Jävla danska polis

Foto: "Ddrccl", Canada

Dansk politi er kommet i modvind, fordi politiet vil se pas, når de i toget fra Malmø møder svenskere hvis teint er lidt mørkere end de fleste skandinavers.

Venstre og Dansk Folkeparti synes det er helt fint, men jeg kan godt forstå at anderledes udseende svenskerne bliver sure.

Vores politi skal altid opføre sig fuldstændig korrekt. Betjentene er jo immervæk bevæbnede, og det er vigtigt at reglerne bliver fulgt til punkt og prikke.

Fakta er, at Danmark er del af Den Nordiske Pasunion, og så skal svenskere ikke vise pas. Det er godt at Konservative kræver pasunionen overholdt, men partiets integrationsordfører Naser Khader fedter sig alligevel ud på et sidespor, når han siger politiet istedet kan kræve anden billedlegitimation som for eksempel kørekort.

Sagen er, at svenskere ikke behøver at vise noget som helst! De kan frit rejse ind i Danmark, og det betyder ikke noget hvordan de ser ud.

Se på billedet. Lad os antage at denne person er svensker. Så er der ingen problemer, hun skal være velkommen. Danmark behøver ikke vide mere.

Men fordi hun ser ud som hun gør, vil politiet altså gerne vide, om hun er illegal indvandrer eller terrorist. Hun ser "usvensk" ud, og skal ergo have pas med til Danmark. Som om det er noget, man kan sige noget om udfra udseendet!

Må jeg stilfærdigt minde om, at 1800-tallets teorier om at man ud fra udseende og opmåling af kraniet kan fastslå, om et menneske er okay eller homo criminalis, forlængst er arkiveret lodret.

Der skal ikke vises svensk pas i toget fra København M, basta! Hvis politiet ikke er enig, så kan det være, at hun vil være så elskværdig at udtale sætningen i overskriften på letforståeligt svensk – så har politiet fået mere end rigelig dokumentation for at den farvede svensker kan fortsætte sin togrejse videre ind mod Hovedbanegården.

Find Holger

Foto: Naturstyrelsens hjemmeside

Lille Holger ville have sin frakke af, men hans mor mente den skulle blive på. Og sådan blev det, for knægten fik den omvendt på, så lynlåsen sad i ryggen, udenfor rækkevidde, og han ikke kunne andet end at acceptere sine forældres dresscode i Tranum Klitplantage.

Jo, noget kunne han alligevel gøre. Han kunne stikke af, og det gjorde han. Jeg kan sådan set godt forstå ham. Husker selv en gul regnfrakke fra min egen tidlige barndom – den var heller ikke rar at have på. De voksnes argumenter om, at det jo styrtregnede udenfor, syntes jeg var helt hen i vejret.

Lille Holger havde nok i første omgang regnet med at hans forsvindingsnummer hurtigt ville blive opdaget, og det ville blive en smal sag for far og mor at finde Holger. Men sørme om ikke han havde held med sin flugt. Natten faldt på, og Holger oparbejdede en flot og imponerende springtur på mange kilometer.

Tranum er iøvrigt et kanon naturområde. Naturstyrelsen er fuld af lovord om området, som absolut er en udflugt værd, hvis man er på de kanter.

Nuvel, Holger blev fundet af en lokal mand med en islænderpony, og overgivet til politiet, som havde lagt alle kræfter i Holgers gemmeleg. Og fordi Holgers forsvindingsnummer var lykkedes så godt, fik han ikke smæk, men derimod rød sodavand, chokolade, respekt fra statsministeren – og sin helt egen Find Holger side på Facebook

Jamen, altså. Sikke en god historie der kom ud af Holgers naturvandring.

Wilsons paradisfugl

Foto: Flickr

En pragtfuld og temmelig sjælden fugl. Farvestrålende og med snurrige halefjer. Et udstoppet eksemplar kan ses på Zoologisk Museum, som har fokus på fugle- og dinosaurfjer, og på menneskets behov for at pynte sig med lånte fjer.

Paradisfuglene er centrale i Søren Koustrups bog Flamboyanten, om italieneren Luigi Maria d´Albertis, som i 1871 leder en ekspedition til Ny Guinea, en af de sidste hvide pletter på verdenskortet.

Det er en dejlig bog, med mange af tidens smukke illustrationer af fugle, mennesker og steder, Luigi og hans folk kommer forbi på deres rejser op ad de ukendte floder. Undervejs plaffer de paradisfugle ned og skiber dem hjem til Europa, hvor fjerene er guld værd for enhver modist.

Måske er der stadig nogen, som sukker og fantaserer om damehatte med paradisfuglefjer. Men jeg synes, som de fleste andre, at paradisfuglefjer er smukkest når de sidder på deres fugle, som de skal.

Især de aparte og bemærkelsesværdige fjer på denne Wilsons paradisfugl.

Den store søndagskryds

Foto: ‘Steem Steem’, Polen

Hvad hed Ottawa-indianernes høvding 1755-69, som har lagt navn til et bilmærke?
Spørgsmålet er nummer 20 i den store krydsogtværs i Politiken i dag, og svaret er på syv bogstaver. – Men hvem har nogensinde hørt om en indianerhøvding på kun 14 år?

Den slags fjel i avsien gør det jo umuligt at løse opgaven. Havde Politiken dog bare skrevet cirka 1720 som indianerens fødselsår, så var det jo noget nemmere.

Svaret ses på billedet. Der findes desværre ikke noget samtidigt portræt af indianeren med bilnavnet, men her er et andet, af en hvis navn spøjst nok ikke har egnet sig til køleren på en amerikansk flyder.

Hvorfor nørkler man egentlig med sin krydsogtværs på sådan en fin forårssøndag? Når der optræder ord som protuberans, krinoline og kokotte, så rækker det altså ud over mit danske vokabularium.

Heldigvis er der hjælp at hente hos min kæreste. Tak, skat.

Bankens ludomaner

Foto: Tijmen van Dobbenburgh, Holland

En af Danmarks mest besøgte hjemmesider er euroinvestor.dk. Den har været på nettet siden 1997, hvor brødrene Jens og Søren Alminde lancerede den som "Mødestedet for danske private investorer".

Der er mange som godt kan lide euroinvestor.dk. Men for mig ligner hjemmesiden faktisk et poker-site. Der er alt for meget tingeltangel. Valutakurserne blinker blåt, rødt og grønt hver gang de rykker sig en brøkdel af en millimeter.

Der er også reklamer for Eurotrader, hvor man kan handle aktier billigt og enkelt. Det kan man som bekendt også i de fleste bankers netbank. Men her kan du gøre det i brødrene Almindes butik, hvor aktierne er i realtidskurser og ikke et kvarter gamle..

Der er også reklamer for Boliga, som brødrene iøvrigt selv ejer det halve af. Og så er der lister med luksusboliger. For eksempel en 22 værelsers villa til 24 millioner kroner.

Noget der virkelig kan lokke ludomaner til, er pengemaskinens historik. Jamen, det kalder de selv denne liste over aktier med mest opgang i. Angiveligt er Royal Unibrew aktien på 27 dage steget 59,17 %. Så hvis du for en måneds tid siden havde købt for 40 millioner kroner bryggeripapirer, og solgt dem idag, så kunne du score den førnævnte mega villa i Sandbjerg.

Det tiltaler jo enhver ludoman med penge på lommen. Og det tiltaler også bankfolk, tro mig. Mange bankrådgivere har sgu euroinvestor som startside på deres pc.

Bankrådgiver er iøvrigt en misvisende titel. Der burde istedet stå bankør på visitkortet. Eller croupier, hvis det skal lyde lidt smart. Bankerne er gennemsyret af spillelidenskab.

Kig engang på hvormange af de danske aktier, der er produktionsvirksomheder. De er klart i undertal i forhold til banker og beslægtede selskaber indenfor formuepleje, forsikring og pension.

Det er den rene pengegalop, hvor værditilvæksten er baseret på spekulation i valutaer, obligationer, o.s.v. Fremtiden spås i kaffegrums og ris – som der også spekuleres i. Frugt som pærer og hindbær kan der også presses penge ud af. Folk må verden over betale ekstra for deres fødevarer, fordi der skal være gevinster og høj løn til de tradere, der har forudset at kaffen, øllet, juicen ville stige.

Olie er også et yndet fluidum blandt spekulanter. Det er nærmest en slags finansiel glidecreme.

Jeg er bange for at man ikke har lært noget af for eksempel Amagerbankens deroute. Det er jo ikke egne penge, bankøren spiller for.

Zambrano

Foto: Daniel Andres Forero, Colombia

Mens Pind & Rønn mobber hinanden på Facebook og i Berlingeren, kunne det nok være interessant at kigge på hvad det er ham Zambrano har fået medhold i ved EU-domstolen.

Sagen handler om colombianeren Gerardo Ruiz Zambrano som for tolv år siden kom til Belgien med kone og barn og søgte asyl.

I Belgien fik parret endnu to børn, som i overensstemmelse med den daværende nationale lovgivning erhvervede belgisk statsborgerskab ved fødslen.

Der blev givet afslag på både asyl og opholdstilladelse, men Zambrano fik alligevel fast arbejde på en fabrik i Bruxelles. Der arbejdede han fra 2001 og frem til 2006, hvor han blev fyret fordi han ikke havde opholds- og arbejdstilladelse.

Arbejdsunderstøttelse blev der ikke noget af. Belgien ville udvise Zambrano, men han var jo far til to belgiske statsborgere, og skulle jo nok på den baggrund have lov til at bo i Belgien. Så han gik til EU-domstolen.

Thi kendes for ret: Zambrano har med EU-dommen fået sin opholds- og arbejdstilladelse. Familien kan ikke udvises. Der er jo to børn, som nu er seks og otte år gamle og qua deres pas har unionsborgerskab.

Jeg har læst de indlæg som den danske regering er kommet med i retssagen. Det er tung læsning, både det 9 sider skriftlige indlæg fra 11. maj 2009 og det lidt mere overskuelige, mundtlige fra 26. januar 2010.

Juristeriet cirkler om at regeringen finder at sagen vedrører rent interne forhold. De to børn har på intet tidspunkt opholdt sig i andre EU-medlemsstater end Belgien. Derfor kredser regeringens indlæg hele tiden om den fri bevægelighed, som knytter sig til Traktatens regler om unionsborgerskab.

Artikel 8 om retten til familieliv i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention finder regeringen heller ikke kan give Zambrano en afledt ret til ophold, fordi de to børn blev født 3 og 5 år efter at parret havde fået afslag på asyl.

Men EU-domstolen har talt. Når et barn er EU-borger, kan staten ikke udvise hverken far eller mor, heller ikke selv om deres opholdsgrundlag ikke var i orden, da barnet blev født.

Birthe Rønn Hornbech siger at EU-retten truer den danske velfærd. Søren Pind afviser, at de efterhånden mange EU-domme om familiesammenføring giver Danmark problemer. Ingen af dem har ret.

Familiens enhed er sikret. Det er Opholdsdirektivet der gælder. Det må Danmark acceptere og rette den danske udlændingelov ind efter.

Stærke sager

Foto: Martin K, Czech Republic

Min kæreste har lige været en uge i Prag. Og hun elsker at shoppe. At køre på opdagelse med indkøbsvogn i et fremmed lands supermarkeder er nærmest en sport for min søde samleverske.

En af dagene fik hun lyst til at shoppe i kategorien drikkevarer. Tjekkiet er temmelig tjekket på det område. Der er for eksempel en lang tradition for vine, som tjekkerne mest producerer til sig selv. Med sære navne som Svatovavřinecké vil det nok heller ikke være nemt at begå sig på eksportmarkederne.

Men min kæreste opdagede, at Tjekkiet også er et oplagt land at købe absint i. Det vrimler med allehånde varianter af denne bohème drik, som jeg tidligere har skrevet en fuldgod blog om.

Nu er kæresten ikke den store kender udi spirituosa, så inden hun udvalgte et par flasker af den grønlige hjertestyrker, gik hun på Skype og spurgte hvor stærk den skulle være. Altså, hvor stor alkoholprocent bør man gå efter, når det gælder absinter?

Well, jeg stillede et modspørgsmål: Hvor meget vand gider du slæbe med hjem? Sagen er jo, at det gælder for absint, som for pastisse, ouzo, raki – og whisky for den sags skyld: Man kan altid tilsætte (mere) vand når man kommer hjem.

Ja, ja – jeg ved godt, at vand er ugleset hos inkarnerede connaisseurs. Men vand smager faktisk godt! Det er ikke et brud på al etikette at tilføre den gode spiritus lidt H²O, eventuelt i frossen kubistisk form, også kendt som isterninger.

Anyway, budskabet gik rent igennem hos kæresten i Praha, og hun kom hjem med to gedigne flasker absint på hver 70 procent. En skøn giftiggrøn halvliters Staroplzenecký Absinth og en lys olivengrøn Absinthe de Moravie, med en lille håndfuld dekorative krydderurter svømmende rundt i bunden af den smukke flaske. A 70 % alkoholu.

Nu skal der nok være nogen, der vil hælde malurt i bægeret (nemlig) og indvende at absint er noget farligt stads, som man kan blive blind af. Det er sådan sét rigtigt nok, og selvfølgelig mener jeg ikke man skal vende det blinde øje til problemet. Men når man som jeg bare nipper i ny og næ, nærmest bare for et syns skyld… arghh! Altså – absint skal som alt andet alkoholholdigt nydes i (forholdsvis) moderate mængder.

