Skal det forestille forår? Der er is lige så langt øjet rækker ud over Øresund her fra bænken på stranden.
Det ligner jo Ishavet, og her er ingen lyde, bortset fra en grå, tinitusagtig snurren fra bilerne på hovedvejen omkring hundrede meter bag mig.
Hov, der er en allike. Den spankulerer rundt på det frosne sand og stikker sit næb i lidt sort tang. – Så er her måske alligevel lidt at komme efter?
Næe, den tænker bare lige som mig: Foråret har fløjteme lange udsigter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar