 |
| Foto: Oliver Gruener, Tyskland |
Hov, hende kender jeg da! Nyhederne på TV2 bringer et indslag om at vi ser mere og mere fjernsyn, og på skærmen toner min "onsdagskæreste" fra gamle dage frem. Jo, det er hende: Karin Toftild sidder i sin hvide sofa efter en lang dag på atelieret og ser fjernsyn – og sammenligner det lidt med et akvarium.
Gosh – er det virkelig så lang tid siden? Vi mødtes hver onsdag aften for snart tredive år siden i Kolding. Værtshuset hed vist Falderebet, og dér fik vi en pils og en Fernet-Branca; Skål og hyggesnak, og knus til godnat sent onsdage aftener efter job på ungdomsskolen.
Jeg har sendt hende en lille hilsen. Tænk at vi gennemsnitligt ser fjernsyn i mere end tre timer hver dag, selv om alle har travlt og for lidt tid til at være sammen. Karin havde flere fine pointer, og fik vist også nævnt afbryderknappen.
Men hvorfor trykke på den? Den løber jo ingen steder… Hov, der er mail: Karin hilser tilbage. Hun er ved at rydde atelieret til fest for den store som fylder atten! (Aha, hun har fået børn) Tiden går hurtigt. Så længe er det da heller ikke siden vi sad i Kolding.
Måske skulle jeg tage en Fernet og et par øl med til Amager. Næ, vent… Der kommer vist noget i fjernsynet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar