Foto: Milissa Thompson, USA |
– Ved du hvad det betyder?, spurgte Charles Jeremy da vi besøgte ham og hans datter Kristina i Rønne her i Påskeferien.
– Det er bornholmsk og betyder piger og drenge.
Det er iøvrigt den slags Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti diskuterer med hinanden på Christiansborg for tiden. Og det er ikke nogen køn debat.
Statsministeren har fra første færd slået fast, at den kriminelle lavalder skal ned. Venstres retsordfører har endda sagt at den helt skal afskaffes. Men det vil selv DF ikke være med til. Og Konservative vil slet ikke være med, åbenbart. Det er svært at sige, for mange regeringspolitikere er krøbet i flyverskjul og afventer situationen for at finde ud af hvad det er bedst at mene.
Jeg mener, at den kriminelle lavalder er okay som den er – men Folketinget kan passende sætte valgretsalderen ned, så de unge fra deres femten års fødselsdag ved, at nu er de trådt ind i de voksnes alder – og dermed gamle nok til både stemmeboks, sex og fængsel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar