Fødselsdagsgave til dronningen

Foto: Nationalbanken.dk

Vores majestæt fylder 70 år, og så skal hun selvfølgelig have gaver. Hun har vistnok ønsket sig penge, i hvert fald har Københavns Kommune på forhånd lovet hende 230.000 kr. som hun vil bruge på renovering af de kongelige repræsentationslokaler på Christiansborg.

Men også Nationalbanken har en pengegave i støbeskeen. Det er jo en rund fødselsdag, så den bliver markeret med mønter: 1000 kr. mønter i guld, 500 kr. mønter i sølv, samt 20 kr. mønter i hhv proff præg med dobbeltslag i top-trimmede stempelmaskiner, og de helt normale til almindelig handel og vandel.

Men hvormeget får HKH Margrethe II egentlig ud af Nationalbankens festivitas i anledning af hendes 70 års dag den 16. april?

Hvis du køber en tusindkrone, kommer du af med 3000 kroner for mønten i næsten 22 karat guld, inklusiv moms.

Netto er der guld for lidt over en tusse. Hvem scorer så differencen mellem metalværdien og salgsprisen? Jeg tror fortjenesten går direkte i statskassen, men faktisk burde dronningen også få del i (fødselsdags)kagen.

Det er jo hendes portræt der er jo på mønterne. Skal hun så ikke have – royalty?

Forresten har jeg oprettet en gruppe på Facebook. BT fortæller at vores dronning ingen mobil har – og så er det jo oplagt med et fjæsbog forum til alle som ellers gerne ville have sendt matriarken en sms i dagens anledning.

Kvindete

Foto: Barunpatro, Indien

Det er tid til en kop te. Og det skal være fra den present min kæreste fik af en medsøster til lørdagens minglerfest her i hytten. En pakke te med 15 breve, der fint lever op til begge d'damers dejlige væsen: Women’s Energy

Firmaet bag hedder Yogi Tea, efter Yogi Bhajan, der i 1969 forlod sit elskede hjemland Indien for at lære os vesterlændinge Kundalini Yoga.

Det handler ikke bare om yoga og meditation, og også om en ældgammel ernæringsvidenskab. På pakkens bagside er der en omgang storytelling om hvordan teen vil holde hjerne, krop og ånd sund og rask. Som bonus vil der opstå ekstra lykkefølelse hvis man træder ind på en Golden Temple vegetar restaurant.

Nå, men til de kolde facts omkring den varme te. Ingredienserne er: hibiscus, lakridsrod, pebermynte, hindbærblade, sort peber, ekstrakt af angelikarod, kanel, ingefær, kardemomme, nellike – alt sammen økologisk.

Ummm… Jeg synes teen smager dejligt. Den har en god karma, – men om jeg kan mærke den dér organic kvindeenergi?

Nej – jeg er jo kun en mand.

Liveups

Foto: Nick Lobeck, Schweiz

Er det seriøst Zulus bud på ungt tv? Jeg har med et halvt øre og øje fulgt lidt med i programmet, som kalder sig Ups! Det er live, med tilhørende Facebook profil.
 
Klokken var 0.30, location var et in-sted i København, og i dagens anledning havde man fået en covergirl, Celina fra M!, til at stå bag baren.

Lidt research hos Se&Hør havde afsløret hvordan man kan blive ugens brandert. Man skal være kendt, drikke meget, og i øvrigt skeje ud.

Rapperen med kunstnernavnet Jøden havde så taget opstilling ved baren. Og spørgsmålet var så – hvor fuld kunne han blive på den tid det ville tage at afvikle programmet.

Drak han en genstand i minuttet, ville resultatet blive 24 og en halv. Så der var linet op med en ordentlig flok sorte shots, nogle øller, og tre caipirinhaer i martiniglas.

Det er åbenbart sådan man laver ungt fjernsyn. Få nogle kendte med, og sørg for godt med sprut.

Jeg kendte ikke alle de kendte, men ham Claus Elming har jeg da set før – men hvad pokker laver sådan en moden mand i et live kæveri? Der var også en Jacob Wilson, men ham er jeg vist heldigvis ikke i familie med.

Jøden blev som forventeligt plørefuld. Kameraet fulgte tre gange med ud på toilettet, hvor han pludrede lystigt i den store porcelænstelefon.

Han vendte tilbage til baren hver gang, og henad slut, blev der opfordret til at den sidste drink skulle være en body tequila, som hende Celina ville lægge bryst til. Men han ville hellere have en skede vodka. Tsk-tsk…

Det er ikke sundt at drikke sig fuld, og Sundhedsstyrelsens vejledning om max 24 genstande om ugen blev da også nævnt en passant. Men aftenens druk stod jo på en halv genstand over – og Jøden fik tydeligvis også drukket hjernen ud.

Jeg synes det er tåbeligt med fjernsyn der opfordrer de unge til at drikke alt for meget sammen med de kendte. Og så skal en caipirinha altså nydes stille og roligt, og bestemt ikke være del af et forsøg på at blive ugens brandert.

I morgen er det løvens tur

Foto: John Nyberg, Danmark

I dag har havfruen forladt sin ellers stensikre plads ved Langelinje. Jeg tror hun glæder sig til endelig at komme udenlands.

I morgen er det så løvens tur. Men her er der ikke så meget virak om afrejsen. Og det er egentlig lidt mærkeligt, for ret beset er Istedløven af mindst lige så stor national betydning – og den kommer ikke tilbage.

Istedløven skal i første omgang ind i Tøjhusets gård, og dér shines op og parteres før den endelig færd. Mange års havneluft har gjort den grøn og grim, og halen sidder løst. Når turen går sydpå, skal Istedløven være gyldenbrun som da den blev til.

Nationalmuseet.dk fortæller historien. Og på sitet kan man også se, hvad der egentlig, efter museumsfolks mening, er af enestående national betydning. Og svaret er: Ansigtskarret fra Månehøj ved Svinø på Sydsjælland.
Det er da en tanke værd…

Katolsk sex

Foto: Dimitri Castrique, Belgien

Gad vide hvad der er den dybere årsag til den katolske kirkes evindelige tilfælde af pædofili?

Selveste paven er kommet i søgelyset. Noget tyder på at han i sin tid som ærkebiskop i München fik forflyttet en pædofil medarbejder til en anden kirke i stiftet, hvor han så fortsatte sine sexuelle overgreb på messedrenge.

Paven er tavs om sagen, men angrer og føler til gengæld i et hyrdebrev stor skam over hvad irske medarbejdere har begået af uhyrligheder.

Jeg tvivler på det får ende ved at afskaffe præsternes tavshedspligt, sådan som Socialistisk Folkeparti kræver. Jeg tror iøvrigt heller ikke forslaget kan finde flertal i Folketinget.

Jeg mener derimod at kirken skal gøre op med cølibatet. Hvad skal det gøre godt for at katolske præster ikke må gifte sig og have sex?

Hvad er i det hele taget meningen med kristendommens besynderlige indgang til "kødets lyster", som Biblen fjumrer rundt i?

Maria blev åndeligt undfanget så hun kunne give liv til Jesus gennem en uskyldsren jomfrufødsel. Men altså – selvfølgelig har hun fået håndværkersex af sin tømrer Josef. Han var jo ikke jomfru. Erkend det dog: Maria blev dusket, og hun nød det! Hun sad ikke i løn, men spredte villigt benene og havde samleje med sin mand. At evangelisterne ikke skriver et suk om hendes orgasme hænger nøje sammen med kirkens puritanske fornægtelse af menneskets stærke seksuelle lyster.

I betragtning af hvormeget sex fylder i menneskets bevidsthed, så er det påfaldende hvor lidt der er af det i Biblen.

Kvinder kan ikke blive præster i den katolske kirke. Hvorfor? – Fordi de menstruerer og ergo er urene. Selvom der rent fysisk jo faktisk er tale om en renselse!

Onani er også tabu, selvom det sprogligt hænger uløseligt sammen med en gammeltestamentisk historie om Onan, der "kaster sin sæd" på jorden, hvor han ifølge Biblen i stedet skulle have besvangret sin svigerinde!

Der er mangfoldige forkvaklede forestillinger om sex i den kirkelige verden. Kondomer er noget kirken til stadighed taler dunder mod, for AIDS skal og må kun bekæmpes med monogami og afholdenhed. Jamen det er jo Galimatias og ikke Gud der står bag sådan noget bavl.

Forresten – når kirkegængere går til alters og præsten fører Jesu (svulme)legeme til deres mund, kan det så ikke ses som et billede på et guddommeligt blowjob? – Eller er det bare mig der har en "beskidt" tankegang?

Hvorom alting er, så mener jeg bestemt ikke det er sundt for nogen at leve i livslang cølibat. Tværtimod ophober kroppen svært ubehagelige spændinger hvis knolden konstant nægter den udløsning og sexuel lykkefølelse.

Cølibatet fjerner jo ikke tankerne om sex. De svirrer fortsat rundt i præsternes hoveder, og sikkert til stor frustration. For hvordan skal man som katolsk præst få afløb for sine lyster, når sex er bandlyst?

Et eller andet sted kan jeg godt forstå de præster, der ser sex som noget meget syndigt. Jeg tror de tænker, at det måske ikke er så syndigt endda, hvis man har sex med et uskyldigt barn. Og var det måske ikke Jesus selv, der sagde: Lad de små børn komme til mig?

Den katolske kirkes forestilling om cølibatet som en Guds gave er mega dum. Jeg mener at sex skal implementeres i de hellige skrifter som noget helt naturligt. Og hvorfor ikke starte med et kys og en bøn til "jomfru" Maria om at velsigne alle der elsker sex.

Aha

Foto: Braunsteins billedarkiv

Sådan ser den ud, verdens første danske whisky fra Køge. Dansk Single Malt, 3 års. Det er kun en fjerdedel af de normale 12 år, men jeg synes alligevel det er flot at de har kunnet vente så længe.

Destilleriet hedder Braunstein, og heldigvis er vandet til whisky fremstillingen ikke hentet i Køge bugt, men i Grønlands indlandsis. Brødrene bag den ny whisky har længe excelleret i rigtig godt mikrobryg, som jeg ved flere lejligheder har ladet passere mine smagsløg. Og øllet har ikke mødt nogen nævneværdig modstand.

Sådan ville det givetvis også være med whiskyen fra Køge. Men jeg skal ikke nyde noget, sålænge det koster 3000,- kr. flasken. Det er langt over min økonomiske smertegrænse for maltwhisky – og alligevel er de første 300 flasker forlængst udsolgt.

Princekongen

Foto: Allen Ellis, USA

De royale svigerdøtre kommer svigerfar Henrik til undsætning. Kritikken af hans danskkundskaber, eller mangel på samme, er helt urimelige. Det skriver DR Nyheder.

Jeg er enig. Prins Henrik er afgjort et sprogmenneske. Han er seriøst god til dansk, hvis man formår at abstrahere fra den sydfranske accent. Hans digte sidder lige i forfatterskabet. Men dér hvor jeg synes han allerbedst leger med vores sprog, er i spørgsmålet om hvorfor han ikke er konge?

Det er blevet udlagt som om franskmanden er træt af at stå i skyggen af vores dronning og hellere vil være (sol)konge – men sådan mener jeg bestemt ikke det skal tolkes.

Prins Henrik stiller bare vores sprog skak. Det er jo sprogligt spøjst at vi kalder ham prins, når han er gift med Dronningen. En prins er da ellers en dronnings søn, svigersøn eller drengebarnebarn…

Så hvorfor er vores dronning gift med en prins? Sprogligt lyder det jo næsten incestuøst!

Jeg kan godt lide Prince Henri. Og Margrethe II elsker ham. De har været gift i snart 43 år. Det må være på tide med lidt mere folkelig opbakning, ovenpå den støtte Mary og Marie er gået i medierne med.

I ramme alvor

Foto: Andrew C., Rumænien

Jeg har initialerne til at lave en rigtig muhammedtegning. Og jeg kan tegne lige så godt som Kurt Westergaard. Det vil være spadenemt for mig at karikere profeten.

Men det kunne virke meget anstødeligt på mange mennesker.
Så det gør jeg ikke.

Men rammen lader jeg stå. Den symboliserer min ytringsfrihed. Og jeg bruger den hver eneste dag.

Orhus

Foto: Jesper Markward Olsen, Danmark

Borgmester Nicolai Wammen vil have at hans bys navn skal staves med Aa. Det vil give Århus en mere international profil, mener han. Det skriver Videnskab.dk

Men pas nu på. Vi kan ikke bare stryge vores æ, ø og å, og så tro udlændingene føler sig mere hjemme.

Jeg kan forstå, at Mærsk engang ændrede sit navn til Maersk – det var mere praktisk og udtalen er jo nogenlunde den samme.

