeg finder de fleste fotos til mine blogs, kan jeg trykke på dette ord, og så kommer der et helt tilfældigt foto frem. Vil jeg se et nyt, trykker jeg igen. Man kan trykke i timevis.

Det er sjældent jeg ser et foto jeg har set før, for der er hundredtusinder af billeder, royaltyfrie og knivskarpe, taget af passionerede fotografer fra hele verden.

En gang imellem stopper jeg op og kigger længe på et, som rører noget i mig, og prøver at sætte ord på mine følelser.

Om dette foto har fotografen noteret, at hans kamera er et Fujifilm Finepix S9600, lukkertiden 1/60 sec, blænden 3,8, brændvidden 25 mm og lysfølsomheden 80 ISO. Og at det er et macro knips med blitz af en dråbe mælk i vand, skudt i mørke.

Hvis jeg skulle skrive en billedtekst… Jo, nu ved jeg det:

Tåre i trampolin

Sekskantet sølvpen

Pennen er stærkere end sværdet – men gælder det også hvis man sætter en banal blå bic op mod et gedigent samuraisværd? Jeg tvivler…

Man skriver klart bedre med en kvalitetskuglepen. Sådan en som jeg fik i Bern til et FEIEA seminar om intern kommunikation for nogle år siden. En ægte Caran d’Ache, hvidlakeret med sort skrift og reklametryk for en schweizisk bank. Den kunne ikke bare skrive, den havde varig performance!

Men den er desværre blevet væk, og i et stykke tid har jeg skrevet med tilfældige penne. Men heldigvis er min søde kæreste kommet til undsætning.

Hun syntes jeg skulle forkæles her op til jul, og gik på nettet for at finde en ordentlig kuglepen. Og efter en del mails frem og tilbage med en nordjysk krejler på nettet overførte hun hele 200 kr. til hans konto.

Og så kom denne pen med posten. Den havde efter sigende aldrig været brugt, men et par små småridser afslørede at det havde den nu nok alligevel. Selvom den lå en i fin plastikting med det blandt grafikere berømte logo på.

Men designet fejler ikke noget, og den lå straks rigtig godt i hånden. Krejlerens påstand om at den er gjort i ædelt metal så tilmed ud til at holde vand. Til gengæld var der lidt fusk med indmaden.

Fjederen, trykmekanismen og den fede trykknap var original, men det var patronen ikke. Det var nærmest bare et tilstoppet sugerør med spids. Så i dag har jeg været på Nicolaj Plads, i Stelling Papir & Penne efter en ny refill til 45 dask.

Nu er mit skrivesværd som det skal være: Smukt og ladt med sort blæk i sit medium kugleleje, klar til tryk. 26 gram sølvpen med fuld tank.

Forresten var der i forretningens glasmontre en pen helt magen til min; model Ecridor Chevron, i rhodium og sterlingsølv, med hexagonal gravering. Nyprisen er over otte hundrede kroner!

Men kan den skrive en blog? Nix!

Drømmesyn

Foto: Aron Balogh, Ungarn

Tænk, det er lykkedes japanske neurologer at lave en software som ud fra scanninger af din hjerne kan (gen)skabe et billede af hvad du ser for dig.

Nyheden står på videnskab.dk. Her kan man se det skriftbillede forsøgspersonen har gloet på, og det som softwaren har fået ud af hans hjernescanning imens.

Det ser måske ikke ud af meget, når ordet n e u r o n træder frem. Men det er alligevel skelsættende. Som en skriver, så er det drømme i ægte stumfilmskvalitet.

Snart øges antallet af pixels, sortwaren forfines, og man kan jo også drømme i farver, og med lyd…

Om få år har vi måske verdens første helt autentiske videofilm af en drøm. Jo mere præcist vi afkoder hjernen, des skarpere bliver visualiseringen af det vi tænker på og drømmer om.

Om nogle årtier bliver årets julegavehit måske en nathue med indbygget hjernescanner, der automatisk optager vores drømmesyn…

Gad vide om folk som ellers ikke kan huske hvad de har drømt, så pludselig vil kunne genkende noget. Og om jeg kan blive fri for at fare søvndrukken rundt efter pen og papir, når jeg har drømt mig til en god idé…

Tillykke med mig

Om der er nogen der har husket det er i dag? Ork ja, i disse digitale tider bliver den slags ikke glemt. Der er hilsner på væggen i Fjæsbogen fra Dorthe, Bodil, Cecilie, Anja, Stephen, Thomas, Stinne, Charlotte, Mette, Bianca, Peerplus og Lene, The day the Earth moved…

I morges var der dannebrogsflag på bordet her i Greve, og da Naja fandt ud af hvorfor, sagde hun sød som hun er Godmorgen. Og Annette havde købt et par nye cowboybukser i fødselsdagsgave.

På mailen er der en hilsen fra den gamle hugorm faster Dora, som altid husker dagen fordi der nu er en hel måned hvor fætter Henrik og jeg er lige gamle. Hun hilser også fra sin ven og elsker Flemming. De har været i den svenske julesne og besøgt Patrick og Amanda, fejret Hans Erik, sammen med oldebarnet Hugo og familie. Og måske ses vi på mandag, når Henriette på Hanehøj holder åbent hus med glögg og æbleskiver. Hun har også fødselsdag tæt på jul.

Moster Ebba har sendt et postkort, og mor har garntrisset også været på posthuset. Jeg har ellers ikke ønsket mig noget.

På sms’en er der tillykke med dagen og knus fra Maggie, og fra Ulla & Jeferson.

S-more har også sagt tillykke og sagt at jeg kan køre gratis med S-toget i alle zoner hele dagen, hvis jeg viser kontrolløren min sms, noget ID og mit fordelskort – som jeg endnu ikke har anskaffet mig. Måske næste år.

Pludselig husker jeg dengang man som barn fik postkort fra Landmandsbanken, med pingvinen Pondus, lige på dagen. Det er lidt det samme.

Jeg fejrer det med en tur til stranden. Hvor jeg end har været i verden, så har havet altid fået mig til at føle mig hjemme. Bølgernes skvulp i kanten gør mig glad, også i dag hvor de akkompagneres af mågeskrig i gråvejr.

Jeg knapper en øl op i dagens anledning. 47 år. Skål, og tillykke med mig selv.

Optrækkeri

Da jeg var dreng, holdt jeg meget af Anders And, og ved juletid den flotte julekalender der fulgte med bladet. Det var den tids flotteste. Den kunne være formet som et eventyrslot, eller Bedstemor Ands dejligt julede bondegård, som blev mere og mere hyggelig som december bevægede sig frem mod juleaften

Min søn har også fået julekalenderen fra Anders And & Co. Men det er ikke som i gamle dage. Ingen udstansninger, kun en spraglet tryksag i karton. Motivet er julestress og slagsmål på kælkebakken, og den pynter ikke.

Eneste ekstra ting ved julekalenderen er, at der hver dag følger et spørgsmål med på bagsiden af kalenderlågen. Hvilken slags dyr er Vaks? a) hund, b) kat eller c) marsvin… Og lågen i dag: Hvad hedder Nickeys nevøer? a) Mik og Mak, b) Flip og Flop eller c) Max og Moritz.
Kender du svaret? Deltag i dagens konkurrence og vind flotte præmier. På bagsiden af kalenderen kan min søn se, hvad det er for noget tingel-tangel han kan vinde, hvis han sender en sms og er ekstremt heldig. Det koster 2 kroner + alm. sms-takst at deltage. Hver dag.

Men her er det mig der svarer, og giver en pebernød for rigtigt svar – sådan sparer vi nemt en halvtredser. Jeg er nemlig en habil donaldist, og kan med det samme fortælle Jeremy om a), b) eller c) er det rigtige svar.

Næste år må jeg hellere selv lave en julekalender til Jeremy. Disneys er blevet en gang optrækkeri.

Musens fødselsdag

Foto: Simon Cataudo, Storbritannien

I tirsdags var det musens fødselsdag. Jeg var ikke inviteret, for det er efterhånden et godt stykke tid siden jeg sidst havde sådan en fætter i hånden. Venskabet forsvandt stille og roligt med pegefeltet på den bærbare.

Musen på billedet er den bedste jeg har haft i hånden. Smuk og ligetil. Den værste jeg har haft i hånden, mener jeg vandt en del designpriser. Den var også fra Apple. Den var cirkelrund, og ganske rigtigt både enkel og smuk i sin udformning. Men den var fortænkt, og ikke særlig god i praksis.

Musens opfinder hedder Douglas Engelbart. Han tog patent på sin mus, men det var allerede udløbet, da jeg sidst i 1980erne for første gang fik en i hånden. Musen er nemlig 40 år gammel.

Engelbart selv er mere end dobbelt så gammel, og når musen helt forsvinder, fortrængt af pegefelter, stemmeaktivering og trykfølsomme skærme, så vil han alligevel blive husket som en af vor tids store pionerer.

Han er nemlig mere end bare en god museopfinder. Han var en af de allerførste som tænkte på computere som mere og andet end avancerede regnemaskiner. Og allerede som 25-årig havde han en vision om minglere foran skærme sammen i et stort fælles rum…

Friseofulvin

Foto: Blisset Luther, Brasilien

Vi hader den slags ad-bwadr og gør alt for at slippe af med det. Og så viser det sig sørme, at skimmelsvamp kan være et effektivt våben mod kræft.

Det kalder jeg en god nyhed.

Stoffet friseofulvin virker på mus. Om to-tre år ved vi om det også virker på mennesker. Og så åbner det op for en helt ny type kemoterapi.

Dukketesten

Foto: Marco Antonio Vasconcelos, Brasilien

I 1940erne lavede den amerikanske psykolog Dr. Kenneth Clark en test, der skulle vise hvordan raceadskillelse påvirker børns selvværd.

Testen gik ud på at et barn med mørk hudfarve fik valget mellem en brun og en hvid dukke. Hvilken en ville et afro-amerikansk barn helst lege med dengang?

Næsten alle valgte den hvide dukke. Dr. Clark konkluderede at børnene afviste den brune dukke, fordi de havde overtaget samfundets negative syn på brunheden og på sig selv, og the Doll Test fik den amerikanske højesteret til at ophæve raceadskillelsen i de amerikanske skoler.

Nu har Hassan Preisler gentaget testen med danske børn med mørk hudfarve. Og resultatet er desværre som i 1940ernes USA. Der er mange up-to-date eksempler på YouTube

Jeg er selv far til en søn med mørk hud. Og det har fået mig til at tænke på hvilke dukker han har leget med. Drenge leger som regel ikke med dukker, i hvert fald ikke Barbie. Men Action Man var Jeremys favorit. Jeg har kigget i hans gamle legetøj, og ganske rigtigt: Alle hans Action mænd er hvide.

Det nærmeste han kommer en mørk dukke er, hans Rasmus Klump sparebøsse…

Om dukken på denne blogs billede har fotografen skrevet: This is my little black doll, Pimpolhinho. Beware, for it is cursed!

Hvor kom den forbandelse fra, og hvornår forsvinder den? Når Obama bliver præsident? Når Jeremy bliver statsminister?

Fingerspidsfornemmelse

Foto: Alessandro Cattelan, Italien

Vejen er oplyst og tempereret. Intuitivt forstås at situationen er under kontrol. Med hus på ryggen fortsætter turen uden frygt for saltdøden.

Livet glider sin gang. Langsomt scanner man rille for rille det lune fingeraftryk mod sin gel. Ingen grund til at trække følehornene til sig her.

Funny money

Foto: Tudou Mao, Kina

I Kina var der indtil 1995, to slags valuta. Der var den lokale yuan, og så FEC, Foreign Exchange Certificate. Officielt var de lige meget værd, men på gaden kunne man veksle 100 FEC til op mod 160 almindelige kineserpenge. De lokale var nemlig stærkt interesserede i turistpenge, som kunne bruges i Friendship butikker med luksusvarer, og whisky og amerikanske cigaretter på internationale barer.

FEC sedlerne var farvestrålende og lidt matadoragtige, mens de almindelige sedler var kedelige og med Maos kontrafej. Det var nemt at se hvad der var funny money.

På en måde handler denne blog også om de penge komikeren Finn Nørbygaard har tabt på IT Factory karrusellen. Han siger han har tabt et trecifret millionbeløb. Men hvor havde han dem fra? Squash reklamerne har da sikkert givet godt, men sgu ikke så mange penge. Finn har nok kun vekslet cirka en million kroner til funny money, og de steg og steg i kurs, indtil de en dag i sidste uge blev erklæret ugyldige.

Dirt Track

Foto: Kim Jerbo, Sverige

Der var engang, der ikke var noget der hed Speedway. Men det eksisterede faktisk alligevel – det hed bare noget andet: Dirt Track

Det har en jeg kender skrevet en bog om. Altså, ikke om Dirt Track i al almindelighed, men specifikt historien om en motorbane i en dansk provinsby i årene 1932-34.

