søndag den 7. december 2008

Funny money


Foto: Tudou Mao, Kina

I Kina var der indtil 1995, to slags valuta. Der var den lokale yuan, og så FEC, Foreign Exchange Certificate. Officielt var de lige meget værd, men på gaden kunne man veksle 100 FEC til op mod 160 almindelige kineserpenge. De lokale var nemlig stærkt interesserede i turistpenge, som kunne bruges i Friendship butikker med luksusvarer, og whisky og amerikanske cigaretter på internationale barer.

FEC sedlerne var farvestrålende og lidt matadoragtige, mens de almindelige sedler var kedelige og med Maos kontrafej. Det var nemt at se hvad der var funny money.

På en måde handler denne blog også om de penge komikeren Finn Nørbygaard har tabt på IT Factory karrusellen. Han siger han har tabt et trecifret millionbeløb. Men hvor havde han dem fra? Squash reklamerne har da sikkert givet godt, men sgu ikke så mange penge. Finn har nok kun vekslet cirka en million kroner til funny money, og de steg og steg i kurs, indtil de en dag i sidste uge blev erklæret ugyldige.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar