Viser opslag med etiketten ipad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ipad. Vis alle opslag

onsdag den 12. januar 2011

Forbudte bryster

Foto: Ryan Aréstegui, USA

Hvad mon der sker i sagen Apple versus Ekstra Bladet?

Jeg tænker på balladen som sidste år fik overskriften Apple censurerer side 9-pigen væk fra iPad.

Fotomodellernes naturlige software skal have en app for at kunne ses som e-version. Og her er det så, at Apple siger nej, fordi side 9-pigens bløde bryster, set med amerikanske øjne, er pornografi.

Men hvornår er noget pornografi, og hvornår er det ikke? Det er ikke let at svare på, for Apple har på den ene side forbudt et katalog for lingeri, fremvist af selvsagt letpåklædte undertøjsmodeller, men på den anden side gouteret side 9-pigens barmfagre engelske kolleger i the Sun.

Lad os se, om vi her på Mingler er bedre til at skelne: Jeg har fundet et foto der ligger i gråzonen. Det er i hvert fald sort/hvidt. Og spørgsmålet er altså: Er det porno, eller er det ikke?

At brystet er bart, betyder ikke nødvendigvis at det ikke er Apple app-egnet. Det er trods alt gengivet i gråtoner og ikke i glinsende vivild farver. Men brystvorten synes stiv! Man aner en vis erotisk opstemthed, og tænk nu hvis hånden som blidt berører det forøvrigt meget smukke brysts vorte ikke er hendes egen? Beskæringen efterlader en lille pirrende tvivl.

Om noget er for frækt til iPad, afhænger af en konkret vurdering fra Apples ayatollaher. Det er ansatte censurudøvere, som har sat sig grundigt ind i firmaets 114 regler på området, som iøvrigt refererer til denne definition af porno i Webster’s Dictionary: Åbenlyse beskrivelser og visninger af seksuelle organer eller aktiviteter tilsigtet at stimulere erotiske snarere end æstetiske og følelsesmæssige fornemmelser

Men hvis fotoet tænder erotisk, hvordan kan det så lade sig gøre uden følelser og fornemmelser for æstetik?

Der er ikke så meget nyt i tvisten mellem Apples i-Patter og formiddagsavisens blikfang på side 9. Men Politikens Hus fortæller ivrigt sine læsere om de mange gode alternativer til Apples iPad.

Og igår bragte Ekstra Bladet et 16-siders tillæg om side 9-pigen, i anledning af  læserafstemningen om hvem der skal kåres til Årets side 9-pige blandt de tolv kandidater, som måned for måned i 2010 har kvalificeret sig til konkurrencen. Januarpigen er sørme her fra byen, måske skulle jeg sende en sms-stemme for en krone?

I hvert fald trykker jeg "synes godt om" på side 9-pigen på Facebook. Det er samtidigt mit eget lille suk over de snart allestedsværende forbud mod publicering af pornografisk materiale.

Hvis nu for eksempel ledelsen af Mingler.dk synes billedet af det bare sort/hvide bryst er "materiale af pornografisk karakter", så har du faktisk lige læst en forbudt blog.

torsdag den 3. juni 2010

Den elektroniske bog


Gratismagasinet /Litteratursider har e-bogen som tema. For nu kommer den til Danmark! Et sikkert tegn er, at den nye Dan Brown i USA har solgt mere som e-bog end som papirudgave.

For at læse en elektronisk bog skal man naturligvis bruge en e-læser. Litteratursiden.dk sammenligner tre af slagsen; Kindle fra Amazon, Sony PRS-600 og BeBook One. Og så er der jo den smarte iPad fra Apple.

Men der er også en Nook på markedet. Jeg har haft en i hånden i Orlando, og det var tæt på jeg købte en, for sikke en lækker skærm; Det revolutionary E Ink® display giver en dejlig læseoplevelse, selv på stranden i højt solskinsvejr.

Nook giver adgang til over en million bogtitler, og er til salg for 259 $ hos den store boghandler kæde Barnes & Noble. En virkelig fix gadget med mange fine muligheder til mig selv på Fars dag.

Så hvorfor køber jeg ikke en, nu jeg er så glad for bøger? – Netop derfor! Kald mig bare gammeldags, men jeg holder af at læse unplugged. Det må være underligt at være læsehest uden en reol.

Bøger har ånd, og det mener jeg ikke en elektronisk bogsamling har i nær samme grad, heller ikke selv om Nook giver mulighed for at låne sine e-bøger ud til venner, lave bookmarks, notes og highlights, lige som almindelige bøger, der også kan lånes ud og tilføjes æselører, marginbemærkninger og understregninger.

Det føles så rigtigt at have u-elektroniske bøger, der kan bladre og har en diskret duft. Rigtige bøger er ikke bits, der uden tab kan brændes og sikkerhedskopieres til al evighed. Bøger må netop gerne være dødelige og få patina og støv på sig.

Jeg kender en dame, som ofte går på biblioteket. Når hun så engang imellem har læst en virkelig god bog, går hun til sin boghandler og køber et eksemplar til sin reol. Hun er oversætter, og har derfor også forlagsfriske eksemplarer af de bøger hun har oversat fra polsk. Hele hendes bogreol er fyldt med smukke, ulæste bind.

Og jeg forstår hende så udmærket. Det er en lykke bare at eje og se sine helt egne bøger stå med ryggen til, side om side. Den følelse kan selv den bedste e-læser ikke gi’.