Viser opslag med etiketten æg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten æg. Vis alle opslag

mandag den 30. april 2012

Småskader

Foto: Jeremy Wilson

Vi har en hæk. Og den indeholder for tiden noget bemærkelsesværdigt: Sørme om ikke et par store husskader har valgt at bygge rede i øjenhøjde, selv om de fleste fugle af den slags tydeligvis yngler i høje træer.

For tre ugers tid siden tog jeg et mobilfoto af reden og lagde det ind i Have- og naturliv, for at høre om andre kendte til skadereder i havehække. Jeg havde i hvert fald aldrig set noget lignende.

Men jo, det er sket før. Og nu har jeg endda fundet ud af, at andre her i hegnet har fjernet den slags reder inden der blev lagt æg. Husskaden (Pica pica) har nemlig et dårlig renommé som en banditfugl, der mobber de mindre sangfugle og endda æder deres æg.

Jeg synes nu, det er en smuk og spændende fugl, så reden har fået lov at blive siddende i hækken, til observation og underholdning i det lille hjem. Og jeg tror ikke der ville være flere småfugle, hvis husskaderne ikke var her.

Engang i mellem har man kunnet skimme en halespids, men reden er dyb, så for det meste har den faktisk set ubeboet ud. Og det har ikke været nemt at fotografere fuglehjemmets interiør. Men så var det kæresten fik en idé: Hun satte sin iPhone på videooptagelse og vippede den lidt frem og tilbage inde i hækkens klump af smågrene.

Optagelsen var rystet og uskarp, men der var ingen tvivl: Der var æg, og noget som godt kunne ligne fugleunger. Og så satte vi en ordentlig fotograf på opgaven: Min meget filminteresserede søn har et udmærket Pentax minikamera, og hurtigt lykkedes det ham at komme på skudhold.

Det er så dagens blogfoto. Som også er lagt på sønnikes Facebook side .

Jeg synes det er vildt spændende. Tænk, at der ligger sådan nogle små kræ og hviler hovederne i vores havehæk…

onsdag den 5. januar 2011

Blodets bånd

Foto: Carlos Paes, Portugal

Bogen Mit smukke genom er et kraftigt sug i det sidste nye indenfor genetikken. Forfatteren er Lone Frank, som frejdigt galopperer ud på arvemassens overdrev. Og det er fascinerende at lade sig ride med.

Der er konstant tryk på den gamle debat om arv eller miljø – og så viser det sig gang på gang at hele molevitten er baseret på ens genom. 

Blodets bånd er i virkeligheden dna i lange baner. Genernes molekylære bindinger. Livets deoxyribonukleinsyre. Celler og kromosomer.

Så er alting i virkeligheden udelukkende arveligt? Er det derfor, søskende er så forskellige? Måske betyder miljøet ikke en pind for vores person-ligheder, hvem vi er og bliver som mennesker.

Måske er det lutter arvelighed, når det går galt og vi får depressioner, blodpropper og stemmer på DF.

Måske er der en homo-gen grund til at nogle af os bliver bøsser og lesbiske.

Det må være alle måske'erne der gør det så dybt interessant at studere genomer. Særlig interessant synes jeg det er at kigge på enæggede tvillinger.

De er jo biologisk set fuldstændig ens. Men det er de så alligevel ikke. Der må findes et dybere lag end dna. Noget der gør, at også enæggede tvillinger er forskellige. Men hvad?

For eksempel hedder tvillinger aldrig det samme. End ikke de to tegnede i Tintin, som hedder Dupond og Dupont. Navne er nok vigtigere end de fleste går og tror.

Tvillinger er heller aldrig født på præcis samme tidspunkt. Den ene er altid kommet ud før den anden. Ligesom hundrede meter hækkeløb altid bliver afgjort på målstregen, er der altid en tvilling som får klippet navnestrengen før den anden.

Altid en der får 2. sektion, når tvillinger skal deles om avisen. Aldrig præcis de samme spilleplader i livets store billedlotteri.

Små detaljer, som sikrer forskelligheden. Der er aldrig to mennesker der er helt ens. Det er simpelthen en umulighed.

fredag den 16. maj 2008

Æg


Jeg kigger på det, som Hamlet på et kranie.
At være, eller æg være…

Jeg holder det op mod sollyset og tager et foto. Strudsens æg er nopret, og gennem hullet hvor en stor omelet engang forlod sin skal, kan jeg se den flotte livsglade farve, der er blevet tilbage…

Ja, hvad er meningen med livet, – og hvad kom først?
Ægget? Hønen? Strudsen? Dinosaureren?

mandag den 19. marts 2007

Fregatter ved Galapagos

Foto: Rainer Schmied, Spanien


Fregatfuglene flyver ubesværet time efter time i de tropiske egne af Sydatlanten, Stillehavet og Det indiske Ocean.

De har enorme vingefang – 2,4 meter fra vingespids til vingespids. Ingen andre fugle har så stort et vingefang i forhold til deres vægt.

De er fantastiske luftakrobater, disse himlens letvægtere. Styrtdykker mod havet, men standser lige før de rammer vandet og griber byttet med deres 10 centimeter lange næb.

En gang hvert andet år slår fregatterne sig ned på en vulkanø. Hannerne skyder de røde bryster frem, puster dem op – til Dolly Parton størrelse – og imponerer damerne.

Hunnerne kan slet ikke stå for de gigantiske flammerøde brystpartier, De parrer sig, opildnede af hannernes bryster, som forbliver udspilede indtil hunnerne har lagt æg.

Sådan går livet går sin gang. Som det har gjort lige siden dinosaurernes tid, med fregatter svævende over Galapagos.