By the way… Nu er Tjekkiet absolut også et godt øl-land – Det er faktisk mere korrekt at sige det er øllets hjemland! Pilsner Urquell fra Plzen er et af hovedværkerne i kunsten at brygge øl. Og hvis nogen skulle have gemt det, så kommer Budweiser oprindeligt fra byen Budějovice, hvor det blege bryg har haft til huse siden 1200-tallet.

Men nu jeg kigger efter, så er min kæreste også i ølafdelingen gået efter de høje værdier. Øl ligger typisk omkring 3,8 % alc, som den dejlige, mørke Kozel, den med gedebukken på. Men øl findes både undergæret og overgearet.

Min skat kender min hang til lakrids og strong brew og har hjemtaget tjekkisk Pardubický porter på stærke otte procent, Březnak 14% på 6,5 % med en der ligner Churchill med skæg på etiketten, Master Twavý 18° på 7,5 %, og en, hold nu fast, Primátor Double 24% der holder tienhalv!

Den sidstnævnte satte jeg til naturlig afkøling på terrassen ved middagstid. Nu åbner jeg den. Nu smager jeg. Wauw! Primátor; Oversat til dansk: Prima tår. Tak, skat!

Farveblyant

Foto: Naja

Det er overraskende så flotte ting børn kan kreere på deres computer. Tag nu for eksempel det selvportræt min papdatter har taget her.

Efter at Daniella havde klippet hendes hår, satte hun sig foran sin MacBook og aktiverede med Photo Booth dens webcam. Og af de effekter, programmet stiller til rådighed, valgte hun "farveblyant".

Det kom der dette udmærkede foto ud af. Da jeg spurgte, hvorfor hun kigger til siden, får jeg at vide, at det var fordi vores tossede kat Bølle gik forbi.

Se, det var historien bag Najas nye profilbillede på Fjæsbogen.

600.000

Foto: Dora Mitsonia, Grækenland

Mingler er gået død. Her sker ikke en skid.

Postulater af den slags underbygges med påstande om at der reelt kun er under hundrede profiler med liv i, og at resten af de 100.599 medlemmer er enten fake eller inaktive.

Det siges, at Minglers ledelse har mistet al interesse for sagen, at sitet kører på forældet hard- og software, som ikke vedligeholdes endsige videreudvikles, og at manglen på support viser, at man reelt har vendt ryggen til community-delen på 24timer.

Well, det kan godt være det føles sådan. Men siden 1. december og til idag er jeg gået fra 500.000 til 600.000 hits. Det tyder da på noget mere aktivitet end forventeligt hos en patient i terminalfasen.

Jeg skal ikke kunne sige, om der i html-koderne er noget der halter, men mit indtryk er at Mingler faktisk kører, omend ikke fuldstændig upåklageligt.

Netredaktionen poster kun 8-9 blogs om året, men det synes jeg er ok. Når den endelig giver lyd fra sig, handler det jo mest om nedetid og tekniske problemer som bliver løst. Den seneste blog handler dog om æreskrænkelser af personer og virksomheder.

Til gengæld får vi hver mandag morgen et nyhedsbrev med personlig statistik, info om debatten og links til særligt læseværdige blogs. Hvis nogen af læserne ikke får nyhedsbrevet, er det bare fordi de mangler et flueben under Min side > Mail > Servicemails.

600.000 visninger. Det er immervæk en sjat. Det er hermed markeret med min blog nummer 802 – hvis jeg har talt rigtigt.

Dragen jagtes

Sibary for short. Men hendes fulde navn er Sine Bach Rüttel.

Hun har den seneste tid floreret på lokalradiostationer rundt omkring i landet, og på P4, hvor Alex Nyborg Madsen klart har tilkendegivet, at her er der virkelig musik at hente: Hun har sat sig godt og grundigt med tre numre på hans playliste.

Samtidig giver Torben Bille hende en varm anbefaling på sin blog Midt i en Beattid. Han har seriøst fået ørerne op for hendes dragejagt. Gaffas anmeldelse efterlader heller ingen tvivl.

Min ven Søren, som jeg har kendt siden han var en lille dreng og jeg havde et godt øje til hans storesøster, er også faldet pladask for Sine. Og hun i ham. De mødtes, og sød musik opstod, som man siger. Og var det ikke sket, havde jeg næppe været med til hendes releasekoncert i går aftes i Planeten, Huset i Magstrædes øverste etage. Tak for invitationen, Søren!

Sine herself er naturligvis også glad for sin nye "baby", hvor hun er både komponist, tekstforfatter, sangerinde og musiker på banjo, guitar og omnichord. Sammen med blandt andre Lasse Storgaard og Nana Schwartzlose har hun begået et kanon debutalbum.

