Foto: Mike Ireland, Storbritanninen |
Der blev lys, og og der kom liv på Jorden. Men hvordan? Svaret findes nemmere her i Shark Bay end i Biblen.
På den australske vestkyst findes der stadig stromatolitter, som videnskaben fortæller er blandt de tidligste livsformer på planeten. Engang var de udbredt over hele jordens overflade, hvor deres bakterier producerede ilt og langsomt oparbejdede den atmosfære, som sidenhen gav lebensraum til dinosaurer, og endnu senere heste, køer og får på Jens Hansens bondegård.
Før stromatolitterne var Jorden en giftig suppedas. Men der kan godt have været liv endnu tidligere. Før DNA var der ustabilt RNA, fortæller de altid opvakte men noget nørdede studerende Jeremy og mig på Zoologisk Museum.
Det er altid inspirerende at granske naturhistorien og Darwins revolutionerende idéer om arternes oprindelse under det buede tag på Universitetsparken 15 på Østerbro.
Og nu er de sørme også begyndt at følge med under kuplen på Peterskirken i Rom. Paven har fornylig taget Big Bang i sin mund, og Charles Darwin er faktisk taget til nåde. Det står i Berlingske Tidende.
Efter 200 år ser det unægtelig ud til at hans (med lille h) evolutionsteori holder vand. Den katolske bandlysning af for eksempel de underlige australske sten på kanten af det Indiske Ocean synes ophævet.
Hvis bare vi kalder det Guds vilje, bliver det meget nemmere for præster og videnskabsfolk at trække vejret side om side i en fornuftig atmosfære.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar