Luftakrobaten

Foto: Helge Sørensen, birdphotos.dk

Jeg ved en lærke… falk! Engang ret almindelig her til lands, men nu meget sjælden. Ikke desto mindre en fuldstændig overlegen flyver.

Vingefang på 70-84 cm, og kun 34 cm fra næb til hvor dens korte hale ender, mørk skiffergrå, med frække fartstriber på undersiden og rustrøde "bukser".

Den napper guldsmede i flugten, og kan sågar fange en svale eller mursejler, hvis den er mere end almindeligt sulten. Det kræver helt exceptionelle flyveegenskaber. Og det har lærkefalken.

Fuglefotografen Helge Sørensen har givet mig lov til at bruge det flotte foto af den sjældne fugl. Håber jeg også selv en dag får den at se live.

P.S.  Er du ligesom mig glad for fugle, så søg ind i misslick69’s gruppe Naturens fugle.

Skype

Foto: Nicholas Thein, Tyskland

Skype er smart. Jeg kan for eksempel billedtelefonere med min ven Torben i Malmø for ingen penge.

Gratis og verdensomspændende, kan klart anbefales. Men som med alt andet på nettet, er der også på Skype fælder som man helst skal undgå.

For lidt siden gav min bærbare et lille pling, og Skype syntes jeg skulle skrive lidt om mig selv, og iøvrigt acceptere Shane som ny kontakt.

Shane sagde mig ikke umiddelbart noget, så jeg ville lige tjekke. Få sekunder senere kunne jeg konstatere at Shane er en nittenårig tøs fra Filippinerne, bosiddende i Ormoc City: Treat me like a princess and i will treat u like a prince… skriver hun i sin profil.

Hun kan tro nej. Jeg skal ikke ryges! Cancel knappen får et klik. Men lad os da lige se et smukt aftenfoto fra det eksotiske land.

Naturlig teknologi

Foto: Yucel Tellici, Tyrkiet

NatureTech rullede igen over skærmen igår aftes. Det er et kanon program, som jeg tidligere har skrevet en blog om.

Det handler i al sin enkelhed om, hvordan vi mennesker kan tage naturens design under mikroskop og se hemmelighederne bag de fantastiske materialer der er skabt uden at vi har haft så meget om en lillefinger med i spillet.

Isbjørnens pels isolerer bedre end det bedste termotøj, lotusblade skyr vand bedre end en gås, og i Sydamerika lever der en edderkop som kravler ned under vandet, og kommer op igen, knastør. Hvordan pokker gør naturen det?

Hvordan kan en sommerfugl være så blå, uden at have skyggen af pigment i sine vinger? Svarene findes ved at kigge rigtig godt efter – og så bruge opdagelserne til at producere bedre computerchips, vandskyende stof og selvrensende bestik.

Og hvordan kan det være, at vores keramik skabt i brandvarme ovne kun er halvt så stærkt som det en musling skaber ved almindelig havtemperatur?

Det er som om naturen fortæller os, at smukt design ikke handler om skønhed, men udelukkende om funktionalitet. Når ting er udviklet over tid kun med logik og praktisk anvendelse for øje – så er det faktisk en naturlov at designet af sig selv bliver optimalt og uovertruffent.


Programmet bliver genudsendt på DR2 på søndag den 3. maj kl. 23.20. Og på tirsdag kl. 20 er der endnu et program i serien, om naturens smarte energi.

24timers nyhedsbrev

Illustration: "Ilco", Tyrkiet

Mange har tilsyneladende aldrig hørt om det ugentlige nyhedsbrev fra 24.dk.

Så efter flere opfordringer er her opskriften på, hvordan man modtager det venligtsindede nyhedsbrev (eller framelder sig denne service).

Det bedste i nyhedsmailen er en liste med håndplukkede blogge fra den forløbne uge. Som regel er der en Lazyclip blog med.

Men du får også en profil status, og links til ti gruppedebatter fra aftenen før. Så det er næsten synd ikke at sige ja tak til nyhedsbrevet.

