Grovfilter

Foto: Billy Alexander, USA

Der skal ikke meget til før jeg har inspiration til en blog. Et kaffefilter er nok. Især hvis det er det sidste i skabet, og jeg skal købe os en ny pakke.

Vi drikker kaffe hver eneste dag. Stærk Zoégas brygget på kærestens potente Moccamaster. Men nu til filteret:

Hvorfor er kaffefiltre som regel hvide? – Jo, det er det fordi man på kaffefilterfabrikkerne bleger dem i en avanceret og miljøskadelig proces. Men et kaffefilter er jo kun hvidt indtil kaffen grumser det til. Efter brug er det alt andet end hvidt.

Så hvorfor vil forbrugerne helst have affarvede kaffefiltre? Selv den mest nørdede Barista uddannede kaffedrikker kan sgu ikke smage forskel på om en kop kaffe er brygget på bleget eller ubleget filter. Der er bare ikke nogen kaffe der smager hvidt.

Der er faktisk kun een god grund til at vælge hvide kaffefiltre. Prisen. For ublegede kaffefiltre er dyre. Hvis dit kaffefilter ikke skal hvidvaskes i en miljøskadelig kemikaliesuppe stiger prisen til det dobbelte. Sikkert fordi kaffefilterfabrikanterne betragter brune filtre som en nicheproduktion. Selv om det jo bare handler om at springe blegningsprocessen over…

Men ansporet af kærestens behov for at redde verden har jeg nu købt 180 ublegede kaffefiltre for 15,95 kr. I stedet for de almindelige til 7,85.

Jeg synes det er groft. – Hvorfor skal brune kaffefiltre koste det hvide ud af øjnene?!!

Blodets bånd

Foto: Carlos Paes, Portugal

Bogen Mit smukke genom er et kraftigt sug i det sidste nye indenfor genetikken. Forfatteren er Lone Frank, som frejdigt galopperer ud på arvemassens overdrev. Og det er fascinerende at lade sig ride med.

Der er konstant tryk på den gamle debat om arv eller miljø – og så viser det sig gang på gang at hele molevitten er baseret på ens genom. 

Blodets bånd er i virkeligheden dna i lange baner. Genernes molekylære bindinger. Livets deoxyribonukleinsyre. Celler og kromosomer.

Så er alting i virkeligheden udelukkende arveligt? Er det derfor, søskende er så forskellige? Måske betyder miljøet ikke en pind for vores person-ligheder, hvem vi er og bliver som mennesker.

Måske er det lutter arvelighed, når det går galt og vi får depressioner, blodpropper og stemmer på DF.

Måske er der en homo-gen grund til at nogle af os bliver bøsser og lesbiske.

Det må være alle måske'erne der gør det så dybt interessant at studere genomer. Særlig interessant synes jeg det er at kigge på enæggede tvillinger.

De er jo biologisk set fuldstændig ens. Men det er de så alligevel ikke. Der må findes et dybere lag end dna. Noget der gør, at også enæggede tvillinger er forskellige. Men hvad?

For eksempel hedder tvillinger aldrig det samme. End ikke de to tegnede i Tintin, som hedder Dupond og Dupont. Navne er nok vigtigere end de fleste går og tror.

Tvillinger er heller aldrig født på præcis samme tidspunkt. Den ene er altid kommet ud før den anden. Ligesom hundrede meter hækkeløb altid bliver afgjort på målstregen, er der altid en tvilling som får klippet navnestrengen før den anden.

Altid en der får 2. sektion, når tvillinger skal deles om avisen. Aldrig præcis de samme spilleplader i livets store billedlotteri.

Små detaljer, som sikrer forskelligheden. Der er aldrig to mennesker der er helt ens. Det er simpelthen en umulighed.