Nu skal hun med bandet ud og spille. Snart kommet de til Huset i Aalborg. Læg mærke til Sine, og tjek hendes kalender for, om hun kommer forbi et spillested nær dig. Den bedste musikoplevelse får du live. Til hver en tid.

Sine og titelnummeret Chasing the Dragon ses og høres her på hendes allerførste musikvideo.

Landmænd på afveje

Foto: M. Fullmer, USA

I dag er en ordentlig røvfuld traktorer kørt til Rådhuspladsen i København i et protestoptog mod Grøn Vækst.

En bonde har i Radioavisen fortalt, at han er kørt hele vejen fra Hadsund med 40 kilometer i timen. Og så er det jeg tænker: Hvad kører sådan noget maskineri på?

Mig bekendt kører traktorer på et brændstof, der kun må anvendes på markerne, og til nød på offentlig vej når bonden for eksempel skal over til smeden.

Det kan godt være, landmændene selv ser det som en charmeoffensiv, når de serverer pølser og æblemost for københavnerne, men sikken en forurening! Hovedstaden har rigeligt at se til med skadelige partikler fra byens alt for mange køretøjers udstødning.

Jeg tror ikke, landbrugsorganisationerne får nogen nævneværdig goodwill ud af dagens aktion. Og på DR Nyheder skriver da også: Landmænd møder ikke politisk velvilje.

Stoisk ro

Foto: Makio Kusahara, Japan

Japanerne tager situationen alvorligt. Ingen tvivl om det. Men det er prisværdigt at de gør det med sindsro og ligevægt. Trods katastrofens omfang er der ikke tegn på panik. Men naturligvis er hele landet bekymret for efterskælv og strålefaren fra de stærkt beskadigede atomkraftværker.

Men det undrer mig at pressen bygger historier op om at japanerne får forkerte informationer fra de statslige medier. At man fra politisk hold har forsøgt at dysse jordskælvet, tsunamien og eksplosionerne ned.

Jeg tror faktisk Japan gør hvad man kan for at fortælle alting så præcist som muligt. Jeg tror ikke USA eller Frankrig gør det bedre. Jeg tror heller ikke at Danmark i sin nyhedsdækning er tættere på sandheden end Japan selv.

Amerikanerne var hurtigt ude og sige at japanerne havde kikket forkert på richterskalaen. Og franskmændene mente at Fukushima var en kategori 6 ulykke, og ikke en 4’er som japanerne selv vurderede den til.

Det virker lidt som om man føler sig bedrevidende og finder det vigtigt at oplyse japanerne om den vestlige sandhed. Som om Japan ikke selv kan finde ud af hvad der helt konkret er sket, og hvad der skal gøres for at hjælpe de tusindvis af ofre.

Jeg synes godt man kan have tillid til de løbende opdateringer fra japanske myndigheder og medier. Rapporter fra den vestlige verden er ikke bedre. DR Nyheder kan roligt citere de japanske nyhedskanaler. Japanerne forsøger ikke at fordreje fakta omkring denne forfærdelige katastrofe.

Hovedtræk i dansk udlændingepolitik

Min blog om Rønns fyring er blandt ugens håndplukkede i nyhedsbrevet fra 24.dk. Men jeg er kommet i tvivl om, hvad der egentlig skete, da vi fik en ny integrationsminister.

Når Birthe Rønn kalder sin efterfølger Søren Pind for sønnike, så tænker jeg, at hun selv har anbefalet ham til stillingen. Mon ikke hele den lange redegørelse om de ulovlige afslag til statsløse, undersøgelseskommissionen og den lange samtale med statsministeren i virkeligheden har været skalkeskjul for, igen-igen, at feje alt møget ind under gulvtæppet. Og ikke vende op og ned på mere end allerhøjst nødvendigt.

I hvert fald har Søren Pind på posten kun ført endnu mere ballade og uro med sig. Han har lovet endnu flere stramninger af udlændingeloven. Og hittet et nyt fnidderord i fremmedordbogen: Assimilation.

På Facebook har sjove hoveder fundet på at udskifte deres profilbilleder med Søren Pinds portræt. Så kan alle se, hvad der sker, hvis man følger Pinds devise om at "de skal blive som os, eller de skal blive væk".

En god ven oplevede for år tilbage et lignende scenarie til sit jubilæum hos F.L. Smidth. Alle medarbejderne havde taget masker på, så hele koncernens hovedkvarter vrimlede med Anders Godiksen'er. Det var sjovt – men det var fandeme også uhyggeligt, du!

Jeg tror det er farligt at låne en andens kontrafej. Tænk om der følger mere med?! Jeg tør ikke rigtig lege med i Facebook gruppen Assimilér Søren Pind, skift dit profilbillede

Og hvem ved – måske den assimilationstruede minister har et modtræk i ærmet og selv vil skifte profilbillede på Facebook? Han kan passende uploade Pia Kjærsgaards som sit eget.

I realiteten er det allerede sket.

Lige nu

Fjernsynet sender i sløjfer, og viser igen og igen rystende optagelser fra det værste jordskælv i Japan i 140 år.

Katastrofen vil sprede sig – ja, som ringe i vandet. Tsunamier vil ramme hele Stillehavsområdet, og det er svært at forholde sig til live helikopter optagelser af flodbølger. Først når de vasker huse væk, forstår man hvor kolossale vandmasser der er tale om.

Kofi har flybillet til Tokyo, hvor han fra 1. april skal studere på universitetet det næste år. Han skulle egentlig have været afsted tidligere, men lige nu kan vi være glade for at der gik bureaukrati i sagen så opholdet blev udsat et stykke tid.

Det er forbløffende så rolig Tokyo virker. Japanerne holder vejret og hovedet koldt. Et interview med en japansk hostelejer aftvinger respekt. Hans hostel ligger i downtown Tokyo og han svarer fattet og præcist på journalistens spørgsmål, som er af typen "Hvad sker der lige nu, lige dér hvor du er, her og nu!?
Sagen er jo, at det ikke hjælper at panikke. Manden fortæller, at varslingssystemet fungerer, og at fjernsynet havde tændt automatisk og advaret om skælvet før det kom. Han havde evakueret sine gæster ud, men kunne kort efter ånde nogenlunde lettet op. Rystelserne var meget kraftige, men huset holdt. Og jo, selvfølgelig er han bekymret for sin familie i den nordlige del af landet.

Japanerne er nok det folk i verden, der er bedst forberedt på jordskælv. Jeg ser en vej, hvor jordforskydningen har flyttet højre og venstre vejbane over en meter fra hinanden. Men forskydningen har ramt præcist i midterstriben. Man var forberedt på at noget sådant kunne ske, og vejnettet er bygget så det faktisk stadig er muligt at køre her efter skælvet, som amerikanske seismologer har målt til 8,9 på richterskalaen.

Lige nu viser CNN estimerede tider for, hvornår Filippinerne, Indonesien, Hawaii og Vanuata får katastrofen at føle. Jeg forestiller mig, at folk på stillehavsøerne stævner ud med deres skibe for at være i nogenlunde sikkerhed på dybt hav, når de flydende trykbølger tårner sig op i kystområderne.

Det er forfærdeligt hvad der sker lige nu…

Original

Engang var det slang for en mærkelig og latterlig person. Din original, sagde man. Men det er et pendul-ord, og nu er betydningen ægte og uforfalsket.

Det er i den betydning, Skat har stemplet sig selv på en stor annonce i Politiken i dag. Og forklaringen er, at forvaltningens navn bliver misbrugt af plattenslagere.

Hvis du har modtaget en mail på engelsk om, at du skal have 647,21 kr. tilbage i skat, så er det løgn.

Jeg har selv modtaget en sådan fake mail. Men mig narrer man ikke. Jeg har netop været inde på den originale hjemmeside skat.dk og med min NEM-ID logget ind og tjekket om der skulle være penge på vej.

Jeg skal ikke have 647 komma ingenting tilbage – i virkeligheden er der 15.295 kr. på vej.

Skål!

Afslag

Foto: Lars Sundstrom, Sverige

Kære Birthe Johanne Sparrevohn Rønn Hornbech

Danmark skal hermed meddele, at Deres ansøgning om forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse i Integrationsministeriet ikke kan imødekommes. De skal dags dato pakke nelliker, sydfrugter og andre Dem tilhørende ejendele og forlade ministerkontoret. Nøglen kan umiddelbart afleveres hos hans kongelige pedel Frede på Amalienborg.

Deres 37 sider lange ansøgning savner begrundelse og Danmark kan ikke tilslutte sig Deres ønske om status som politisk forfulgt. Status som konventionsflygtning kan selvsagt heller ikke komme på tale. Overhovedet ikke!

Tværtimod har Deres redegørelse kun bestyrket Danmarks statsminister i hans beslutning om at give Dem sparket på gråt papir. Samtidig inddrages Deres relikvier i Kirkeministeriet, herunder luksusbil med chauffør og visitkort. Status som hellig ko gives ikke.

Som stat(u)sløs skal De dog ikke udvises af Folketinget. I forbindelse med den snarlige renovering på Borgen vil der blive indrettet en særlig skammekrog til Deres røv. Præcis hvor bliver afgjort efter Venstres valgnederlag. Men ministerpensionen bliver der ikke rørt ved. Ydelsen indgår ikke i de politiske overvejelser om afskaffelse af efterløn og folkepension.

Hvis De har nogen kommentarer til statsministerens beslutning om fyring og uvildig undersøgelse… Nå, ikke?! Ingen kommentarer? De virrer på hovedet?

Jamen, så siger vi farvel og tak.

DF glæde er en illusion

Foto: Christa Richert, Tyskland

En nyhed på TV2 Nyhederne er simpelthen så underlig, at jeg må blogge en kommentar.

Hvis overskriften Glæde i DF over Rønn-indrømmelse holder vand, så må Pia & Co. være lalle-glade. Partiet har i virkeligheden fået ind med skeer i dag.

DF fremsatte et lovforslag om at afskaffe FN konventionen om begrænsning af statsløshed. Og resultatet efter førstebehandlingen er, at kun det xenofobiske nationalparti stemmer for. Alle andre stemmer imod. Intet tyder på at nogen rykker sig i salen. DF burde straks pille forslaget af tapetet. 2. og 3. behandlingen vil ikke ændre på forslagets vej til papirkurven.

Dem der har overværet Folketingsdebatten ved, at det er kommet bag på DF at hvis man nu, helt hypotetisk, fjernede FN konventionen fra 1961, så ville der stadig være en stort set enslydende europæisk konvention. Skulle det utænkelige ske, at DF fik sit forslag igennem, så ville det faktisk ikke have nogen betydning.

Artiklen nævner, at minister Birthe Rønn Hornbech (V) i dagens debat i Folketinget under behandlingen af DF beslutningsforslag B 60 sagde om konventionerne: de giver stærkt stødende resultater.

"Hvis en terrorist sprænger en bombe på Hovedbanegården og vedkommende bekræfter at det er ham der har gjort det, manden varetægtsfængsles, og han så anmoder om dansk indfødsret som statsløs, så bliver jeg tvungen til at give ham det fordi der ikke er faldet en dom"

Men den påstand er helt forkert på to måder:
    1.    Det er ikke ministeren der giver en ansøger dansk Indfødsret. Det sker
           efter Grundloven § 44, som fastslår: Ingen udlænding kan få indfødsret
           uden ved lov. Det er ergo Folketinges medlemmer som ved
           flertalsafstemning giver udlændinge dansk statsborgerskab.
    2.    Hvis der fremlægges et lovforslag om dansk indfødsret i Folketinget fra
           en sådan person i den tænkte situation, ja så står det medlemmerne i
           Folketinget frit at stille et ændringsforslag således som DF netop gjorde i
           efteråret 2010 omkring 33 statsløse der anmodede om dansk Indfødsret.
           Det er stadig kun Folketingets medlemmer der ved afstemning
           bestemmer hvem der skal have deres anmodning opfyldt.

Der er ingen tvivl om at DFs forslag ikke har en kinamands chance for at blive vedtaget. DF har ellers været ude med, at hvis ikke konventionen bliver fjernet, så vil partiet ikke længere bakke op om Brithe Rønn Hornhech.

Men DF vil aldrig få en bedre ven på den ministertaburet end de har nu – en uges tid endnu…

Fortsæt

Foto: Calvin Chan, Hong Kong (Vancouver, Canada)

Mahjong er en ældgammel kinesisk kabale, som her i computeralderen er sprunget ud af sin fysiske form, og nu er lever videre i bedste velgående på fx Komogvind.dk og andre sites med gratis spil.

Vi taler om en slags domino billedlotteri, med brikker som skal fjernes to og to. Det er ikke et spil, der kræver stor hjerne, hurtighed eller penge. Man skal bare have øjnene med sig og forsøge at komme af med alle brikkerne.

På Danskespil.dk portalen har man skiftet de kinesiske symboler ud med dyremotiver. Til gengæld har man tilføjet et litterært element fra blandt andet kinesiske lykkekager og Gajol-æsker: Af og til dukker der et skærmbillede op med et bonmot.

"Rigdom består ikke i at have megen ejendom, men i at have få behov". Det kan jeg så lige tænke over – og så klikke på knappen med Fortsæt for at spille videre.

"Håbet er naturens slør for at skjule sandhedens nøgenhed". Jeg klikker igen Fortsæt og parrer to giraffer, to ulve og to sydfrugter. "Hvis du elsker det du laver, bliver det aldrig til et arbejde", står der så pludselig.

Sådan kommer der løbende små afbrydelser i tidsspildet.
"Civilisation er et tyndt laklag, man kan fjerne med spiritus".
"Uanset hvad de venter, vil det være anderledes".
"Lev ikke i fortiden, drøm ikke om fremtiden, koncentrer dit sind om nuet".
"Planer er intet. Planlægning er alt".
Der findes tusinder af den slags lommefilosofiske sætninger, men de bliver hurtigt gentagelser i Danske Spils gratisspil.

"Den der har evnen, har også forpligtelsen".
Den dukker tit op, men ikke dens pendant: Ingen er forpligtet ud over sine evner.

"Når en dør lukkes åbnes en anden. Men vi har ofte så travlt med at ærge os over den lukkede dør, at vi ikke end ænser den åbne".
Det kan godt være det er kloge ord, men jeg ville have skrevet ærgre.

Nå, Mahjong-kabalen ser ud til at gå op. Jep! Nu kommer denne sætning:

DU HAR VUNDET!
Men jeg selvfølgelig ikke vundet noget. Jeg har kun slået tid ihjel. Og jeg kan bare klikke fortsæt – eller stoppe op for at skrive en blog i stedet for.

Udsigt fra blå bænk

Skal det forestille forår? Der er is lige så langt øjet rækker ud over Øresund her fra bænken på stranden.

Det ligner jo Ishavet, og her er ingen lyde, bortset fra en grå, tinitusagtig snurren fra bilerne på hovedvejen omkring hundrede meter bag mig.

Hov, der er en allike. Den spankulerer rundt på det frosne sand og stikker sit næb i lidt sort tang. – Så er her måske alligevel lidt at komme efter?

Næe, den tænker bare lige som mig: Foråret har fløjteme lange udsigter.

Kapringen i Det Indiske Ocean

Foto: Steve Curzon, Storbritannien

Ovenpå den sørgelige nyhed om at et dansk sejlskib er kapret af pirater har jeg surfet på nettet for at finde flere oplysninger.

Familiens blog Jordenrundt.info er midlertidigt nede, og på alle fotos i forbindelse med mediernes omtale af sagen, er både båd og besætning sløret. Men Bådmagasinet bringer et foto hvor båden ikke er sløret, og i en reportage der ligger som pdf på dette site ses familien tydeligt. Begge steder kan man se et stort logo på skibet.

Det logo har jeg set før, da jeg var med i dommerkomiteen i sidste års FEIEA Grand Prix i Wien. En løve og bogstaverne ING – det er en stor hollandsk bank.

Kan det tænkes, at de somaliske pirater også har genkendt logoet og kapret båden i formodning om at der dermed måtte være en oplagt mulighed for en stor løsesum?

Jeg ved det ikke, men jeg tror ikke billedet af piraterne som rene uvidende desperadoer i små plimsollere holder. Det er derimod professionelle somaliske kriminelle, og jeg håber inderligt at det lykkes at få befriet de danske gidsler.

Bier stikker Janteloven

Foto: Celebfix.dk/ All Over

Det var dejligt at se Susanne Bier stå sidste nat og vise sin rigtige Oscar frem til mor og far – og en milliard andre tilskuere til verdens største filmfest i Kodak Theatre.

Det må samtidig siges at være en kraftig begmand til de danske statuetter, hvor stor kommerciel succes synes at være en alvorlig hæmsko i andedammen. Dommerkomiteen havde end ikke Hævnen med blandt de nominerede, da årets danske film skulle hædres med en Robert. En Bodil skulle Bier pudsigt nok heller ikke have.

Men Oscar stikker alt. Det er Golden Globe med trumf på. Hvem gider Bodil & Robert, når den mest eftertragtede og berømte pris, en rank amerikansk guldmand skærer igennem, og gives for Bedste Udenlandske Ikke-engelsksprogede Film. Fantastisk godt gået af københavnerpigen Susanne Bier.

Den eneste film af Bier, jeg har set so far er … Den Eneste Ene. Den har jeg så til gengæld set mange gange. Det er en pragtfuld film, med Niels Olsen som køkkenmontør med dårlig sædkvalitet og vidunderlige Sidse Babett Knudsen i hovedrollerne.

Hævnen skal jeg selvfølgelig også se. Glæder mig til at se Mikael Persbrandt i en helt anden rolle end som hårdkogt strisser i den suveræne svenske BECK krimiserie.

Men ærgerligt at de danske filmfester nærmest overså Hævnen. Fra nu af vil filmen først og fremmest være kendt som In a Better World. Bier har sandsynligvis lavet sin sidste dansk-sprogede film. Fra nu af står den udelukkende på store internationale film. Susanne Bier ser sig ikke tilbage. Der er for alvor sagt farvel til Janteloven.