Du får det udmærkede nyhedsbrev således: Log ind og vælg menupunktet Mail i det orange felt til venstre på Min side. Klik herefter på fanebladet Servicemails, og sæt dit flueben ud for 6. linie:

Ja tak, send mig ”Nyhedsbrev fra 24.dk” hver 7. dag med min personlige statistik og nyt om, hvad der sker på 24.dk

Forbudt

Foto: Steve Knight, Storbritannien

En annonce for øl, flæskesvær og grillpølser på bagsiden af Danmarks mindste avis har afstedkommet voldsomme reaktioner fra Venstres Landsforening.

Merko-købmanden i Lundby, som holder åbent alle dage fra 9-18, har brugt et billede af statsministeren! Og det ser organisationen ikke med milde øjne på. Løkke er Gud, og det er mega blasfemisk at afbilde ham sammen med tilbud til fadbamse-folket.

Det på trods af at statsministeren selv tit og ofte har velsignet den gyldne humle og de grillede svineskind og -kødsprodukter.

Er her ikke en pendant til Muhammed-sagen, hvor en lille snes sølle tegninger af den sande Gud udløste massive protester fra de troende? På trods af ytringsfriheden…

Nu truer en sag ved Højesteret. For hverken Merko eller 4750Avisen har kunnet komme svineriet til livs. Beviserne flyder allevegne, også på DR Nyheder, hvor der er link til den famøse brug af statsminister Lars Løkke Rasmussen i reklameøjemed.

For god ordens skyld vil jeg lige understrege, at herren på fotoet hverken er muslimernes eller Venstreforeningens gud, men selveste fotografen.

Kiks

Foto: Stefanie Leuker, Tyskland

Hvorfor er der ikke en Lazyclip blog med i ugebrevet fra 24.dk? Jeg har ellers haft en produktiv uge, med hele syv blogge:

Hånden på maven – om udavl

Tænk naturligt – om biodesign

Solskind – om D-vitaminer til brysterne

Tre timer og atten – om tv-kiggeri

Portræt af galleristen – om Allan Knoblauch

Edderbandebankeme – om Morten Jersild

og den igår, om Jeremy Wilson


Det er altså mærkeligt ikke at være med på listen, når man er blevet vant til et link. Jeg kan faktisk ikke huske hvornår jeg sidst ikke har været med. :-)

Det er iøvrigt nogle gode udvalgte blogge denne mandag. Med Bismag i galla, Skoopidoos kontakthund og det smukke digt fra Lady Writer, som dem der efter min mening er flest krummer i.

Jeremy 11 år

Min søn er blevet endnu et år ældre, og i dag tager hans far ham og hans skolekammerater Julius, Matthias, Eddie, Max, Konrad, Kristian og Oskar med i DGI-Byen og får noget vandkultur.

Bagefter er der kage og sodavand i gårdens fælleshus her på Halmtorvet. Garntrisse og Naja har bagt boller og chokoladekage. Det skal nok blive sjovt.

Invitationen var illustreret med de sidste seks års skolefotos. Og jeg har lagt mærke til noget pudsigt:

Jo større min dreng bliver, des mindre bliver det lille billede fra skolefotografen.

Edderbandebankeme

Morten Jersild er død. Det skriver TV2 Nyhederne.

Det har sat mig i en stemning af, ja jeg ved satme ikke hvad. Men måske hjælper det at skrive en slags nekrolog:

Billedet har jeg fået af ham på mail for tre år siden. Jeg skulle bruge det til foromtale af et par foredrag, vi fik på plads i Foreningen for Intern Kommunikation. Morten kunne godt lide min titel; Morten Jersild er centrum i en debat om hvad kommunikation drejer sig om.

Han har muligvis selv taget fotoet. Han skrev i hvert fald: Jeg kan ikke gøre det bedre, for det ligner faktisk…

Det var typisk for ham at sige sådan nogle lidt spidsfindige ting. Det kunne både betyde at han var godt tilfreds med sin egen indsats, og at han affærdigede den som ikke noget særligt.

