Pennen er stærkere end sværdet – men gælder det også hvis man sætter en banal blå bic op mod et gedigent samuraisværd? Jeg tvivler…
Man skriver klart bedre med en kvalitetskuglepen. Sådan en som jeg fik i Bern til et FEIEA seminar om intern kommunikation for nogle år siden. En ægte Caran d’Ache, hvidlakeret med sort skrift og reklametryk for en schweizisk bank. Den kunne ikke bare skrive, den havde varig performance!
Men den er desværre blevet væk, og i et stykke tid har jeg skrevet med tilfældige penne. Men heldigvis er min søde kæreste kommet til undsætning.
Hun syntes jeg skulle forkæles her op til jul, og gik på nettet for at finde en ordentlig kuglepen. Og efter en del mails frem og tilbage med en nordjysk krejler på nettet overførte hun hele 200 kr. til hans konto.
Og så kom denne pen med posten. Den havde efter sigende aldrig været brugt, men et par små småridser afslørede at det havde den nu nok alligevel. Selvom den lå en i fin plastikting med det blandt grafikere berømte logo på.
Men designet fejler ikke noget, og den lå straks rigtig godt i hånden. Krejlerens påstand om at den er gjort i ædelt metal så tilmed ud til at holde vand. Til gengæld var der lidt fusk med indmaden.
Fjederen, trykmekanismen og den fede trykknap var original, men det var patronen ikke. Det var nærmest bare et tilstoppet sugerør med spids. Så i dag har jeg været på Nicolaj Plads, i Stelling Papir & Penne efter en ny refill til 45 dask.
Nu er mit skrivesværd som det skal være: Smukt og ladt med sort blæk i sit medium kugleleje, klar til tryk. 26 gram sølvpen med fuld tank.
Forresten var der i forretningens glasmontre en pen helt magen til min; model Ecridor Chevron, i rhodium og sterlingsølv, med hexagonal gravering. Nyprisen er over otte hundrede kroner!
Men kan den skrive en blog? Nix!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar