At og og

Foto: Diane Miller, USA

Er det en fejl, hvis man siger: Du skal ud og ryge?

Ja, det er det. I hvert fald for folk som følger retskrivningsordbogen til punkt og prikke. Hvis det skal være korrekt, hedder det: Du skal ud at ryge.

Sproget.dk fortæller at man som hovedregel skriver at, når det lille tobogstavsord står foran en infinitiv.

Men at og og udtales jo i mange tilfælde ens, som [å]. Den samme lyd som i sok. Så hvorfor bliver jeg korrekset, når jeg siger du skal ud og ryge?

Man må godt blæse lidt på, hvad retskrivningsordbogen siger. – Jo, man må!

Vil man forsøge at stille alle tilfreds, kan man jo skrive: Du skal ud & ryge – og så bilde folk ind, at og-tegnet er et at-tegn. – Hvad det (næsten) også hedder blandt typografer.

Med tiden bliver det ok at skrive og. Bare vent og se…

Tyvetolv

Ov, sikken smart jakke, Helle har på!  Hvor mon hun har købt den?

Det var der mange blandt de kvindelige seere, der tænkte da statsministeren kom på skærmen for at holde sin nytårstale. Og med sådanne spekulationer svirrende rundt i lillehjernen, er det ikke nemt at koncentrere sig om, hvad Helle Thorning faktisk får sagt.

Jeg mistede også selv noget af koncentrationen, men ikke pga det pæne tøj. Næe, jeg tabte først sutten otte linjer inde i talen, hvor Helle mellem to tankestreger siger navnet på det nye år: tyve-tolv.

Hvorfor siger hun sådan? – Jeg tror det er fordi tyvetolv lyder mere mundret og moderne end det konservative totusindeogtolv. Og det er selvfølgelig smart i disse sparetider at cutte næsten halvdelen af bogstaverne væk i 2012. Lixen skal ned, og sproget fornyes. Det har Helle helt ret i.

Der var iøvrigt flere fine formuleringer i nytårstalen, det må vi give vores statsminister. Men til sidst i talen var alt igen ved det gamle: Totusindeogtolv bliver ikke året, hvor vi får løst alle vores problemer, sagde Helle Thorning-Schmidt. Hør selv her.

For de fleste er det bare en ubetydelig detalje, om hun siger det ene eller det andet. Men jeg mener alligevel den slags fortæller, om statsministeren kommer fra Socialdemokratiet, eller om hun er en af Socialdemokraterne.

Det er vigtigt, at det menneske som står i spidsen for Danmark også er up front med vores sprog. – Er der forresten nogen der ved, om hun et par uger før sit Godt nytår! ønskede gud og hvermand Glædelig jul eller God jul? Jeg håber det sidste, for især unge danskere synes glædelig lyder mærkeligt, gammeldags … i disse for vort land så alvorlige tider.

Season’s Greetings!

Blodets bånd

Foto: Carlos Paes, Portugal

Bogen Mit smukke genom er et kraftigt sug i det sidste nye indenfor genetikken. Forfatteren er Lone Frank, som frejdigt galopperer ud på arvemassens overdrev. Og det er fascinerende at lade sig ride med.

Der er konstant tryk på den gamle debat om arv eller miljø – og så viser det sig gang på gang at hele molevitten er baseret på ens genom. 

Blodets bånd er i virkeligheden dna i lange baner. Genernes molekylære bindinger. Livets deoxyribonukleinsyre. Celler og kromosomer.

Så er alting i virkeligheden udelukkende arveligt? Er det derfor, søskende er så forskellige? Måske betyder miljøet ikke en pind for vores person-ligheder, hvem vi er og bliver som mennesker.

Måske er det lutter arvelighed, når det går galt og vi får depressioner, blodpropper og stemmer på DF.

Måske er der en homo-gen grund til at nogle af os bliver bøsser og lesbiske.

Det må være alle måske'erne der gør det så dybt interessant at studere genomer. Særlig interessant synes jeg det er at kigge på enæggede tvillinger.

De er jo biologisk set fuldstændig ens. Men det er de så alligevel ikke. Der må findes et dybere lag end dna. Noget der gør, at også enæggede tvillinger er forskellige. Men hvad?

For eksempel hedder tvillinger aldrig det samme. End ikke de to tegnede i Tintin, som hedder Dupond og Dupont. Navne er nok vigtigere end de fleste går og tror.

Tvillinger er heller aldrig født på præcis samme tidspunkt. Den ene er altid kommet ud før den anden. Ligesom hundrede meter hækkeløb altid bliver afgjort på målstregen, er der altid en tvilling som får klippet navnestrengen før den anden.

Altid en der får 2. sektion, når tvillinger skal deles om avisen. Aldrig præcis de samme spilleplader i livets store billedlotteri.

Små detaljer, som sikrer forskelligheden. Der er aldrig to mennesker der er helt ens. Det er simpelthen en umulighed.