Man kan roligt kalde det en smal bogudgivelse, men det er jo heller ikke al ting der skal skrives til en bred målgruppe.

Dirt Track i Kolding er på 60 sider, trykt hos Jørn Thomsen A/S og udgivet i år på eget forlag af Knud Degnbol.

Der er mange fotos i bogen, bl.a. et af australieren A.G. Bluey Wilkinson, der blev verdensmester i 1938. Wilkinson kørte vistnok på en maskine, som hans landsmand Max Grosskreutz byggede stellet til.

Og Max kørte på banen ved Brændkjærgård i Kolding i maj 1933!

Bogen kan anbefales til alle der som mig synes det er interessant at se et Nimbus Kakkelovnsrør og vide Ingemann Petersen kørte det fra Rom til København ad regnvåde grusveje på 55 timer i 1927.

Det var vist forøvrigt Knud Degnbol som reparerede min bolsjestribede Renault 4 postbil, da vangen knækkede omkring 1983.

Legovåben

Foto: Brickarms.com

Er lige faldet over en lidt trist nyhed.

Der kommer våben under juletræerne i år. Produceret af et amerikansk firma som excellerer i plastiklegetøj, designet så det passer til det LEGO børnene har i forvejen.

Jeg kan smile af meget, men her bliver det sgu lidt anstrengt. Når jeg går til julegudstjeneste, efterlader jeg denne blog i våbenhuset. Godt at juristerne i Billund forsøger at komme den slags accessories til livs.

Snyltekys

Foto: Julia Freeman-Woolpert, USA

Her er en Viscum album, og herunder står jeg og venter… Og venter…

Imens hører jeg P1 på radioen. Der er et indslag om netop misteltenen, som også i sig selv er en interessant urt.

Misteltenen er en snylteplante. Den sætter ikke selv rødder, men er afhængig af en vært, et løvtræ som den kan trække vand og næringsstoffer fra.

Og ikke nok med det; dens eksistens afhænger også af tre fugle: Munken, silkehalen og, naturligvis, misteldroslen.

Misteltenen skal jo gerne have leveret sine frø til fremtidens misteltener. Til det formål har urten sine flotte hvide bær med masser af frugtkød, som fuglene kan nyde godt af.

Frugtkødet er lidt klæbrigt, og selve kernen, frøet, er omgivet af en meget klæbende slim. Det kan de små fugle ikke lide, så når det sætter sig på næbbet, tørrer de det af i træet, og misteltenen kan så håbe på at frøet finder en revne i løvtræets bark, og dermed lægge kimen til næste generation.

En af de tre fugle, vistnok misteldrossel, æder de hvide bær hele. Og når de så er fordøjet, kommer frøene ud i den anden ende, som perler på en snor. Jo, minsandten! Det ser spøjst ud, men øger chancerne for at den langsomt voksende stedsegrønne plante med læderagtige blade på gaffeldelte kviste finder et nyt løvtræ at snylte på.

Jeg står her stadig, og venter med glæde. For i morgen aften får jeg garntrisset et kys.

Pinocchiopolitik

Foto: Lorenzo González, Spanien

En tilsnigelse, siger Jesper Langballe, Dansk Folkepartis medlem af Folketingets Integrationsudvalg.

Sagen er, at han lige har buldret ud i Berlingske om at mængden af ansøgninger om familiesammenføring er steget foruroligende, og at antallet stiger måned for måned.

Men så viser det sig, at mens der i september var 668 ansøgninger, så er tallet i oktober faldet til 628.

Tilsnigelse? Ja, med fed løgn på. Langballes snydeskaft bør udstilles, gerne sammen med fætter Krarup, som Crabapple og masser af andre gode mennesker foreslår udstoppet på Nationalmuseet.

Faldet er sket i den måned, den udlændingepolitiske aftale mellem DF og regeringen har eksisteret. Men hvis faldet er sket som følge af aftalen om yderligere stramninger, så er der noget galt i systemet. En politisk aftale er ikke et lovgrundlag, og binder kun de partier som har indgået den.

Halmtorvet

Min mor er kommet glad hjem fra Indre Missions genbrugsbutik på hovedgaden i Lunderskov. Hun har fundet en gammel reklamefolder fra Bikuben, med et velkendt motiv fra dengang Halmtorvet var hvad det hedder.

Den gamle reklamefolder er trykt på Det Berlingske Bogtrykkeri, i sort, staffage-gul og guld. Anledningen er at banken åbner  ny afdeling på Sønder Boulevard 65, og fuldmægtig Jørgen Bugge Lauridsen skriver: Det er vort håb, at De vil blive glad for at være kunde i Bikuben.

Jo, sprogtonen var anderledes dengang – jeg tror reklamefolderen er fra omkring 1960. Der reklameres for autolån, bosætningslån, sparelån, indekskonto, forvaltningsafdeling og åbent depot. Sloganet er Få et godt råd… i BIKUBEN. Som har telefon VE. 8227. Åben kl. 9-15, tirsdag & fredag tillige kl. 16-18 – lørdag lukket.

På folderens inderside kan man læse om Halmtorvets historie, fra dengang Frederik III lod meddele, at han ikke længere ville tolerere "nogen huse eller våning at ville have bestående så nær under fæstningen". Den 11. juli 1682 blev der endelig givet tilladelse til, at den nu "øde og ubebyggede plads fra Vesterport hen til Vartov" indrettedes til høtorv. Samtidig blev det bekendtgjort, at den skulle gøres ryddelig og brolægges.

Handelen med hø, halm og anden slags fourage fortsatte sidenhen på det ny Halmtorv, men tilførslerne blev med det aftagende hestehold successivt mindre, og siden ca. 1945 er der ikke foregået åben torvehandel på Halmtorvet.

I dag er Halmtorvet en stærkt trafikeret københavnsk gadestrækning. … Sådan er det heller ikke længere. Nu er her stille og roligt, ligefrem mondænt.

Kun navnet er blevet tilbage. Bikuben er også fortid. Afdelingens leder er ikke længere sammen med sine medarbejdere til Deres tjeneste med vejledning og oplysning. På hjørnet af Asger Rygs Gade ligger nu Videohuset, hvor der diskret sælges naturfilm for herrer.

Så ved De det!

Et gys fra gamle dage

Foto: Miguel Saavedra, Spanien

Min far er kommet glad hjem med en hel kasse gamle bøger, mange af dem med gotisk skrift. Så tager han en tilfældig og læser en novelle for os børn. Bagefter sætter han bogen i reolen…

Jeg har ledt efter den lige siden. Novellen var om en ung mand der mødte en kvinde i Paris. Det var en spøgelseshistorie. Men hvad den hed, og hvem der havde skrevet den, det har jeg glemt alt om.

