Viser opslag med etiketten tandlæge. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tandlæge. Vis alle opslag

fredag den 14. januar 2011

Åbn munden

Foto: Attilio Ivan, Storbritannien

Nu er det slut med small talk. Min kusine erindrer mig om at hun er tandlæge, og det ikke er for sjov jeg er kommet.

Der er ingen vej udenom, men jeg er ikke meget for det. Ærlig talt lider jeg lidt af tandlægeskræk.

Men nu går vi igang. Jeg læner mig tilbage og tandlægestolen kører ned i vandret position. De to kvinder, Tina og hendes assistent Eliza er over mig. Jeg kan kun folde hænderne og nervøst be en stille bøn.

Det er jo ikke smertefrit at være til tandlæge. Men Tina og Eliza er meget professionelle, og kan snart berolige mig med at der ikke er nogen huller. Jeg slipper dog ikke for videre tiltale af den grund.

Der er nemlig masser af tandsten. Jeg tænker på, om der måske er så meget at jeg kan blive rock-sanger.

Leg med ord hjælper til at abstrahere fra de to kvinders aggregater i min mund. Og klinikkens indretning hjælper mig også på vej.

Operationslampen lyser som en sommersol. Belmont står der på den, og i loftet bagved hænger en plakat med motiver fra Toscana. Jeg drømmer mig langt sydpå og fornemmer en let duft af lavendel.

Værs'go' og skyl. Tina og Eliza har ordnet mig på en halv time. Mens jeg var et helt andet sted i Italien og indsnusede Elizas parfume.

torsdag den 15. april 2010

Wilsons ir


Der findes et klart bevis for at familien Wilson har været dansk i generationer. På Nordre kirkegård i Århus er der et gammelt gravsted med inskriptionen Kobbersmedemester A. Wilsons familiebegravelse. Det er logisk nok lavet i kobber, og er fuldstændig irgrønt.

Det bliver sikkert stående mange generationer endnu, for det hører til de fredede pladser tæt på kapellet. Jeg har taget et foto til mit fotoalbum.

Man fornemmer at Andreas Wilson var en rig og anset mand. Der står ikke hvornår han døde, men den slags har min kusine Karin tjek på. Hun dyrker slægtsforskning og har opsnust at manden under mulden her står bag døbefonten i Århus Domkirke. Han har sørme også doneret vejrhanen på toppen af teaterbygningen lige i nærheden.

Solen skinner og jeg slænger min vinterfrakke over gravstedets lille låge. Og lægger så mærke til det nydelige metalarbejde med initialerne AW i en ring. Det bliver dagens blogfoto.

Der føles rart med lidt format over min fædrende familie. En typisk Wilson er vokset op i de lavere samfundslag og har hustlet sig gennem (rakker)livet på bedste beskub, og gerne på kant med systemet.

Min familie på mødrende side er helt anderledes. Kloge og sindige folk med orden i tingene. Derfor er jeg egentlig ikke overrasket, da jeg pludselig ser et stort gravsted i granit: Etatsråd Christian Filtenborg, født 31. maj 1852, død 12. oktober 1919  og hustru Marie Filtenborg, født 17. december 1869, død 27. december 1921. Elsket og savnet.

Typiske Filtenborgere er samfundsstøtter. Tilhører det bedre borgerskab og har et pletfri levned. Henfalder ikke til øl, spiritus, udenomssex og kontroverser. Typisk præster, slet ikke sømænd som min far og farfar var.

Jeg er vel lige dele Wilson og Filtenborg, men føler mig mest som det første. Især mens jeg står her ved det irrede gravmonument. Man kan godt være en ægte Wilson, og alligevel opføre sig ordentligt, have studentereksamen og gå til tandlæge.

Meget apropos vil jeg gerne takke min århusianske tandlæge kusine Tina Wilson for god behandling idag, – og for tippet om Café Smagløs tæt på Klostergade, hvor de serverer dejligt store fadøl og sandwich med mango og manchego.