Pinup

Foto: Cointreau

Hvad er en pinup? - Jo, det er smuk lidtpåklædt kvinde der er lige til at sætte til vægs med fire tegnestifter. Så kan hun hænge der og pynte.

Damebladet Femina har i denne uge pinup-piger som tema, og der er dejlige billeder af Marilyn Monroe, Rita Hayworth, Elisabeth Taylor og Samantha Fox, for nu at nævne nogle af de allermest berømte.

Det lyder jo mere som et tema of Men’s Interest, men jeg sværger på at det er min kærestes Femina, jeg bladrer i. Temaet kommer lige før hovedartiklen om 79 støvler du må eje!

Femina’s tema gør iøvrigt opmærksom på en ny pinup-stjerne. Dita von Teese som folder sig ud med tryk på retro, burlesque og glamour. Hende skal I da lige se. Letpåklædt må være en underdrivelse, når hun kun har dutter-fryns og smykker på – som her hvor hun poserer som cointreauversiel ambassadør for en verdensberømt fransk likør.

Men lur mig om de kvindelige læsere ikke hellere ville have George Clooney som folde-ud-celebrity. Han er ligesom mig, 49, charmerende og sexet. And taken.

Plummer-gate

Foto: Robin Kok, Holland

Generaldirektørens fald har fyldt det meste i dagens mediebillede. Kurt Lassens bog om Kenneth Plummer har fældet Danmarks Radios øverste chef samme dag som den er udkommet.

Hvor meget historien fylder understreges af, at Ekstra Bladet måtte flytte side 9-pigen om på side 11 for at få plads til alt stoffet om P. Lummer, som hans nick har været bag kulisserne. EB lægger vægt på de sexuelle eskapader, som er mere eller mindre udeladt i selve bogen, og dykker ned i det privatliv, Plummer var parat til at købe fri af offentlighedens lys ved at lække dybt fortrolige oplysninger om hvem hans modkandidater var dengang han tiltrådte sin stilling.

Selv synes jeg hans største fejl er mod Lisbeth Knudsen, som han anklager for dobbelt bogholderi mens hun var nyhedsdirektør og medlem af direktionen i DR, noget som han helt udokumenteret plaprer ud om næsten kunne have sendt hende i fængsel.

Jeg husker at Plummer pure frikendte sig selv da der i forbindelse med bygningen af DR-Byen var opstået et krater i regnskaberne på 700 millioner kroner. Jeg mener endda han sagde at det faktisk ikke var hans arbejdsområde.

Mange er forargede over bogen. Det synes jeg nu ikke der er speciel grund til, værre er Lassens ‘løftebrud’ ikke. Men debatten kører for fuld knald på bl.a. Journalisten.dk, hvor Kurt siger han egentlig bare ville skrive en venlig og harmløs bog (sic!), og i sin blog går han i inflight med kollegerne.

Jeg har hæftet mig mere ved bogens titel Summen af kardemommen. Jeg forstår at det er et af Plummers yndlingsudtryk, som han krydrer sit sprog med.

Så lad os kigge lidt nærmere på kardemommen. Her er den i to sorte varianter: kinesisk til venstre, indisk til højre.

Efter at have læst, hørt og set en masse om sagen, er mit indtryk, summasummarum, at Kenneth Plummer mest ligner den første. Tynd skal, og når der går hul på den, vælter det hele frem som en rodet affære.

Hvad er det iøvrigt også for et fjollet udtryk, den bogtitel. Hvad betyder det?!

Jeg håber den næste generaldirektør for DR bliver en kvinde, uden den slags nonsens. Hun skal være klog og levende interesseret i kultur og orden i økonomien. Lisbeth Knudsen må siges at være velkvalificeret.

Offline

Hvad vil de egentlig sige at være offline? At man ikke er på – eller at man for en tid i stedet er i forbindelse med virkeligheden?

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde det føltes som en befrielse ikke at være online. Men det er sgu sundt engang imellem. I efterårsferiedagene i huset her i Normandiet blev det en dejlig oplevelse at være offline. Jeg blev helt Pinocchioagtig glad og nynnede "Der er ingen bånd der binder mig"…
Vi boede i det gamle stenhus fra 1800-tallet i baggrunden. Der var ikke noget internet. Der var ikke nogen telefon. Mobilerne var uden dækning. Fjernsynet var et lille et uden antennekabel, men med videokasettebåndafspiller. Og radioen var vistnok i udu. Eller også gad vi bare ikke tænde for den, i forvisning om at den kun ville snakke fransk på et niveau langt over vores fatteevne.

