Foto: Tomasz Strabski, Polen |
Så store er Linses nye bryster. GO’ morgen har et mega stort og helt ukritisk fokus på den 44-årige danskers nye implantater. Morgenværterne ligefrem elsker hende, og Morten Resen har i klippet svært ved at holde øjenkontakt og synes at silikonekassernes indehaver er super skøn og dejlig.
Og sørme om ikke også Cecille Frøkjær har samlet sig et fredagspanel med Bubber, Camilla Miehe-Renard og Farshad Kholghi i Go’ aften Danmark for endnu engang at berøre emnet. Bryster, bryster, bryster…
Se og Hør skriver også om sagen, selvfølgelig, men i modsætning til TV2 fortæller ugebladet dog også om ting, silikonebomben Linse ikke er så stolt af.
Se og Hør logrer dog også og linker villigt til den barmfagres virksomhed i Nyhavn, Copenhagen Redlight, som excellerer i stripshows og reklamerer med udelukkende søde, naturlige og imødekommende, skandinaviske piger.
Men jeg synes altså ikke det er naturligt med implantater som 2-liters colaer opereret ind under brystmuskulaturen. Det er freaky. Og jeg fatter ikke hvorfor TV2s journalister af begge køn lallende hænger ved gigantpatterne og labber i sig.
Jeg har bestemt ikke noget imod bryster. Men det handler altså ikke om at komme længst muligt frem i alfabetet. At en Linse på svensk jord går fra G-skål til Tripel-K er ikke noget at råbe hurra for.