Nogle gange har jeg tænkt, at det måske bare er noget jeg har drømt. Min far læste ellers aldrig historier for os, og bogen er pist borte. Hvis den da nogensinde har eksisteret, og det ikke bare er en historie fra min underbevidsthed.

Men på Hald Hovedgaard hører jeg pludselig historien igen. Om aftenen sidder vi fagforfattere og underholder hinanden, og storyteller Pia Sigmund rejser sig og fortæller netop dén historie, så mine nakkehår løber koldt ned ad ryggen.

Jeg er glad for at Pia Sigmund har hjulpet mig med at finde historien igen. Den er skrevet af Washington Irving i begyndelsen af 1800-tallet, og hedder "Den tyske students eventyr". Og fordi den er så gammel, er der næppe copyright på den længere. Så en af de lange vinteraftener kommer den måske her på bloggen: Det er en grum historie. Rigtig dejlig uhyggelig.

Der mangler et s

Dis og gråvejr hang poetisk over Hald Hovedgaard torsdag-fredag, hvor jeg og en snes andre skrivende sjæle var til kursus for fagforfattere, arrangeret af F-gruppen i Dansk Forfatterforening.

Mange af os er ivrige debattører, især om sproget. Og vi fik et rigtig godt afsæt til en fed diskussion, da en af foredragsholderne fortalte om et nyetableret videncenter. Jamen, mangler der ikke et s? Hedder det ikke videnscenter, med s som i velfærdssamfund? Ja, med to s’er!

Bedre blev det ikke da vi hver fik en fribillet til Skolebogmessen 2009. Der mangler et s – eller gør der?

Kirsten Rask kom og satte s’et på plads!. Fyndigt og forrygende sprudlede hun kreativt om sprogets strukturelle udtryksmidler, og vi var hurtige til at stille hende s-spørgsmålet. Fluks skrev hun på tavlen: vinglas / rødvinsglas. Og træbord / egetræsbord.

Ganske vist hedder det bogmesse, men når bog bliver til skolebog, så gør fuge-s’et sin entré. Der er altså en regulær stavefejl på vores fribilletter til skolebogsmessen.

Kirsten Rask vil forresten ikke være med i Modersmålselskabet. For, som hun siger, der mangler et s.

Slide

Foto: Sophie, Canada

– Ved du hvad det her er?, spørger jeg min søn på ti.
– Næe… kom-merse-al…

Det er et lysbillede. Man ser faktisk ikke den slags mere. De er erstattet af skærmbilleder, på en måde. I dag har folk deres billeder på computer, og så kan iPhoto generere et slideshow med lidt instrumental musik der kører i ring. Det er bare at glo på skærmen.

Men nede i kælderen har jeg mit lysbilledapparat. Jeg har vist også et perlelærred på stativ et sted. Ellers hænger vi bare et hvidt lagen op på væggen. Så skal du bare se dengang far var i Tibet og Nepal. Jeg har også en serie billeder fra engang før jeg blev født hvor farmor og farfar og nogle venner kørte til Grækenland i en lejet Volvo. Det er rigtig spændende!

Jo, jo, og jeg har skam også en lysbilled-krimi, som jeg og nogle klassekammerater fra gymnasiet har lavet. Et lidt søgt plot, men okay underholdning, absolut! Masser af mord. Far tegnede med sort tusch direkte på diapositivet en lille tændstikmand i frit fald fra tårnet på Koldinghus!

Det gør vi en af de mørke vinteraftener: Finder de gamle dias frem, slukker lyset, og sætter os i sofaen med the og chokolader. Det bliver hyggeligt. Jeg fortæller til lyden af apparatets lille blæser og klik-lyden når et nyt billede kommer ind foran det skarpe lys og projiceres op i stort format, større end nogen computerskærm.

Der skal nok være et par billeder der er både spejlvendte og på hovedet, men det ordner far her i en håndvending. Det bliver vildt sjovt. På ære.

Floppy

Foto: Peter Huys, Belgien

Se lige det her billede, Jeremy. Ved du hvad det er?

Næe… Er det en chip?, spørger min tiårige søn.

Nej, det er en floppy disk. Engang havde næsten alle computere en revne, man kunne skubbe sådan noget ind i.

Floppy’en var forløberen til nutidens lille USB med tusind gange så meget plads. Der kunnne være 1,44 megabite på en floppy disk. I begyndelsen var de sorte, men efterhånden fik man en farvet gratis med når man købte en pakke med ti.

Du passede fint til en skjortelomme, og til en almindelig kuvert med frimærke på, når ens filer skulle længere væk end en cykeltur.

Mona Lisa

Foto: Thorarinn Stefansson, Island

Det er en mærkelig nyhed. EU-Kommissionen har søsat et nyt onlinebibliotek på adressen Europeana.eu – men i løbet af blot ét døgn er serveren gået ned med et brag. Den var ellers gearet til 6 millioner klik i timen, men der kom over tre gange så mange. Rigtig, rigtig mange ville ind på sitet og se… Mona Lisa.

Mona Lisa er bestemt et enestående maleri. Leonardo da Vinci har på næsten mytisk vis fanget noget helt specielt med sin pensel og palet. Men vi har jo set kvinden med det forunderlige smil tusindvis af gange før. I alle mulige sammenhænge, f.eks. som her, hvor damen er del af noget graffiti i London.

Hvorfor bruger vi mennesker egentlig internettet til at søge informationer og billeder, vi godt kender i forvejen? Hvorfor ikke søge efter noget nyt, noget vi ikke ved på forhånd?

Anyway, nu uploader jeg denne blog. Alle kender Mona Lisa. Det skal nok give mange læsere.

Åh, Mona, Mona, Mona…

Familiesammenføring på dansk

Foto: Robert Owen-Wahl, Storbritannien

Danskere som gifter sig med udlændinge er nervøse for følgerne når de hos Udlændingeservice skal have opholds- og arbejdstilladelse.

Mange har ikke kunnet opfylde nogle af de mange krav der er i den danske udlændingelov, og de har så bosat sig i Malmø, hvor de svenske myndigheder på kort tid har givet tilladelsen. 10.000 par har benyttet sig af Sveriges-løsningen.

Mange af disse par vil gerne tilbage til Danmark. Efter EU-reglerne. Ikke efter de danske regler, med bankgaranti på 58.000 kr., boligkrav, indtægtskrav, alderskrav og fanden og hans pumpestok.

Her er direktiv 2004/38/eu helt centralt. Men når man går ind på Udlændingeservice’ hjemmeside nyidanmark.dk er der istedet et link til en laaaang smøre, som er svær at forstå. Det er nok heller ikke meningen, at folk skal forstå den. Dansk Folkeparti og regeringens mening er at antallet af familiesammenføinger i Danmark skal ligge som tæt på nul som muligt.

Jeg har blogget om en vejledning på engelsk, tysk , fransk og italiensk – Guide on how to get the best out of directive 3004/38/eu. Den findes nu også på dansk, og kan downloades her. (Tak til Barry Neville)

Den danske oversættelse har ikke samme elskværdige overskrift som den engelske, men er ellers helt iorden. Men den burde jo hedde Guide til hvordan du får det bedste ud af direktiv 2004/38/eu – nu hedder den slet og ret Vejledning om rettighederne i direktiv 2004/38/EF

Det er dine rettigheder som unionsborger, når du vil bo og leve sammen med din udenlandske ægtefælle i Danmark. Der er grund til at skåle.

Forslag til nyt logo

Formanden og webmasteren har længe prikket til mig for at jeg skulle komme med et bud på et nyt logo for rådet til sikring af borgernes ukrænkelige rettigheder.

Jeg er jo uddannet reklametegner (tak til Jens Ellgaard og Palle Munch i Kolding) og jeg har efterhånden mange logoer på samvittigheden. Og nu har jeg så også begået et til Dansk-Nordisk Modstandsbevægelse, der har hjemmesiden www.borgerret.org

Det gamle logo er lavet i en håndvending af et medlem, der er grafiker. Og jeg har da også bibeholdt nogle af elementerne i det ny. Buerne fungerer nu som en solopgang, og jeg har valgt præcis den samme røde farve.

Og så har jeg tænkt på Nordstjernen. Det er den eneste stjerne der ikke flytter sig på nattehimlen, og dens navn matcher jo fint foreningens nordiske navn. Samtidig markerer den at Danmark er med i den Europæiske Union, og at vi således er sikret EU-borgerrettigheder.

Navnet er skrevet med den ny skrift Aller Sans, som kan downloades kvit og frit på Mediehøjskolens hjemmeside.

Hvad synes I? Kan logoet bruges? Hvad giver det af associationer? Jeg kunne godt tænke mig at få nogle kommentarer fra læserne, eller rettere: seerne :-)

Ikke se, høre eller informere

Foto: Dmitry Poliansky, Rusland

 
– Prøv at google direktiv 2004/38/eu, siger min ven Torben Wilken. Det gør jeg fluks – og jeg skimmer de første ti resultater.

– Er der nogen links til nyidanmark.dk?, spørger Torben og smiler.

Næe, direktivet er ikke umiddelbart at finde på Udlændingeservice og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations fællesside på internettet. Sådan kan man også bruge Google: Læse hvad der IKKE står.

Det er som om vores EU-borgerrettigheder skal være en hemmelighed.

Men der er ingen tvivl. De xenofobiske danske regler for familiesammenføring er bombet sønder og sammen. Det er ikke Dansk Folkeparti der skal bestemme, hvem du må gifte dig med, leve og bo sammen med, og få danske børn med.

Med det øgede fokus på direktivet er endnu et interessant dokument kommet frem i lyset. Det er forfattet af italieneren Franco Frattini – Commissioner responsible for Justice, Freedom and Security, og Vice President of the European Commission. Han er nu udenrigsminister i Berlusconi regeringen. Mere kompetent herre til at udtale sig om din EU-ret til familiesammenføring finder man ikke.

Titlen er Guide on how to get the best out of Directive 2004/38/EC. Det kan også googles. Og downloades.

Det er en ren brugervejledning, lige til at gå til. Let forståelig – især hvis vi oversætter den til dansk. Så kan alle få armene op, og straks give opholdskort til de mange dansk-udenlandske ægtepar, der er blevet landsforvist til Sverige. Hvorfor skule de bøde for at regeringen skulle tilfredsstille sit støtteparti?

Følg udviklingen på www.borgerret.org og www.dansknordiskmodstand.dk

Familiesammenføring

Foto: Jerry Proudlock, USA

Borgerret. Gifter du dig med en udlænding, så har du og din partner selvfølgelig lov til at bo og leve sammen i dit hjemland Danmark.

Regeringen og Dansk Folkeparti siger ganske vist noget andet, men din borgerret fordufter ikke, bare fordi politikerne kan tælle til 90. Om så Folketinget tæller til 100, så er din borgerret stadig sikret i Opholdsdirektivet, der blev forhandlet om i EU, mens Danmark sad for bordenden.

Ombudsmanden har flere gange tordnet mod Integrationsministeriet og Udlændingeservice, fordi dansk-udenlandske ægtepar bliver forholdt denne borgerret. Der skal vejledes om de muligheder der er. Også selv om regeringen og Dansk Folkeparti vil begrænse antallet af familiesammenføringer mest muligt.

Torben og jeg var sammen om Sveriges-løsningen. 10.000 dansk-udenlandske ægtepar har benyttet sig af den. Typisk ved at flytte til Malmø og derved opnå familiesammenføring efter EU-reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed.

Men nu har vi lanceret Wilson & Wilken modellen. Stort set hver torsdag formiddag er vi kørt fra Nørreport med Sverigesbussen over broen til Arbetsförmedlingen i Malmø, og tilbage igen, og vores passagerer har så afleveret papirer i Udlændingeservice om eftermiddagen.

Birthe Rønn Hornbech sagde for nogle dage siden i Jersild Live på DR, at ingen dansk-udenlandske ægtepar havde søgt om familiesammenføring. Det var en lodret løgn. Vi havde jo torsdag efter torsdag været i Udlændingeservice med mange som ville have opholdskort efter deres EU-borgerret.

Disse sager var stillet i bero, men nu bliver de langt om længe behandlet. Ikke efter de nationale regler med krav om bankgaranti, høj indtægt, særlige krav til boligens størrelse og lejevilkår, 24-årsregel og pis og papir – men efter EU-retten som beskrevet i EUs opholdsdirektiv 2004/38/eu.

Det diskuteres hvorlænge man skal have været i Sverige, før EU borgerretten gælder for danskere i Danmark. Svaret er 0 dage, som ministeren slog fast på et samråd på Christiansborg, som jeg og Torben var med til.

Alligevel fyger det med divergerende meldinger. Nogle gange får vi at vide, at danskeren skal have arbejdet i to uger, f.eks. som hundelufter, andre gange er meldingen et halvt år. Sludder. Det er et opholdsdirektiv, ikke et arbejdsdirektiv. Med et besøg på den svenske arbejdsformidling får danskeren en kvittering for at have været i Sverige, og det er nok.

Dansk Folkeparti tror ikke de dansk-udenlandske ægtepar kan få lov til at bo i Danmark efter EU-direktivet. Hvad mener de? At Danmark ikke er med i EU?

Sagen er, at der faktisk ikke er blevet oplyst om EU direktiv 2004/38/eu. En læse-let guide fra EU-kommissionen er tilgængelig på engelsk, tysk, fransk og italiensk, men ikke på dansk. Hvorfor mon?

Der er nærmest ikke blevet fortalt om direktivet. Derfor tager vi i DNM nu rundt i landet og fortæller om det. Første gang idag søndag i Århus, kl. 14 - 17. Det sker i studenterhuset Stakladen, Nordre Ringgade 3. Der er gratis adgang for alle interesserede og pressen.

Følg udviklingen på www.borgerret.org

V, U eller L

Foto: Thomas Picard, USA

Det er hvad investorer verden rundt diskuterer. Hvad er den her finanskrise, bogstavelig talt? V, U eller L?

Vil kurserne gå lige så hurtigt op som de er gået ned – V-muligheden. Eller vil kurserne gå ned i en dal, inden de igen stiger – U-muligheden. Eller har de mest pessimistiske ret i at krisen vil vare i årevis – L-muligheden.

Alle de kurver jeg ser fra Wall Street er som dobbelt-v(e)er. Jeg kan bedst lige bløde kurver, selvfølgelig – men på pengemarkederne går alt voldsomt op og ned døgnet rundt. Der er kun ét bogstav der gælder, og det er V. DesVærre

Dyr og gastronomi

Foto: Kristina Mileva, Bulgarien

Sådan ser ratatouille ud i virkeligheden.

Knægten og jeg har hygget os med Disney Pixar tegnefilmen på DVD om rotten der bliver den bedste kok i Frankrig. Og så kom jeg til at tænke på min blog tidligere i dag.

Det er sjovt hvad dyr kan når de vil og får chancen. I hvert fald i virkeligheden.

Dyr og mennesker

Foto: Carsten Issels, Tyskland

Er man god til noget, er man en ørn til det. Eller en haj, især hvis det har noget med gambling at gøre. Og man ikke er en hund i et spil kegler.

Mennesker vil efterabe. Sprinte som gazeller, være kloge som ugler, flyve som fugle, føle os som fisk i vandet. Sproget er fyldt af den slags sammenligninger.

Derfor er det vel ikke så mærkeligt, når dyr en gang imellem også vil gøre mennesker en kunst efter.

En af dagens nyheder handler om en hest der excellerer i akvarelmaling. Og hvorfor ikke? Der er jo masser af læseheste, hvorfor så ikke også en malehest?

Dyr og Mennesker er også titlen på Carl Hagenbecks erindringsbog som udkom på Gyldendalske boghandel og Nordisk forlag i 1911. Den kan klart anbefales, – hvis man kan li’ den slags.

Indvandring

Foto: Aneta Blaszczyk, Polen

Største indvandring i 28 år, skriver Berlingske med Ritzau som kilde. Det har jeg nu ikke mærket meget til, for der er jo sådan set indvandrerstop i Danmark.

Ritzau fortæller at 26.312 personer er kommet til landet i tredje kvartal, og af dem er 2602 polakker.

Mon ikke der er noget i vejen med den nyhed? Polakker der kommer til Danmark kan vel ikke bare kategoriseres som indvandrere. Det er efter min mening mere rigtigt at kalde dem gæstearbejdere – hvis det ord stadig bruges. Polakkerne har typisk taget ophold for at arbejde, og deres familie er stadig i Polen.

Jeg har erfaret at man også har medregnet danske statsborgere der er vendt hjem. Man kan vel ikke indvandre til sit eget land?

Går man ind på Danmarks Statistik og læser baggrundsmaterialet, så viser det sig at overskriften har svært ved at holde vand. 13.404 personer er udvandret i samme periode, og iøvrigt er tallene for tredje kvartal altid væsentligt højere end årets andre kvartaler, fordi det falder sammen med at uddannelsesinstitutionerne starter.

Jeg mener nyheden skal sende et signal om at Danmark ikke er så indvandrerfjendsk endda – men jeg savner stadig at Udlændingeservice og integrationsminister Birthe Rønn Hornbeck retter ind efter EUs opholdsdirektiv. Tiden er løbet fra Sveriges-løsningen. Vi har med EU-direktiv 2004/38/eu reelt ret til at gifte os med hvem i alverden vi vil, og bo og leve sammen som borgere og ægtefolk her i Danmark.

Selvom der også er dejligt at være i Sverige. Eller Polen, for den sags skyld.

Kildevand

Nede mellem træerne springer der en lille kilde. Og indskriften på en sten forkynder at her er 995 mennesker i årene 1853 til 1903 blevet døbt til den kristne tro, af Midtsjællands baptistmenighed.

Men det er vandet der er interessant. En gammel mand på skovtur fortæller at lige så længe han kan huske, har kilden dannet et lille enkelt springvand præcis som idag. Vandet finder vej gennem en stor tung sten med hul i, og laver en stråle på knap en halv meter, helt af sig selv, uden pumpe eller andet.

Jeg synes jeg kan genkende smagen. Vand smager som regel af mere end vand. Det her har en metallisk smag, noget mere koncentreret end jeg er vant til, fra vandhanen på Halmtorvet.

Vi er ved Gyrstinge Sø. Den gratis smagsprøve er fra Københavns Energis bredarealer. Her er meget smukt og der gøres alt for at bevare de naturmæssige værdier.

Der er badning forbudt, hunde skal føres i snor og færdsel på isen om vinteren er ikke tilladt. Der bliver naturligvis hverken gødet eller sprøjtet med bekæmpelsesmidler på disse arealer. Søvandet skal være så rent som muligt.

Vandet pumpes fra Gyrstinge Sø til Haraldsted Sø. Og herfra videre til et filter. Og så videre til vandværket ved Regnemark, der ligger mellem Ringsted og Køge. På vandværket behandles søvandet således at det kan indgå i drikkevandsproduktionen.

Der oppumpes cirka 2000 milliioner liter søvand årligt fra de to søer. Københavns Energi leverer drikkevand til borgerne i Københavns Kommune og 19 aftagerkommuner – i alt cirka 1 million mennesker.

Lad os tage et glas, og ikke bare lade vandet løbe. Skål!

