Åbn munden

Foto: Attilio Ivan, Storbritannien

Nu er det slut med small talk. Min kusine erindrer mig om at hun er tandlæge, og det ikke er for sjov jeg er kommet.

Der er ingen vej udenom, men jeg er ikke meget for det. Ærlig talt lider jeg lidt af tandlægeskræk.

Men nu går vi igang. Jeg læner mig tilbage og tandlægestolen kører ned i vandret position. De to kvinder, Tina og hendes assistent Eliza er over mig. Jeg kan kun folde hænderne og nervøst be en stille bøn.

Det er jo ikke smertefrit at være til tandlæge. Men Tina og Eliza er meget professionelle, og kan snart berolige mig med at der ikke er nogen huller. Jeg slipper dog ikke for videre tiltale af den grund.

Der er nemlig masser af tandsten. Jeg tænker på, om der måske er så meget at jeg kan blive rock-sanger.

Leg med ord hjælper til at abstrahere fra de to kvinders aggregater i min mund. Og klinikkens indretning hjælper mig også på vej.

Operationslampen lyser som en sommersol. Belmont står der på den, og i loftet bagved hænger en plakat med motiver fra Toscana. Jeg drømmer mig langt sydpå og fornemmer en let duft af lavendel.

Værs'go' og skyl. Tina og Eliza har ordnet mig på en halv time. Mens jeg var et helt andet sted i Italien og indsnusede Elizas parfume.