Lidt længere nede ad vejen boede der en englænder som hed Ian. Han havde forstærket sin tagantenne temmelig kraftigt og peget den i retning mod kanaløerne. Så kunne den på en god dag hente lidt BBC med sne på.

Selvsagt brugte han ikke megen tid på fjernsyn, for det var sjovere at kæle med de fire sort-hvide katte og hygge sig med havearbejde.

Vi havde en dejlig ferie med lange vandreture i det ældgamle landskab og længere udflugter i vores Avis Mercedes, som vi havde lejet billigt lidt vest for Puttgarden.

Jeg brugte kun min Sony Ericsson til at fotografere med, og min erfaring er, at det altid er skønt at holde ferie i en landsby hvor der er muhlighed for at tage et billede af en ko.

Asylgate

Tænk at asylansøgere der ankommer til Københavns Lufthavn hos politiet blot får udleveret rejsehjemmel og en rutebeskrivelse videre frem til Sandholmlejren, hvor de kan blive registreret.

Integrationsministeren har tilsyneladende ikke været klar over dén praksis, så nu har hun noget at snakke med politichefen om derude i Kastrup. Til pressen har Birthe Rønn Hornbech som sædvanlig ikke mæglet meget, udover at hun er målløs.

Jeg tror, politiet er blevet trætte af arbejdet med at transportere asylansøgere. De kommer jo dryssende på må og få, og så har man tænkt at asylansøgerne nok gerne ville gøre politiet en tjeneste ved selv at finde vej op til Sandholm.

Problemet er bare, at det er under halvdelen som efter kontakten med lufthavnspolitiet rent faktisk stiller til registrering i Sandholmlejren. Og det er jo noget rod.

Som i så mange andre nyheder er det også i denne sag interessant at gå ned i detaljerne: Det politiet helt konkret udleverer er et kopiark med Turen går til Sandholm, og så et 10-turs klippekort til 2 zoner hvis asylansøgeren ingen penge har. Det er den billigste billetform, selv om der kun skal stemples fire gange; Så gælder klippekortet 2 timer i alle zoner. Resten af kortet kan så eventuelt refunderes til rede penge hos DSB…

De politiske reaktioner følger for de flestes vedkommende den hårde tone i udlændingedebatten. Der vil givet være politikere som helst så at asylansøgere blev sat i Vestre Fængsel. Men dén praksis er prøvet – og opgivet. De mennesker vi taler om er jo ikke dømt for noget, og det har aldrig været kriminelt at søge asyl. Ergo skal asylansøgere ikke frihedsberøves.

Det bliver sikkert underholdende at følge knoldesparkeriet mellem dem på Borgen og politiets hold. Det ligner mest af alt en valgkamp.

Men uanset hvad, så betyder den nuværende praksis at udlændinge uden gyldigt visum faktisk kan slippe igennem kontrollen ved at søge asyl når de ankommer. Så får de fri adgang ind i landet og kan tulle omkring som de har lyst.

Foreløbigt følger jeg sagen i medierne, og på borgerret.org, hvor min ven Torben Wilken følger op på sagen og opdaterer bloggen.

Oppe i Paris

Eiffeltårnet er en 324 meter høj turistkonstruktion som har stået og promoveret Paris lige siden verdensudstillingen i 1889.

Henved seks millioner mennesker besøger det hvert år. Vi gjorde i forgårs. Naja og Jeremy ville gerne helt til tops, men vi voksne har ikke lyst til at stå i kø yderligere tre kvarter på anden sal.

Det er slemt nok med ventetiden ved tårnets fod. Vi står i kø for at komme med elevator op inden solen går ned. Og jeg må betale 8,10 € for en flot billet med arkitekturen og www.tour-eiffel.fr adressen på. Mit EU pressekort som tidligere på dagen gav gratis adgang til Catacomberne var helt uden virkning her.

Oppefra ser vi klart at Paris er en stor og smuk by. Månen kommer frem og i den sidste rest solskin kaster den verdensberømte silhuet sin skygge østover byen.

Jo, det var en dejlig dag i universet.

Nede i Paris

Catacomberne er en dødflot turistattraktion en masse trappetrin nede under jorden, hvor pariserne i 1700-tallet hentede limsten til den hastigt voksende byernes by.

Og med liv kommer død. Og endnu mere pladsmangel. Med ægte fransk sans for smartness sløjfedes mange af de overfyldte og sundhedsfarlige kirkegårde som lå i vejen, og knoglerne blev flyttet ned i de nedlagte stenbrud.

