Viser opslag med etiketten tokyo. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tokyo. Vis alle opslag

tirsdag den 5. april 2011

Japankatten

Foto: Jacqueline Munoz, USA

Kofi har spist blæksprutte. Et stort stykke frisk arm med sugekopper, på knægtens dannelsesrejses første sushi restaurant i Tokyo. Og ifølge hans fotoalbum på Facebook var det dyrt, men alle pengene værd.

Jo, min papsøn, Jeremys storebror er rejst til Japan, selv om Udenrigsministeriet inden afrejsen frarådede alle ikke-nødvenlige rejser til det jordskælvs- og tsunamiramte land, med deraf følgende strålefare fra atomkraftværket i Fukushima.

Universitetet i Tokyo havde meddelt at Kofi godt kunne udskyde sit studieår i Japan, hvis han ville. Men han er altså taget afsted, med sin SU og computer, for at studere matematik og regnskab.

Nogle vil sikkert synes, det er fuldstændig åndsvagt at tage til Japan under de nuværende omstændigheder. Men jeg kan nu godt forstå han er taget afsted. Jeg tror ikke på, at situationen er så farligt kaotisk i Tokyo, at det ikke er forsvarligt at tage afsted.

Jeg synes også Udenrigsministeriets rejsevejledning er noget selvmodsigende. På den ene side advarer man mod hele Tohoko regionen og en række præfekturer i Kanto regionen (et oversigtskort ville være rart). På den anden side skal man lytte nøje til de japanske myndigheders oplysninger til borgerne, og ifølge disse er det forholdsvis sikkert at være i Japan, sålænge man opholder sig udenfor en 20 km zone omkring de ødelagte kernekraftreaktorer.

Kofi vil sikkert få et meget spændende og lærerigt år i Japan, og nu får han en japansk lykkekat som forhåbentlig vil holde poten over ham. Jod være med dig, Kofi.

fredag den 11. marts 2011

Lige nu


Fjernsynet sender i sløjfer, og viser igen og igen rystende optagelser fra det værste jordskælv i Japan i 140 år.

Katastrofen vil sprede sig – ja, som ringe i vandet. Tsunamier vil ramme hele Stillehavsområdet, og det er svært at forholde sig til live helikopter optagelser af flodbølger. Først når de vasker huse væk, forstår man hvor kolossale vandmasser der er tale om.

Kofi har flybillet til Tokyo, hvor han fra 1. april skal studere på universitetet det næste år. Han skulle egentlig have været afsted tidligere, men lige nu kan vi være glade for at der gik bureaukrati i sagen så opholdet blev udsat et stykke tid.

Det er forbløffende så rolig Tokyo virker. Japanerne holder vejret og hovedet koldt. Et interview med en japansk hostelejer aftvinger respekt. Hans hostel ligger i downtown Tokyo og han svarer fattet og præcist på journalistens spørgsmål, som er af typen "Hvad sker der lige nu, lige dér hvor du er, her og nu!?
Sagen er jo, at det ikke hjælper at panikke. Manden fortæller, at varslingssystemet fungerer, og at fjernsynet havde tændt automatisk og advaret om skælvet før det kom. Han havde evakueret sine gæster ud, men kunne kort efter ånde nogenlunde lettet op. Rystelserne var meget kraftige, men huset holdt. Og jo, selvfølgelig er han bekymret for sin familie i den nordlige del af landet.

Japanerne er nok det folk i verden, der er bedst forberedt på jordskælv. Jeg ser en vej, hvor jordforskydningen har flyttet højre og venstre vejbane over en meter fra hinanden. Men forskydningen har ramt præcist i midterstriben. Man var forberedt på at noget sådant kunne ske, og vejnettet er bygget så det faktisk stadig er muligt at køre her efter skælvet, som amerikanske seismologer har målt til 8,9 på richterskalaen.

Lige nu viser CNN estimerede tider for, hvornår Filippinerne, Indonesien, Hawaii og Vanuata får katastrofen at føle. Jeg forestiller mig, at folk på stillehavsøerne stævner ud med deres skibe for at være i nogenlunde sikkerhed på dybt hav, når de flydende trykbølger tårner sig op i kystområderne.

Det er forfærdeligt hvad der sker lige nu…