Da han skrev bogen På kanten af reklame var arbejdstitlen "Noget af en reklamemand". Så kunne læseren selv om hvor trykket skulle ligge.

Første møde foregik i Politikens Hus. Vi fik ham billigt, og avisen stillede gratis foredragssalen til rådighed, samt øl, vand og sandwich til foreningens medlemmer, for takket være Morten er ingen i tvivl om hvilken avis der er den levende…

Andet møde foregik hos Isover i Jylland. Og nu til normal foredragstakst. Det var som om det første møde havde givet den gamle nestor fornyet lyst til at turnere landet rundt med sin charme og enorme viden om kommunikation. Heldigvis.

Overskriften er et af Mortens hjemmestrikkede bandeord. Jeg brugte det tidligere i dag, i min blog om Allan Knoblauch. Det var inden jeg fik at vide at Morten ikke var mere. Allan var også på Mortens reklamebureau Jersild i Kompagnistræde, mens jeg var ansat som AD-assistent.

Jeg er sgu ked af at han ikke er mere, men 72 år må nødvendigvis siges at være en flot livslængde for en mand med dét forbrug af cigaretter og spiritus. Men Morten havde masser af livsglæde og kreativitet. Engang ville Jersild sponsorere et af dyrene i Zoologisk Have, og valget faldt på søløven. På det lille sponsorskilt blev de fire sidste bogstaver fremhævet i sølv.

Mortens meritter vil sikkert fremgå af avisernes nekrologer de kommende dage. Jeg håber de husker at få kampagnen for 35 timers arbejdsuge med, og de skønne busreklamer for Sundhedsstyrelsen med kondomer imod AIDS. Og kampagnen for Grønlands Hjemmestyre. Første sætning på en smuk plakat jeg desværre ikke har mere, var: Inuit betyder menneske, og det er hvad det handler om.

Portræt af galleristen

Foto: Steve Brackenrich, USA

Allan Knoblauch driver et ikke helt almindeligt galleri i Valby. Jeg kigger altid forbi, når min ven Lars Svanholm er blandt de udstillede. Og så modtager jeg hver uge nyhedsbrevet med de små røde hjerter fra Copenhart Gallery.

Det er vi 1341 frivillige abonnenter der gør. Det er altid værd at læse, og er man interesseret i hvad der rykker på kunstscenen, så synes jeg da man skal klikke sig ind på hjemmesiden og give sin mailadresse til galleristen.

Denne gang har han eftertænkt lidt på sin egen karriere, og leveret et par "portrætter", som ikke har meget med kunst at gøre. Men de er edderbandebankemig godt skrevet:


PSYKOPAT PÅ HJEMMEBANE
HAR VÆRET: Forfatteren Sanne Udsen, mor til "Drømmefabrikken", der udkom for nogle uger siden, siger det ligeud, endda i TV-avisen: "Psykopater findes alle vegne", fastslog hun, da hun fortalte, hvordan store drømme kan løbe af med næsten alle og enhver. Et godt eksempel er "IT Factory", og det er netop denne biks, som lægger historie til "Drømmefabrikken".
Men selvom der er psykopater overalt, er der visse brancher, de trives bedre i. – Hvilke? ville intervieweren vide. Og svaret faldt prompte: "Psykopater har gode betingelser i politik, i reklame og medier samt i kunstverdenen", vidste forfatteren.
Hvilket nok kan få en gammel gallerist til at eftertænke lidt på egen karriere: Først 15 år i politik og journalistik, derpå 19 år i reklame. Så på ny et par år i journalistik, tilmed i den tynde ende, før den sidste konvertering til billedkunstbranchen – med etableringen af Copenhart Gallery i 2006. Hvis man her ikke er løbet på nok skæve hoveder gennem fyrre år, er man vel selv blevet et af slagsen.


KAREN I KÆRET
POLLETIK: Karens Jespersens fratræden som "velfærdsminister" er knap så lovende, som den først kunne lyde. Klagekonen fra Dragør erklærer, at hun slet ikke er færdig med politik, skønt hun med årene har bevæget sig bredere i spektret, end de fleste: Fra strammer i yderste udkant af de hedengangne venstresocialister til livstræt skarpretter på modsatte fløj i højrepartiet Venstre. Selvom det umiddelbart er svært at forestille sig, hvad hun herefter kan finde på, bør man næppe undervurdere fruens evne til at 'time' sin politiske overbevisning med de karrieremuligheder, der byder sig. Hendes oplevelse af egen nytteværdi i fællesskabets tjeneste er uantastet. Spørgsmålet er derfor alene, om Pia og hendes tre tro væbnere har blik for Karens resterende talenter.


LØKKELIGE LARS
POLLETIK: Han var et politisk talent allerede for 20 år siden. Lille og firskåren gik han omkring i udkanten af den store begivenhed i sit bagland og tyggede på den tale, han skulle holde, som vikar for Gillelejes borgmester. Anledningen var god nok: Optimister i pædagogernes forbund og pensionskasse havde investeret et betydeligt millionbeløb i at anlægge en familieforlystelsespark i kommunens udkant, hvor der savnedes fristelser for turister.
Skønt ukendt ude i samfundet var Lille Lars et lovende navn i nordsjællandsk lokalpolitik, om end ikke berømmet for diplomati. Og dog fik han med munter høflighed budt de glade pædagoger og deres røde pensions-millioner velkommen til den bare mark ved Rågeleje. Lars var løkkelig for, at klassefjenden ville investere sin opsparing i den borgerlige sommerhus-kommunes erhvervsliv. En fredelig fadbamse i festteltet takkede han heller ikke nej til, da velkomsten var leveret. Og Lars nåede trygt hjem til Græsted, længe før den halvhjertede Nordsjællands Sommerpark var kuldsejlet. Det gik der trods alt flere måneder med.

3 timer og atten

Foto: Oliver Gruener, Tyskland

Hov, hende kender jeg da! Nyhederne på TV2 bringer et indslag om at vi ser mere og mere fjernsyn, og på skærmen toner min "onsdagskæreste" fra gamle dage frem. Jo, det er hende: Karin Toftild sidder i sin hvide sofa efter en lang dag på atelieret og ser fjernsyn – og sammenligner det lidt med et akvarium.

Gosh – er det virkelig så lang tid siden? Vi mødtes hver onsdag aften for snart tredive år siden i Kolding. Værtshuset hed vist Falderebet, og dér fik vi en pils og en Fernet-Branca; Skål og hyggesnak, og knus til godnat sent onsdage aftener efter job på ungdomsskolen.

Jeg har sendt hende en lille hilsen. Tænk at vi gennemsnitligt ser fjernsyn i mere end tre timer hver dag, selv om alle har travlt og for lidt tid til at være sammen. Karin havde flere fine pointer, og fik vist også nævnt afbryderknappen.

Men hvorfor trykke på den? Den løber jo ingen steder… Hov, der er mail: Karin hilser tilbage. Hun er ved at rydde atelieret til fest for den store som fylder atten! (Aha, hun har fået børn) Tiden går hurtigt. Så længe er det da heller ikke siden vi sad i Kolding.

Måske skulle jeg tage en Fernet og et par øl med til Amager. Næ, vent… Der kommer vist noget i fjernsynet.

Solskind

Foto: Dani Toth, Ungarn

Det er ikke helt nemt at leve sundt. Kræftens Bekæmpelse kører en kampagne mod sol og solarier, mens læger siger, at visse former for kræft kan undgås hvis vi får tilstrækkeligt med D-vitaminer – som jo primært fås fra netop solen.

Det er altså godt at holde sig i skyggen for at undgå hudkræft, men omvendt er det skidt ikke at komme ud i solen: for så er der øget risiko for brystkræft.