Bløde balder

Foto: Irum Shahid, Holland

Her i Zürich er der en gratisavis som på bagsiden har en pudsig overskrift: Sattel für Weicheier. Det må betyde noget i retning af Saddel til bløde æg.
I hvert fald handler artiklen om noget cykelpiger og -drenge længe har ventet på; En saddel, man ikke får ondt i røven af.

Desværre er der ikke noget ordentligt pressefoto af vidunderet, men der er dog mere information at hente på www.moonsaddle.com – og særligt interesserede kan nok også finde en lille film på YouTube.

Jeg skal ikke lave reklame for "månesadlen", for jeg har ikke prøvet den – men som idé kan jeg godt li’ den. Mange har forsøgt at lave en ny og bedre "endestation" til os cyklister, men udgangspunktet har hver gang været den velkendte cykelsaddel-form, og så er bestræbelserne på at gøre den bedre gået i retning af nye materialer, bedre fjedre, o.s.v.

Innovation og grundlæggende kreativitet overstås tilsyneladende oftest på et minut eller to, og så bliver resultatet som regel derefter.

Her har designeren givet sig god til til rent faktisk at få en ny idé. Måske har han eller hun set et aftryk af et par balder i sand som på billedet, og undret sig over hvorfor over 99 % af alle cykelsadler har en "næse"?

Dagens navn

Foto: Matthias Engel, Tyskland

Et sted i Italien er et par kommet i clinch med myndighederne. Parret har fået et barn, som de insisterer på at kalde Fredag. Hvorfor, melder historien ikke rigtig noget om.

Myndighederne nægter at goutere navnet, fordi barnet senere hen kan blive mobbet p.g.a. sit usædvanlige navn. Og nu er domstolen blevet indblandet.

Italiensk lov forbyder nemlig at man giver sit barn et navn der kan medføre at han eller hun bliver til grin. Så domstolen kræver, at barnet i stedet får navnet Gregorio efter den helgen, på hvis dag drengen er født.

Men forældrene mener det jo er deres barn, og at de har ret til at kalde det hvad de vil. Ligesom italienske berømtheder har børn der hedder Oceano og Chanel. De overvejer at kalde deres næste barn for Onsdag, som jo også er en dejlig dag.

Jeg synes det er et lidt spøjst problem. I Ghana bliver de fleste børn faktisk navngivet efter hvilken ugedag de er kommet til verden. Således er Kofi Annan født på, ja – en fredag.

Er Fredag forresten ikke et pigenavn? Ligesom Frida…

Allertiders skrift

Du ser her Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles skrifttype, designet af Dalton Maag i London, med Henrik Birkvig fra Emdrupvej 72 som art director. Aller Sans er navnet, for det er Aller som har sponsoreret. 

Skriften er en fix og færdig OpenType, som gratis kan downloades her

Verdens farligste fugl

Se hvor den spankulerer rundt i sin indhegning i Walsrode. Denne fugl kan dræbe et menneske. Derfor fotograferer jeg på sikker afstand, på den anden side vandgraven.

Det er en kasuar. En fugl der har levet på jorden i millioner af år, men som nu er lige så sjælden som den er farlig. Mindre end tusind findes i Australien, og der er heller ikke for mange tilbage i Ny Guinea.

Den går rundt som en løve, og er stor som en struds. Det er første gang jeg ser den, og den fjerner enhver tvivl om at fuglene nedstammer fra dinosaurerne. Dens tre kløer sætter spor som fortidens kæmper, og den inderste klo er dødbringende. En trekantet, lang daggert, som med stor kraft kan sprætte min brystkasse op.

Lutter komiske fugle, reklamerer fugleparken med. Og på hjemmesiden er der først og fremmest fokus på al det sjov børn kan ha’ her mellem Hamburg og Hannover.

Men Vogel Park Walsrode er først og fremmest et eldorado for fugleelskere. Det er intet mindre end verdens største af sin art, og især det gigantiske voliere med autentiske kulisser fra Indonesien kan tage pippet fra enhver. Entréen er lidt pebret, men så er der også chance for at se paradisfuglen.

Fantastiske fugle

Foto: Marja Flick-Buijs, Holland

Garntrisse og jeg, hendes datter Naja og min søn Jeremy har brugt en dag i efterårsferien til et besøg i Vogel Park Walsrode. Og det har været en stor oplevelse.

Næsehornsfugl, påfugl, pelikan, tukan, kondor, pingvin, flamingo, måge, fasan, kolibri. Fugle er meget forskellige, man ser dem for sig.

Man kan ikke kalde mig ekspert i fjerkræ, som en ordentlig tolog, men jeg synes fugle er spændende. Det er da heller ikke første gang jeg blogger om de vingede væsner. Bare se her, her og her.

Jeg kan dog godt genkende den sjældne Congofasan, og det er blot en af mange ekstremt sjældne fugle i Walsrode. Fem safir fugle havde fået ophold i tropehuset, efter at være blevet konfiskeret i tolden, hvor de var forsøgt smuglet ind. Om jeg fatter hvad der får samlere til at gøre sådan noget. Der er kun en snes par tilbage i naturen!

Ved hver art er der små skilte med fuglenes navn på tysk, og et kort med rød staffage over det område hvor de har deres habitat. Hos mange er det blot en prik, og i fremtiden bliver den prik måske vist på et kort over Nordtyskland… Desværre.

Naturen kan jo ikke i længden reddes ved at samle den op i volierer, terrarier, drivhuse og indhegninger rundt omkring i verden. Naturen hører naturligvis hjemme i den fri natur. Men mange af fuglene her er mere sjældne end pandaen.

En af dem er kasuaren. Mere om den i min næste blog.

Armhulehår

Det sete afhænger som bekendt af øjnene der ser. Billedet her er et godt eksempel. Hvor voksne bare ser noget at tage hul på en flaske vin med, har børn øjnene med sig på en helt anden måde.

Den normale betegnelse er ganske vist en vingeproptrækker, men for det trænede øje er det en mand. Øloplukkeren er hans hovede, og vingerne hans arme.

Jeg har fotograferet ham på plænen foran vores mobilhome på Südsee Camp, men det er Naja der har set at takkerne er armhulehår.

Det er da nemt at se, når man bare lige ved det.

Dagens horoskop

Hvis jeg skulle skrive den del af avisen, så ville jeg først kigge op på stjernehimlen et halvt minuts tid – og så nedfælde tolv små tekster med hvad der lige faldt mig ind.

Men Charlotte Duncan er nok lidt mere seriøs med horoskoperne. I hvert fald passede min dag igår usædvanlig fint med skyttens forudsigelser.

Jeg og min fiskepige har netop helt spontant lejet et mobilhome med terrasse og grill på Lüneburger heide, så vi sammen med Naja og Jeremy kan få en anderledes efterårsferie.

Hvis der er netværk dernede, så kommer der en naturblog fra Tyskland.

Åh æble

Foto: Arjun Kartha, Indien

Solen skinner og vi cykler en tur. Min kæreste kender et sted med friske æbler. Vi skal bare ud ad Kildebrønde landevej og svinge ind til højre ved skiltet med pluk-selv.

Hånd i hånd går vi rundt i plantagen og forundres over at så små træer kan bære så mange og så store æbler. De hænger tæt på grenene, og så er der endda masser af nedfaldsfrugt på jorden under.

Min skat er en kender. Vi plukker smagsprøver hist og pist. Elstar og Cox orange. Store grønne Mutsu. Madæblet Belle boskoop. Og gnasker til lyden af vinden i poplerne.

Det bedste æble er også det første vi har sat tænderne i. Jonagold. Sødme, saft og smag samlet under stilken. Vi plukker de fineste og rødeste. Snehvideæbler, siger hun med et dejligt glimt i øjet.

Vi triller hjem i landskabets smukke efterårsfarver. Kigger på hinanden og bliver lækkersøvnige. Elsker og falder sammen i søvn med søde æblesmil.

Bare en idé

Chefanalytiker hos Jyske Bank, Per Hansen foreslår at man simpelthen lukker alverdens børser for at få ro på finanskrisen.

Jeg har tænkt noget lignende: Hvorfor er der ikke som i professionel fodbold begrænsede perioder hvor der kan handles spillere? I den verden er der et såkaldt åbent transfer vindue åbent to gange årligt, om sommeren og om vinteren.

I finansverdenen er der derimod run på børserne alle hverdage fra ni til fem. Og aktiemarkedet synes at være styret af day-tradere, eller hysteriske kællinger, om man vil. Kurserne sættes mest efter forventninger, vonhörensagen, rygter og sure mavefornemmelser.

Investorerne burde have tid til at læse virksomhedernes års- og kvartalsregnskaber. Så hvorfor ikke lukke børserne f.eks. en måned fire gange om året, op til kvartalsregnskaberne?

Det vil give virksomhederne en mere stabil aktionærkreds. Det vil endda mindske muligheden for insider handel. Og med sådan en pauseknap vil der nok kunne falde lidt ro over aktiernes evindelige rutsjeture.

Iøvrigt tak til min ven Rolf for en mail med den sjove tegning fra Baltimore Sun.

Robert Svendsen

Siger navnet dig noget?

Jeg havde heller ikke hørt om ham, før jeg tilfældigt kom forbi denne sten lidt udenfor København M. Som mange kalder byen.

Der er dejligt i Malmø, hvor Turning Torso snor sig op i skyerne. Mærkeligt at tænke på det kun er små hundrede år siden Robert Svendsen blev tiljublet efter som den første i verden at have fløjet over Øresund.

Som der står på stenens irgrønne mindeplade: Den danske flygaren Robert Svendsen landade här den 17.7 1910 kl 4.34 på morgonen med sitt Viosinbiplan och fullbordade därmed den första flygningen över Öresund.

Robert Storm Petersen

Vi kender alle hans tegninger og spøjse fortællinger. Storm P. er nærmest nationalhelt. Og så viser det sig, at han var nazist!

Vi skal til at se anderledes på mandens underfundige tegninger. Her er en detalje fra Berlingske Tidendes Søndags Tillæg den 9. april 1939.

Vi har troet Storm P. tegnede sine panserbasser med prøjserhjelme for sjov. Noget vi kunne grine af. Ligesom det kaldte smilet frem når han tegnede folk med store næser og løjerlige merskumspiber.

Sandheden er at Storm P. holdt meget af sine piber – og nazismen.

Det er sørgeligt – men det skal siges: Storm P. var et kvaj.

Vand uden vid

Foto: Brian Lary, USA

Fald er smukt i vand. Når det flyder og med plaskelyde finder nye lavpunkter. Uden at vandet bliver mindre værd.

Aktiefald er derimod ikke smukt. Men forbindelsen er ellers klar nok. På TV 2 Finans er der sket en ændring i grafikken: Værdipapirerne er nu rubriceret som Likvide Aktier, og de største i C20 som Ultra Likvide.

Det er et sært ordvalg når det handler om penge. Likvide penge er jo ubundne, men når de er placeret i en aktie, er de jo netop bundet i virksomheden. Fondsbørsen må mene, at A.P. Møller – Mærsk er ultra likvid, fordi vores allerstørste virksomhed har super mange penge i tanken.

Likvid betyder egentlig klar og flydende – som vand. Det kan mærkes i meget af det der fortælles her midt i finanskrisen: Nationalbanken har sat renten op for at dæmme op for pengestrømmen ud af landet. Boligejerne er ude på dybt vand. Alt flyder! Der postes milliarder i verdensmarkedet for at slukke investorernes brandudsalg.

Hvis panikken og aktiernes styrtdyk skal stoppes, så skal pengene måske fastfryses? Det gælder om at have is i maven.

Tændstikmanden Tordenskjold

Kulturnatten nærmer sig, og i Dansk Forfatterforening sker det med Peter Wessel Tordenskjold i spidsen. Ham som er udødeliggjort i en berømt børnesang, og har sit kontrafej på millioner af tændstikæsker.

Foreningen har nemlig til huse i Strandgade, hvor Tordenskjold boede den sidste tid af sit liv – og hvorfor så ikke vise lokalerne frem på kulturnatten, og lade den gamle kriger være centrum i festlig oplæsnings- og showaften?

Selv glæder jeg mig til at høre hvad Bente Scavenius vil fortælle om mandens portræt på tændstikæskerne. Illustrationen er blevet justeret mange gange, og ligner ham faktisk slet ikke!

I bogen "Tordenskjolds Tempo" af Carsten Overskov er der et fint afsnit om lige præcis det emne. Portrættet i farver er en affotografering af et maleri fra 1719. Peter Wessel sad selv model, men maleren Balthasar Denner har pyntet meget på hans udseende. Væk er dobbelthagerne, næsen er gjort lige, og de noget udstående øjne er gjort mindre og lagt længere ind i hovedet.

Det er i dén grad et hyldest-portræt, lavet tre år efter hans opsigtsvækkende sejr over svensken ved Dynekil.

Alle med kulturbadge (eller Forfatterforeningens medlemskort) er velkomne fredag den 10. oktober, fra kl. 18, til afslutning med kanoner, krudt og fakler omkring midnat.