Hvilepuls

Foto: Karen Barefoot, USA

Vores mor er en gang imellem bekymret for vores helbred. Og så må både jeg og mine to brødre lige omkring hver vores læge og få tjekket det, så mor kan falde lidt ned igen. Hun frygter at vi har arvet familiens tendens til for højt blodtryk, men der er vist ikke noget at være bange for.

Eller rettere – det kan man aldrig vide. Og med det in mente er det en god idé at få det målt for en sikkerheds skyld. Samtidig kan man jo lige få målt sin puls også. Vi er jo alle i 40erne, en farlig alder for mænd, siges det.

Den stærkeste af os er Thomas, som er bidt af en gal cykel, og ditto løbesko. Han elsker at få sved på panden og pulsen op i det røde felt.

Sådan er vi så forskellige. Jeg vil hellere træne min hvilepuls. Sport er for mig mere noget i retning af skak, dart, billard – og bowling når det skal gå rigtig vildt for sig. Jeg kan godt lide at slappe af. Min hvilepuls er da også mere end normal, takket være mine anstrengelser med at spare på krudtet.

Thomas derimod, har en hvilepuls på… ja, da lægen tjekkede den, udbrød hun spontant: Hold da op! Men han er altså også i træning til Copenhagen Marathon. Pulsen ligger og roder rundt nede på 38. Det er jo næsten ingenting, og Garntrisses store datters kæreste Jakob, som ved meget om den slags, fortæller at man indlægger folk med så lav en puls til observation, med mindre de er i helt usædvanlig fin form.

Han er selv til løbetræning og basketball på eliteniveau, og har med sin unge alder også en lav hvilepuls: 45 – hvilket sjovt nok er min brors alder. Selv er jeg 47, og har givetvis med tv og blogskriveri liggende på sofaen trænet min hvilepuls op til noget nær det dobbelte.