Her ligger kranier og alt til skelettet hørende og pynter i Dødens rige. Seks millioner ben-puzzlespil, mener man. Mange vil nok finde det makabert sådan at vade rundt i en snørklet krypt her nede under Paris, men så slemt er det vel heller ikke?

Når jeg engang er død, og måske kommer til at ligge i en catacomb og kukkelure som ham eller hende her på billedet, så kom bare forbi. For min skyld behøver du ikke at følge formaningerne om flash interdit og pietetsfølelse overfor de døde. Bare snak løs og blitz så meget du lyster.

Til den tid vil jeg alligevel synes her er alt for stille og mørkt.

Den nye verden

Japanske skolebørn ser på dette verdenskort i geografi-timerne. For sådan ser verden ud på den anden side af jorden.

Glem Greenwich. Det er Tokio der tæller. Nu er det landene omkring Stillehavet som kører med klatten.

Vi taler måske stadig om Fjernøsten, men i virkeligheden er vi selv et lillebitte putteland i Fjernvesten. Når vi taler om Udkantsdanmark, så må vi belave os på at tale om hele kongeriget Danmark. Vi er bare så meget langt fra centrum.

Japan er derimod inde i varmen. Deres flag er klar bullseye. Solen i den store hvide verden. Og Kina hedder rent faktisk Riget i Midten.

Verdens centrum er rykket en halv omgang. Danmark er eksotisk og godt på vej bagud af dansen.

Det er sgu ikke her det sner.

Spejlbillede

Foto: … – jeg har desværre glemt hans navn.

Jeg skrev for et par måneder siden en blog om en usoigneret fotograf, der spiste pistacienødder. Og til slut i historien fik jeg tastet sætningen "Men jeg har vist stadig hans foto et eller andet sted".

Nu har jeg fundet det.

Gylp

Foto: "son.delorian", Flickr.com

Mads Christensen står op og tisser. Hans indre blærerøv skal sgu ikke ned og sidde.

Det bliver slået fast med syvtommersøm på Nationens vegne i Ekstra Bladet. Med afsæt i en sag fra Brorsonskolen i Varde, fyrer manden kanonen af, for han ser opfordringen til at drengene følger pigernes eksempel og sætter sig ned når de skal pisse, som et ondt angreb på hele mandekønnet.   

Kællingerne sætter dagsordenen, og alt for mange ynkelige mandslinger og underkuede forældre nikker samstemmende. At bede drenge sidde ned, når de tisser, er endnu en af uendeligt mange systematiske undertrykkelser af maskuline drifter, skriver han blandt meget andet i sit indlæg.

Han trækker endda en pendant til den siddende regerings lovsjusk som har illegaliseret helt almindelig brug af hobby- og cowboyknive.

Det er simpelthen for meget for denne blogger! Nu er Invita køkkensælgeren sgu blevet for hysterisk at høre på. Det er ikke spor tøset at sidde ned og tisse, det er derimod et udtryk for frihed, sikkerhed og sund fornuft.

Herretrusser er nemme at kende på gylpen, men anden funktion har den ikke for en ordentlig mand der lader sit vand mageligt siddende på brættet uden at holde.

Rigtige mænd, som for eksempel undertegnede, gider ikke rode med underbuksernes flip for at fiske rotten ud af hullet. Vi løsner bæltet og trækker frejdigt samtlige benklæder ned i en ruf og sætter os! – Ikke noget med at skulle manøvrere anakondaen og sigte efter kummen. Vi har istedet hænderne fri til læse Motor eller Euroman mens vores urin farver vandet gulligt, helt uden risiko for at vådte hverken gulv eller bræt.

Det vestlige toiletmøbel hvor man(d) kan tisse i siddende position er uden diskussion det mest praktiske og behagelige. Gustavsberg-tronen har forlængst vundet indpas, også hos Østens vise mænd, som ellers må ned på hug.

Jeg synes Blærerøven ligner en stående vittighed i denne sag. Han kan for min skyld pisse i køkkenvasken, hvis det er i bedre harmoni med hans forfængelighed. Men det er noget gylp at påstå det skulle være helt vildt maskulint – når det objektivt set bare er noget svineri.

Stå op og tisse kan en rigtig mænd gøre i et vinterlandskab – når han med strålen tegner hjerte, pil og initialer i sneen og hans hengivne kæreste ser på, at hendes herre således pisser sit territorium af.

Ovenpå køkkensælgerens kvababbelser må det være på sin plads at finde et billede af alle tiders mest maskuline mand frem: Sitting Bull. Selvfølgelig!

500 euro

Foto: Miroslav Sárička, Slovakiet

Netbank er godt. Jeg ordne de fleste pengesager hjemmefra, eller hvorfra jeg nu befinder mig. Men når det handler om at få nogle euro i hånden, så må jeg rent fysisk ned til min Sydbank.

Det er en såkaldt pengeløs bank, så valuta skal bestilles i forvejen. Så kan jeg hente dem nogle dage senere, når pengetransporten har været forbi afdelingen.

Kunderådgiveren spørger hvormange euro jeg skal bruge og hvornår. 500 og på tirsdag, siger jeg. Ups, han kan først have dem på onsdag.

Det er ikke godt nok. Jeg skal afsted til Wien onsdag morgen med fly. Men så kan jeg jo tage til København og hente dem i Sydbanken ved siden Codan bygningen. Den er ikke pengeløs.

Jeg skal alligevel til København, så jeg daffer ind i Frederiksberg afdelingen. En bank der ligger inde med kontanter i mange farver og møntfødder.

Men banken er tyveri-sikret, så jeg skal vente et stykke tid, inden personalet kan få mine euro ud af pengetanken. Hvor længe skal jeg vente? Årh, ikke så længe. Vi kan jo sætte bestillingen over med det samme, mens vi snakker, siger damen bag disken. Det lyder som om det vil tage cirka samme tid som at bringe en kedel vand i kog.

Men jeg gider ikke al den snak og ventetid. Så jeg vil lige smutte ind i X-change på Hovedbanegården og hæve 500 bananer til brug i Østrig.

Sydbankdamen synes det er sært jeg ikke lige vil vente. Jeg har jo aktionærkonto og kan altså kunne veksle uden at betale gebyr. Men der er skam heller ikke noget vekselgebyr hos X-change, fortæller jeg hende. Fee, commission, adjustment og guarantee udgør tilsammen 0,00.

Jeg ved så ikke om kursen er højest hos Sydbank eller X-change. Den svinger jo hele tiden. Men da jeg var på Hovedbanegården kunne jeg købe til kurs 7,5806 og da jeg en time senere var i Sydbank kunne jeg købe til kurs 7,5911.

Det så altså ikke ud til at være dyrere at handle valuta straks end med ventetid. Tværtimod har jeg måske endda sparet en øre. I mit tilfælde faktisk en hel femmer!

Åh, læber

Kvinder kan ikke få dem store og røde nok. Og dagens morgen-tv havde med vanlig sans for hvad seerne interesserer sig for, inviteret en skønhedsekspert i studiet. Hun hedder Silke Grane og havde medtaget et hav af remedier til fremhævelse af for eksempel studieværtinden Katrine Hertz Mortensens mundtøj.

Indslaget fik mig til at tænke et års tid tilbage, hvor jeg var i Bruxelles i forbindelse med et FEIEA møde. I en pause måtte Østrigs executive member Doris Ladevig simpelthen bare fortælle om sit nyeste indkøb. En Lip Maximizer fra Dior. Vi var velkommen til at prøve.
– Pump up the volume!, udbrød damen begejstret.

Damen var så positivt stemt, at jeg på vej hjem i lufthavnen gjorde jeg noget, der ellers ligger mig fjernt. Jeg gik frivilligt ind i et parfumeri. For sådan en tingest skulle jeg da have med hjem til Garntrisse. Og så kunne jeg samtidig få brændt nogle og tyve euro af.

Hør her hvad man får for pengene: … en kølende og forfriskende gloss, der med indhold af aktivt kollagen giver læberne ekstra fylde, mens fugtgivende hyaluron sørger for velplejet smidighed. Kan bruges alene eller ovenpå læbestiften.

Den havde vi meget sjov med, for man kunne virkelig mærke at ens læber voksede. Jeg husker min kæreste meget frækt og sexet spurgte, om den mon også virkede svulmende andre steder også… – og at jeg straks blev spændt på hvad hun konkret tænkte på, og hvor og hvordan hun ville påføre den magiske trylle-glans…

Men altså – det naturlige og usminkede er alligevel det rareste. Så tryllestaven fra Dior er så langt fra tømt endnu. Jeg kan iøvrigt fortælle, at den smager lidt hen ad After Eight chokolade, hvorfor fotoet til denne blog bliver nogle chokolader jeg har købt i Barcelona.

Guldlok planeten

Foto: European Southern Observatory /L. Calçada

Det er fantastisk. Astronomerne har 20 lysår ude i verdensrummet fundet noget, der ligner vores egen jord. De kalder det en Guldlok planet, for den er hverken for kold eller for varm, for stor eller for lille, men lige tilpas til at den kan huse liv.

Den hedder Gliese 581g og skulle se nogenlunde ud som på illustrationen. Sådan lidt jordagtig, cirklende omkring en dobbelt-sol. Kan det tænkes at der også på denne lille fjerne klode er opstået liv, med dinoer, græsser, træer, fisk og fugle? Kan det endda tænkes, at Gliese ligefrem beboes af aber på to ben som os selv?

Hvad der for ikke så længe siden var fuldstædig utænkeligt, er idag nærmest en naturlov. En nødvendighed, sgu. Er der en 'Goldilocks'-klode derude, så er der sandsynligvis også opstået liv, startet som bakterier, dna, og måske udviklet til intelligente væsner. Kanske klogere end os selv…

Livet synes at have sin egen urkraft. Religiøse mennesker kan godt se, at Det Gamle Testamentes historie om at verden er 6000 år gammel og kreeret på blot en uge, inklusiv hviledag, ikke holder vand. Men så må Livet være "trukket op" af Gud. Men spørgsmålet er, om ikke skaberværket har selvoptræk…

Der er grundstoffer som kulstof, C, brint, H, ilt, O, kvælstof, N, svovl, S, og fosfor, P i hele mælkevejen. Det behøver ikke inkludere en hvidskægget mand med glorie for at føre til liv i en eller anden form. Men vi har måske brug for ham for at forstå det?

Satans sol

Foto: Dansk Tagteknik A/S

På en dag hvor amerikanerne advares mod at rejse til Europa på grund af terrortruslen, Lors Doukaev sætter sit ben bag lukkede døre og Lene Espersen pønser på at undskylde Folketinget – er det noget helt andet der fylder mest denne morgen i TV2 Nyhederne.

Idag falder der dom i en retssag mellem to naboer om et blanksort tegltag. En rapporter er på stedet og ærgrer sig lidt over at det overskyede vejr. Men heldigvis er der arkiv optagelser som viser hvordan det sorte tag reflekterer solskinnet så det skærer i øjnene. Skadeslidte nabo får masser af mikrofon-tid til at beklage sig, for modparten som ejer taget vil ikke udtale sig til TV2.

Det står hen i det uvisse, hvordan det er lykkedes Pia og Hans Henrik Schjerbeck i Lystrup at bringe sagen for en dommer, (og TV2 Nyhederne) men jeg har hørt at det i USA i en tilsvarende sag er lykkedes at udfærdige et anklageskrift mod selveste Gud.

Det er jo ikke kun i Lystrup man kender til problemet. Selv er jeg hårdt ramt hver morgen, især i denne tid hvor morgensolen står lavt. Lyset banker helt vildt ind i vores stue. Ikke via et tag med glaserede teglsten, men direkte fra solen selv! Skærmbilledet på min computer er på randen af default, og jeg er tvunget til at skrive denne blog for nedrullede gardiner!

Men er der måske nogen retfærdighed til? Næppe. Gud vil sikkert henholde sig til at det er hans (eller hendes) soleklare ret at dele døgnet op i nat og dag, og at der efter millioner års praksis må siges at være vundet hævd på den måde det foregår.

Og hvis anklagen i virkeligheden handler om forbandet solskin, så kan Gud jo sige at der i stedet skal sagsøges hos hans nabo, den øverste chef i dæmonernes rangorden, Satan.

Hængepat

Foto: "Tearboi", en teenager i London

En ven har tippet mig om noget pudseløjerligt og foreslået det som afsæt til en fængslende blog.

Sagen er, at når han cykler over Bryggebroen i København kan han se at der på wirerne hænger nogle hængelåse med navne på. Hvad mon meningen kan være? Det kan jo næppe være for at sikre broen mod tyveri…

Well, lige dem på gang- og cykelbroen ved Islands Brygge har bloggeren Christoffer Grann lavet en blog om. Og det kan meget vel være nogle af Danmarks første love padlocks der dér er dukket op i april 2010.

Fænomenet kan nu ses på mange broer i verden. For eksempel er der på Flickr et foto fra Riga i Letland, hvor et nygift par har smækket endnu en hængelås fast til broens overlæssede gelænder og nu sammen smider nøglen i vandet.

De forelskede må jo tænke på broen som et symbol på deres kærlighed, og så er det de bogstavelig talt låser hinanden fast på aldrig at bryde forbindelsen.

Men ærligt talt synes jeg det er noget pjat, at millioner og atter millioner i troen på den eneste ene belaster alverdens broer med hængelåse og havet med nøgler. Symbolikken halter da også hen af vejen, for hvad med ordsproget Ægte kærlighed ruster aldrig?

Det kan man da tydeligt se den gør på fotoet af Annas hængepat.