Viser opslag med etiketten opholdsdirektiv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten opholdsdirektiv. Vis alle opslag

onsdag den 23. marts 2011

Zambrano

Foto: Daniel Andres Forero, Colombia

Mens Pind & Rønn mobber hinanden på Facebook og i Berlingeren, kunne det nok være interessant at kigge på hvad det er ham Zambrano har fået medhold i ved EU-domstolen.

Sagen handler om colombianeren Gerardo Ruiz Zambrano som for tolv år siden kom til Belgien med kone og barn og søgte asyl.

I Belgien fik parret endnu to børn, som i overensstemmelse med den daværende nationale lovgivning erhvervede belgisk statsborgerskab ved fødslen.

Der blev givet afslag på både asyl og opholdstilladelse, men Zambrano fik alligevel fast arbejde på en fabrik i Bruxelles. Der arbejdede han fra 2001 og frem til 2006, hvor han blev fyret fordi han ikke havde opholds- og arbejdstilladelse.

Arbejdsunderstøttelse blev der ikke noget af. Belgien ville udvise Zambrano, men han var jo far til to belgiske statsborgere, og skulle jo nok på den baggrund have lov til at bo i Belgien. Så han gik til EU-domstolen.

Thi kendes for ret: Zambrano har med EU-dommen fået sin opholds- og arbejdstilladelse. Familien kan ikke udvises. Der er jo to børn, som nu er seks og otte år gamle og qua deres pas har unionsborgerskab.

Jeg har læst de indlæg som den danske regering er kommet med i retssagen. Det er tung læsning, både det 9 sider skriftlige indlæg fra 11. maj 2009 og det lidt mere overskuelige, mundtlige fra 26. januar 2010.

Juristeriet cirkler om at regeringen finder at sagen vedrører rent interne forhold. De to børn har på intet tidspunkt opholdt sig i andre EU-medlemsstater end Belgien. Derfor kredser regeringens indlæg hele tiden om den fri bevægelighed, som knytter sig til Traktatens regler om unionsborgerskab.

Artikel 8 om retten til familieliv i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention finder regeringen heller ikke kan give Zambrano en afledt ret til ophold, fordi de to børn blev født 3 og 5 år efter at parret havde fået afslag på asyl.

Men EU-domstolen har talt. Når et barn er EU-borger, kan staten ikke udvise hverken far eller mor, heller ikke selv om deres opholdsgrundlag ikke var i orden, da barnet blev født.

Birthe Rønn Hornbech siger at EU-retten truer den danske velfærd. Søren Pind afviser, at de efterhånden mange EU-domme om familiesammenføring giver Danmark problemer. Ingen af dem har ret.

Familiens enhed er sikret. Det er Opholdsdirektivet der gælder. Det må Danmark acceptere og rette den danske udlændingelov ind efter.



mandag den 11. maj 2009

Berliblabla


Foto: Jennifer Freeman, USA

Berlingske skriver, at Metock-dommen ifølge et juridisk responsum var et brud på grundloven. Det kan man uddrage af et sådant, som EU-ekspert Hjalte Rasmussen har udarbejdet for Dansk Folkeparti.

Justitsministeriet arbejder også på et juridisk responsum, som højst sandsynligt vil vise at Metock-dommen ikke var et brud på grundloven. Og så må Berlingske skrive om det også. Således genererer "nyheden" en masse på den-ene-side-og-på-den-anden-side snak uden egentlig substans til en ellers spændende debat.

Derfor synes jeg det er helt okay at Danmarks Radio og de fleste andre medier har ignoreret Dansk Folkepartis responsum, som kun er propaganda mod EU. Og når Berlingske så alligevel skriver om det, så må avisen selvsagt også lægge lige så meget plads til det modsat rettede papir fra ministeriet.

Det er jo sådan, at Dansk Folkeparti ønsker øget EU-modstand, og derfor har Pia & Co. bestilt det juridiske responsum som et argument mod EU i almindelighed, og mod familiesammenføring i særdeleshed.

Iøvrigt kan det jo ikke være i strid med grundloven, at en unionsborger må gifte sig og blive familiesammenført med en ikke-EU borger, også selvom denne har opholdt sig illegalt i EU.

Må jeg anbefale at man tager et dybere spadestik og fokuserer på Opholdsdirektivet, som er grundlaget for Metock-dommen? Alle interesserede kan klikke sig ind på Dansk-Nordisk Modstandsbevægelses hjemmeside.

fredag den 6. marts 2009

Succes


Foto: Martin Boulanger, Frankrig

Hvad er egentlig succes, og for hvem? Det har jeg lommetænkt lidt over i dag.

Det startede med at det pludselig gik op for mig at succes er et palindrom – altså ord eller sætninger, der staves ens forfra og bagfra. Og så er det jo oplagt at succes i sig selv har to sider. Hvad der er succes for den ene part, kan være ulykke for den anden.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech skrev for nylig en kronik, i samme nummer af Jyllands-Posten, hvor man kunne finde historien om Mustafa & Hanin, der måtte så meget igennem før den dansk-udenlandske familie endelig fik en arbejds- og opholdstilladelse i Danmark efter EU-retten.

I kronikken understreger ministeren at den danske udlændingepolitik har været en succes. Hun er især glad for 24-årsreglen, som gav et gevaldigt dyk i antallet af familiesammenføringer.

Men udlændingepolitiken har ikke været en succes for de mange unge dansk-udenlandske ægtepar, som måtte ty til Sveriges-løsningen. Selv om de efter "det hemmelige" EU-opholdsdirektiv havde ret til at bo og leve sammen i Danmark.

Historien om det smukke pars genvordigheder med systemet, inden de som de første fik deres familiesammenføring efter Opholdsdirektivet, kan læses på Borgerret.org

Og første del af ministerens kronik er faktisk en blåstempling af Wilson & Wilken modellen. Den kan man benytte sig af, helt lovligt, og med succes.

Man kan være for eller imod Opholdsdirektivet, men der er ingen tvivl om at det er gældende lov, indtil det eventuelt lykkes regeringen at få det ændret i Bruxelles. Udlændingestyrelsens direktør Henrik Grunnet sagde klart, da Torben og jeg spurgte hvad der er gældende ret: Det er direktiv 2004/38/eu. Det må du gerne citere mig for, sagde han endda.

Derfor er det tricky at tale om succes. 24-årsreglen er jo en indskrænkning af EU-retten til familiesammenføring.

Hvordan kan ministeren tale om succes, når så mange unge dansk-udenlandske ægtepar reelt er blevet landsforvist til Sverige og andre EU-lande? Man har jo snydt egne statsborgere for deres EU-borgerrettighed til selv at vælge hvem de vil gifte sig med, og bo og leve sammen med i Danmark.

Det er sgu ikke succes. Det er ulovligt!

fredag den 13. februar 2009

Depart


Foto: Unnawut Leepaisalsuwanna, Thailand

Sammen med min gode ven Torben Wilken er jeg af og til til møde i Udlændingeservice, hvor direktør Henrik Grunnet og hans ledende medarbejdere fortæller nyt og svarer på spørgsmål fra os der har sæde i Brugerpanelet.

I tirsdags blev Integrationsministeriets Departement for Kontrol og Analyse nævnt flere gange under kaffen og de kalorietunge romkugler.

I Dansk-Nordisk Modstandsbevægelse er vi særligt aktive omkring EU-retten til familiesammenføring. Direktivet giver en langt lettere adgang til at leve og bo sammen med sin udenlandske ægtefælle i Danmark, end de nationale regler. Det skyldes primært at direktivet endnu ikke er implementeret i lovgivningen, selv om det var regeringen selv der sad med formandsskabet i EU da det begyndte at tage form for snart mange år siden.

Men der er trods alt sager, der bliver behandlet efter det som den danske regering kalder EU-retten. For danske statsborgere er det ikke EU-direktivet, men en speciel dansk udlægning som skal give færre familiesammenføringer end selve Direktivet ellers ville give. I andet halvår af 2008 er der efter Udlændingeservice’ egne oplysninger indgivet 405 anmodninger. Der er til dato behandlet 155 stk, hvoraf kun fem har givet afslag til den udenlandske ægtefælle. Det er ikke mange.

Det er tilsyneladende alligevel et problem. Alle positive afgørelser i Udlændingeservice bliver kontrolleret i førnævnte ministerielle kontrol- og analyseenhed. Jeg har en klar fornemmelse af, at man igen og igen gennemtygger hver enkelt sag, for at se om der monstro ikke skulle være bare et enkelt lille opholdskort der kan trækkes tilbage.

Man vil nemlig for alt i verden begrænse antallet af familiesammenføringer mest muligt. Det er selvfølgelig ikke det man siger i Bruxelles, når statsministeren og Birthe Rønn Hornbech plæderer for en ændring af EUs opholdsdirektiv. Her hedder det sig kun, at man vil undgå illegal indvandring.

Men alle ved, at det for Anders Fogh Rasmussen & Birthe Rønn Hornbech handler om at bevare regeringssamarbejdet med Pia Kjærsgaard. Ergo skal antallet af udlændinge ved familiesammenføring på dansk jord ned, ned, ned.

Man kunne i ministeriet lige så godt være ærlig og forkorte kontrolorganets lange navn til Departementet For Depart.

Men så ville regeringen straks få et rungende nej hos EU Kommissionen til ønsket om ændringer af Opholdsdirektivet. Vores borgerrettigheder står selvfølgelig langt over det evindelige ævl og fedteri mellem Dansk Folkeparti og regeringspartierne.