På den ene side lyder det fra Hvidovre Hospital, at solmangel kan være livsfarlig, mens budskabet faktisk er det modsatte på skrunedforsolen.dk

Sund og sikker sol får du ude i naturen, helst med en stråhat på hovedet, men bare smid blusen. Det er dagens gode råd til sommerpigen. D-vitaminer er gode for attributterne. Og hvis jeg har forstået bogstavet korrekt, vil solen gøre dine bryster større.

Tænk naturligt

Foto: Jason Antony, Canada

Det kunne egentlig godt være overskriften på nogle skønne udsendelser på DR2, hvor ingeniører verden over forsøger at efterligne naturens millioner af års udvikling til at fremstille praktiske, stærke og lette supermaterialer – som de skriver på dr2.dk

Vi kommer viden om i programmerne, som Ann Marker står i spidsen for. Det går ud på at bruge øjnene rigtig godt og aflure naturens design. Hvad er for eksempel hemmeligheden bag de nordamerikanske fyrretræers succes med at blive op til 100 meter høje og veje 1400 tons, uden at vælte i blæsevejr?

Svaret ligger i detaljen. I mikroskop ses at træet består af lange tynde huller, indkapslet af cellulose og harpiks. Og således inspireret kan man producere ultrastærke kunstige byggematerialer, bedre end hvad man får ud af at fælde de store kæmper.

Koglerne er også gode at blive klog på. De kan noget med ventilation som i høj grad kan bruges i tekstilbranchens ønskedrømme om endnu mere lækkert og luftigt tøj.

I teknologiafdelingen hos Mercedes-Benz har man kigget efter en fisk der på en måde ligner en bil, og ladet den være rettesnor for en ny model. Fisken er den gule kuffertfisk, og med den som "designer" har bilproducenten så at sige fået sit hidtil stærkeste chassis forærende og endda med branchens laveste vindmodstand. 

Sådan noget synes jeg er spændende.

Hånden på maven

Foto: Jyn Meyer, USA

Det er ikke uproblematisk med fætter-kusine ægteskaber. Når far og mor har tætte familiebånd, er der dobbelt op på risikoen for at der bliver født børn med handicap eller arvelige sygdomme. Det skriver DR Nyheder med Sygeplejersken som kilde.

I år vil der blive født cirka 25 børn med sjældne arvelige sygdomme. Hvert tredie vil komme fra etniske minoritetsfamilier, sandsynligvis med pakistanske eller tyrkiske rødder.

Jeg svarede engang for sjov, da en dansker spurgte hvorfor pokker jeg havde giftet mig med en afrikaner: – Panisk angst for indavl.

Anyway – Der er ingen garanti for noget som helst, når et barn er på vej. Heller ikke når far og mor kommer fra hvert sit kontinent og barnet er et resultat af decideret udavl.

Er det ikke et smukt billede, by the way?

Myggen

Det er den første jeg har set i år. Og jeg var den sidste den så.

Myggen satte sig godt tilrette, med snablen fremme. Jeg kunne fornemme hvordan den slikkede sig om munden. Som om den på forhånd vidste at i mig ruller den lækre og forholdsvis sjældne blodtype AB Rhesus positiv, idag endda med en let touch af Cream Ale Spring, påskebryg fra Ølfabrikken.

Men inden den fik stukket, havde jeg med venstre hånds fuck-finger tværet krybet ud til ukendelighed. Så ku’ det lære det!

Nu er den tilmed knipset med højre hånds pegefinger – til skræk og advarsel til alle andre insekter, der bare så meget som bare overvejer at forgribe sig på mit blod, eller min øl, for den sags skyld.

Advarslen gælder ikke bare myg, men også lus, lopper, hvepse og hvem der ellers pønser på at udsuge mig. Jeg vil ikke ha’ det!

Op og ned

Foto: Sascha Hoffmann, Tyskland

Der er spørgsmål, som ikke er til at svare på. Børn er eksperter i at komme med den slags.

For eksempel spurgte Jeremy her til aften, om det er rigtigt, at hvis man graver et hul i jorden og bliver ved med at grave og grave og grave og grave, så vil man til sidst komme helt ned til kineserne?

Jeg sagde at det er umuligt at grave et hul hele vejen igennem jorden, men at det sikkert ikke er helt forkert hvis man kunne. Det er i hvert fald hvad mange børn i sandkassen har fået at vide: Hvis du bliver ved med at grave, kommer du helt ned til Kina.

Hvad så hvis kineserne graver, kommer de så op til os? Altså, selv om de jo også graver nedad?

Jamen, hvad skal man svare…

Pibla og horra

Foto: Milissa Thompson, USA

– Ved du hvad det betyder?, spurgte Charles Jeremy da vi besøgte ham og hans datter Kristina i Rønne her i Påskeferien.
– Det er bornholmsk og betyder piger og drenge.

Det er iøvrigt den slags Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti diskuterer med hinanden på Christiansborg for tiden. Og det er ikke nogen køn debat.

Statsministeren har fra første færd slået fast, at den kriminelle lavalder skal ned. Venstres retsordfører har endda sagt at den helt skal afskaffes. Men det vil selv DF ikke være med til. Og Konservative vil slet ikke være med, åbenbart. Det er svært at sige, for mange regeringspolitikere er krøbet i flyverskjul og afventer situationen for at finde ud af hvad det er bedst at mene.

Jeg mener, at den kriminelle lavalder er okay som den er – men Folketinget kan passende sætte valgretsalderen ned, så de unge fra deres femten års fødselsdag ved, at nu er de trådt ind i de voksnes alder – og dermed gamle nok til både stemmeboks, sex og fængsel.

J-talking

Foto: Jennifer Marr, Canada

Okker gokker gummiklokker, Erle perle pif paf puf… Børnerim er guld værd, for med dem får børn på en sjov måde en fin sprogforståelse. Ja, faktisk kan vrøvlerier være guld værd, eller?

Nårm, sagen er at jeg har skrevet et vrøvlerim til min søn. Han har en balstyrig lyst til i tide og utide at spørge om betydningen af ethvert nyt ord han hører. Ikke bare danske ord, men også engelske, og nogle gange franske, plus ord han har hørt forkert:

– Far, hvad betyder ferskenfisk?

Så er det man som far skal kunne gennemskue hvad der er blevet sagt henne i skolen, på flimmeren eller hvor han nu har samlet ordet op. Den her var nu nem, og jeg forklarede at en ferskvandsfisk er en fisk der ikke lever i saltvand.

Og som bonus til min søn Jeremy er her et selvkomponeret vrøvlerim:

Macau, kakao, konkylie
tobak, kosak og valkyrie
tupilak
en gang snak
med Jay den balstyrige

Sakura

Halmtorvet er i forårsmode, med nyudsprungne kirsebærtræer. Det lyserøde flor er et smukt skue, her hvor græsset desuden er pyntet op med påske- og pinseliljer.

Træerne her og på legepladsen Skydebanen er del af de 200 kirsebærtræer japaneren 桜の木 forærede Københavns Kommune for 3-4 år siden.

Det store blomsterbrag, træerne fyrer løs nu, får mig til at linke til den årlige Copenhagen Sakura Festival på Langelinje i weekenden, hvor alle er velkommen under de lyserøde blomster, til japansk performance udi dans, Seido Taiko Drumming, manga, karate, origami og andre skønne kunster.

Synet af de nys udsprungne kirsebærtræer kan som det ses lige nu nydes døgnet rundt, hvis man bor på Halmtorvet. Har jeg forresten fortalt at min lejlighed i baggrunden er til salg? En rigtig blomsterbolig. Bare kig indenfor.

Finlandssnak

Foto: Anne Sinivaara, Finland

Hvorfor er finnerne pludselig isolerede i forhold til os andre fra Sverige, Norge, Island og Danmark?

DR Nyheder fortæller, at det finske sprog intet har med vi andres sprog at gøre. Og at Nokia-land altså ikke har noget med Skandinavien at gøre. Omend Finland som nation er præget af den skandinaviske forvaltningsmodel.

Det begreb har jeg sgu ikke hørt om før. Og når jeg googler det, er det kun DR Nyheder som popper op med denne nyhed, som lægger afstand til finnerne. Det lyder som et begreb man har opfundet til lejligheden, den skandinaviske forvaltningsmodel.

Men jeg mener bestemt at vi åndeligt og kulturelt har meget tilfælles med finnerne. Det nærmest lyser ud af billedet. 

Og modsat Danmark er lidt af Finland faktisk del af den skandinaviske halvø, så vidt jeg kan se.

Våbenskjold

Foto: Olivia Escartin, Filippinerne

Dronningen har slået Anders Fogh Rasmussen til ridder af Storkorset. Dermed ligger vores netop afgåede statsminister i natostilling og har brug for både våbenskjold og valgsprog.

Et blankt skjold som på billedet er måske ikke så tosset endda, men ideer til indhold popper op; en poleret vindrue i en turban, måske? Og hvad valgsproget angår, kan det jo være løgn på latin.

Der er frit slag i bolledejen, indtil kongelig våbenmaler Ronny Andersen kan afsløre hvordan Fogh bliver hængt op i Frederiksborg Slotskirke.

Hvilepuls

Foto: Karen Barefoot, USA

Vores mor er en gang imellem bekymret for vores helbred. Og så må både jeg og mine to brødre lige omkring hver vores læge og få tjekket det, så mor kan falde lidt ned igen. Hun frygter at vi har arvet familiens tendens til for højt blodtryk, men der er vist ikke noget at være bange for.

Eller rettere – det kan man aldrig vide. Og med det in mente er det en god idé at få det målt for en sikkerheds skyld. Samtidig kan man jo lige få målt sin puls også. Vi er jo alle i 40erne, en farlig alder for mænd, siges det.

Den stærkeste af os er Thomas, som er bidt af en gal cykel, og ditto løbesko. Han elsker at få sved på panden og pulsen op i det røde felt.

Sådan er vi så forskellige. Jeg vil hellere træne min hvilepuls. Sport er for mig mere noget i retning af skak, dart, billard – og bowling når det skal gå rigtig vildt for sig. Jeg kan godt lide at slappe af. Min hvilepuls er da også mere end normal, takket være mine anstrengelser med at spare på krudtet.

Thomas derimod, har en hvilepuls på… ja, da lægen tjekkede den, udbrød hun spontant: Hold da op! Men han er altså også i træning til Copenhagen Marathon. Pulsen ligger og roder rundt nede på 38. Det er jo næsten ingenting, og Garntrisses store datters kæreste Jakob, som ved meget om den slags, fortæller at man indlægger folk med så lav en puls til observation, med mindre de er i helt usædvanlig fin form.

Han er selv til løbetræning og basketball på eliteniveau, og har med sin unge alder også en lav hvilepuls: 45 – hvilket sjovt nok er min brors alder. Selv er jeg 47, og har givetvis med tv og blogskriveri liggende på sofaen trænet min hvilepuls op til noget nær det dobbelte.

Olivenbrød

Mingler kan bruges til meget. Jeg har f.eks. på et tidspunkt fundet en god bageopskrift i en blog.

Men da jeg nu ville finde den frem igen, havde profilen med opskriften sørme slettet sine blogs! Så jeg skrev en mail, og spurgte efter den.

Heldigvis svarede hun fluks tilbage og jeg kunne frembringe dagens bagværk efter Lones anvisninger:

Dette er et super godt og nemt madbrød som du kan spise til supper, salat, kødretter, oste, eller pålæg.

25 g gær
1,2 L vand
1 kg durummel
7 dl hvedemel
4 spsk. olivenolie
1½ spsk. salt
evt. 15-20 oliven med rød pigment

Pensling olivenolie og flaget salt.

Opløs gæren i lidt lunkent vand og hæld resten af vandet i. Rør først alt durummelet i og derefter almindelig mel i samt olie, salt og oliven i til du har en lind dej.

Læg film over og stil dejen et køligt sted natten over eller mindst 4 timer - gerne i køleskab (pas på det hæver meget).

Læg bagepapir i en mellemstor bradepande og hæld dejen i - der skal ikke æltes eller røres i den først. Lad den hæve 15 min. på bordet. Pensles med olivenolie og drysses med flaget salt .

Sættes i varm ovn ved 250°C midt i ovnen i 10 min. Skru derefter ned til 200°C og bag det i 35 min. mere. Afkøler på en rist .

Brødet kan fryses.


Sådan ser det ud, og det smager ligeså godt. Og nu findes opskriften igen i en blog på Mingler.dk

Retslør

Foto: "linusb4", Australien

Debatten om buschaufføren i Århus, der har nægtet at tage en muslimsk passager som ville til Bilka i burka med, synes jeg efterhånden er helt afsporet. Den er kørt for langt ud. Jeg synes det er rimeligt at se på sagen med nye briller.

For nu anmelder den niqab-klædte kvindes mand Arriva for racisme. Det må han gerne. Men hvad vil der så ske?

Selvfølgelig må folk gå klædt som de vil. Vi skal ikke have noget modepoliti. Og nogle vælger af religiøse eller kulturelle grunde at være tildækkede fra top til tå. Det er okay – og jeg kan ikke se at det skulle være et brud på maskeringsforbudet.

Men der er situationer hvor vi nødt til at vise hvem vi er. Når vi skal have taget et pasfoto, eller et ditto til et buskort. Og når vi sidenhen skal bruge det.

Det gælder f.eks. når politiet forlanger det, eller når buschaufføren vil vide hvem han skal have med op at køre. Så må man for en kort stund vise sit ansigt.

Det gælder i høj grad også i en retssal. Her skal dommeren sikre sig at begge parter er dem de giver sig ud for at være. Både busselskabets chauffør som risikerer op til et halvt års fængsel hvis han biver dømt for diskrimination, og den forurettede niqab-klædte passager.

Ergo må den tildækkede "afsløre" og identificere sig. Og så kommer spørgsmålet;

Er dommeren så racist?

Notspot

Foto: Morten Justesen, Støvring, Danmark

Huhej, hvor det kører. DSB og TDC har indgået en aftale om at tilbyde togpassagererne internet mellem København og Århus. Og det kan danskerne godt lide, fortæller TV2.

Mig har de ikke spurgt. Så det gør jeg selv; – Hr. Wilson, hvad synes du om togets hotspot til verdensvævet her i IC3 mellem Odense og København?
Jo, for det første mener jeg ordet hotspot skal betyde en åben, trådløs og gratis adgang til internettet. Det er TDC hotspot ikke. Det koster.

Jeg har været logget på med en voucher, som fulgte med købet af et 10-turskort mellem den fynske og den sjællandske hovedby. Det har form af et almindeligt visitkort med en beskrivelse af hvordan det gøres:

1) Start din bærbare pc/pda. 2) Vælg TDC på listen over trådløse netværk. 3) Åbn din webbrowser, og en log-in-side vil komme frem. Sker det ikke, skriv da tdchotspot.dk. 4) Log ind med Brugernavn: d02012930 og Adgangskode: hh4st4

Jeg har forsøgt at logge på TDC "hotspot", mens jeg ventede på Odense station, men det virker åbenbart først når man sidder i toget.

Det er ikke verdens hurtigste net, men jeg er ikke kræsen. Det er jo heller ikke sådan at mit kælenavn Lazy ligefrem lægger op til highspeed.

Jeg synes adgangen til internettet skal være ligetil og gratis for alle danskere (og jeg tror  også Danmark bliver ét stort hotspot i løbet af få år). Det virker besynderligt at noget så enkelt som opkobling under rejsen skal koste stort set det samme som togbiletten. Netadgangen burde være inkluderet, efter min mening. (Hvad det vist også er, hvis man kører på første klasse). – Og nu opdager jeg at min voucher til to timers nettid er udløbet den 31. marts, og det var jo i går…

TDC og DSB er omstændige, pernittengrynede og nærige med verdensvævet på toget. Det burde ikke hedde hotspot, men notspot