Men ellers er det bedst at bevare vores æ, ø og å. International profil fås ikke med fravalg af bolle-å, men med tilvalg af noget der rækker ud over rødgrød med fløde. Et kunstmuseum som Aros har for eksempel været rigtig godt for Wammens verdensby.

Iøvrigt, hvordan skal udlændinge kunne vide, at et dobbelt-a udtales som – nå ja, det skifter jo efter om det er Ålborg eller Åbenrå vi taler om.

Nej, vi kan ikke globalisere det danske alfabet og sprog. Det bliver hurtigt noget rod.

Eelcastle? Yearhouse? Steambonerough?

Præstens pub

Foto: Dora Pete, Ungarn

Min forrige blog med afsæt i Kristeligt Dagblads artikel Nu skal alterbrødet have smiley har fået mange morsomme kommentarer. Og det er jo også i sig selv grinagtigt at myndighederne pludselig kræver kontrol med Diakonissestiftelsens oblatbageri efter mere end hundrede år uden så meget som en bøvs forårsaget af det lille tynde stykke brød der symboliserer Jesu Kristi Legeme.

Der er i mine øjne ingen hygiejne risiko forbundet med oblater. De laves af en lind dej som bages under pres mellem to brandvarme plader, gerne med et lille relief af den korsfæstede Jesus. Men nu skal han altså også kontrolleres.

Det er jo ikke gjort med at udskifte relieffet med en glad smiler. Tværtimod stiller smiley ordningen også krav til serveringsstedet, og -personalet. Helt seriøst kan man spørge, om præsten skal til at føre logbog over hvornår han går på toilettet og vasker hænder. Jeg mener det skriger til himlen.

Og hvad med den hedvin der symboliserer Jesu Kristi Blod? Hvis oblaterne vitterlig skal underkastes smiley ordningen, så må Folkekirken nødvendigvis også have spiritusbevilling. Ellers hænger det jo ikke sammen.

Jeg mener iøvrigt ikke Fødevarestyrelsen bare sådan lige vupti kan kræve kontrol med Diakonissestiftelsens oblatbageri. Oblater er ikke fødevarer, og efter mere end hundrede år må man sige at der er en hævdvunden ret til at uddele de religiøse snacks i forbindelse med nadver og andre tempelhandlinger – uden at Fødevarestyrelsen skal stille sig til herre over de troende.

Men lad mig fortælle hvad der egentlig har sat gang i smiley historien: Det startede på Vibevej, hvor Fødevarestyrelsen fra Rødovre sammen med Skat og Politi lavede en razzia i moskéens køkken. Her blev der lavet tilsvarende små muslimske brød til hellige måltider, og en ung mand der hjalp til med bageriet havde endnu ikke arbejdstilladelse, og blev derfor fængslet og udvist af Danmark i et år.

DNM gik ind i sagen. Den unge (danskgifte) mand sad otte dage ulovligt fængslet, og udvisningen var ligeså ulovlig. Det er jo ikke arbejde når man frivilligt hjælper til i en kirke eller moské, og ministeriet erkender da også at religiøse organisationer i Danmark er fritaget for registrering hos Skat og Fødevarekontrollen.

Desuden var razziaen under al kritik. De såkaldte kontrollanter havde tilsyneladende ikke elementært begreb om bakterier og forebyggende hygiejne, men vadede rundt i køkkenet i beskidte sko, vaskede ikke hænder og brugte ikke engangs handsker og andet sterilt til faget hørende.

Det er lige til en sur smiley, og ikke spor sjovt.

Det er Jesu Kristi Levnedsmiddel

Foto: Bill Davenport, Canada

Varedeklarationen på den oblat du får oppe ved alteret i kirken er en klar fejl. Det er ikke Jesu Kristi Legeme, som præsten ellers siger det er!

Fødevarestyrelsen siger det er en fødevare. Og den har været helt uden kontrol i over hundrede år. Så nu skal folkekirken bede om syndernes forladelse og få sluttet de små oblater til smiley ordningen.

Jo, sgu! Det står at læse i Kristeligt Dagblad

Men hvad så med det du drikker ved altergangen? Det er næppe heller Jesu Kristi Blod. Jeg mener det i virkeligheden er hedvin fra Madeira. Og det selv om kirken ikke har spiritusbevilling!

Hvad ligner det, at præsten leger bartender og fylder folk i alle aldre med alkoholiske drikkevarer. Det skal sørme også stoppes. Og slut med altergang til unge under atten.

Sweet Love

Foto: Wendy Cox, USA

Det er tid til en kop te. Min kæreste har hjemtaget to styk af verdens vistnok dyreste tebreve. Et rødt og et grønt fra Kusmi Tea i Paris. Personalegode fra firmaet på den dyre Københavneradresse.

Jeg tager det røde brev. Valget stod mellem Gunpowder og Sweet Love. Og når det gælder krig og kærlighed, foretrækker jeg det sidste. Og glæder mig over at man selv kan vælge.

Jeg åbner emballagen og finder – en meget fin hvid kantsyet stofpose. Den føles som bomuld, og er decideret smuk med sit nøje afmålte indhold af førsteklasses teblade.

Jeg nedsænker det dyre stuff i kruset og tilfører intet andet end kogende vand fra elkedlen. Det er spadenemt, efter Medova princippet. Men aldrig har jeg set så fin en bomuldssnor og så flot temærke med Kusmi logoet i luksus tryk i pantone farver samt guld, præg og blank lak.

Bomuldssnoren får mig til at tænke på den gamle vits om Dracula der ser en brugt Tampax og udbryder: Tea-time!

Teen er virkelig god, og jeg klikker mig ind på kusmitea.com. Her kan jeg læse, at det er en muslin tea bag jeg har nedsænket i mit thevand. Faretruende tæt på muslim! Syntes også der var noget næsten religiøst over designet.

Prisen? – Der er netop nu 25 % at spare på 2 boxes á 20 tea bags: Kun 13 euro og 35 cent. Jeg har altså lige nydt et tebrev til over tre kroner!

Robotpleje

Foto: Sasan Saidi, De Forenede Arabiske Emirater

Når jeg bliver gammel og kommer på plejehjem, vil jeg sandsynligvis blive passet af robotter. Det er fremtiden.

Der er allerede skerobotter på de gamles hjem, hvor også robotsæler bruges i ældreplejen.

Og det er bare begyndelsen. Når det er min tur til at mimre, er den selvgående stok nok også en realitet. Så behøver jeg ikke gå tur, men kan følge med på en skærm via stokkens webcam.

Jeg er sikker på der også vil være en robot til når jeg skal bades. Vi har jo længe haft vaskemaskiner til både biler og beskidte tallerkner – så morgendagen byder nok også på et drive-in badeværelse til os gamle og vores rustfri kørestole.

Det har jeg det egentlig fint med. Men den menneskelige kontakt må robotterne ikke overtage. Jeg håber da at kunne charmere en kærlig migrant sosu til at give en gammel knark som mig et kys på kinden, måske som tak for en lille historie fra de gode gamle dage.

IT dekalog

Foto: Jakub Krechowicz, Polen

Regeringen arbejder på ti bud, som skal være et kodeks for god opførsel på nettet.

Der er sikkert en dybere mening med at det skal være samme antal bud, som Moses havde med sig ned fra Sinais bjerg.

Måske er der i virkeligheden tale om en opdatering? De Ti Bud version 2.0…


1
Du skal være på Jobnet og Borger.dk

2
Du skal ikke kalde Facebook for fjæsbog

3
Du skal lukke ned om søndagen

4
Du skal ære din Apple og PC

5
Du skal ikke spille Hitman

6
Du skal ikke mingle hos Dating.dk når du er logget på Skat.dk

7
Du skal ikke hacke

8
Du skal ikke lave fake profiler

9
Du skal ikke begære din næstes domæne, netbank, cpr-nummer og passwords

10
Du skal ikke komme her og surfe porno

Historier på sporet

Foto: Tom Vega, Tyskland

En mand stiger på. Alle lægger mærke til ham, for han snakker højlydt med sine omgivelser. Ikke rigtig comme il faut i S-toget, men manden insisterer. Spørger om toget standser ved alle stationer. Fortæller, at han bor i Ishøj. Og får at vide af en, at linie E vist altid har standset i Ishøj.

Nej, det har det ikke. Og så fortæller manden, om engang han og en kammerat var på vej hjem til Ishøj. Kammeraten var beruset og godt irriteret over at skulle til Hundige og så en station tilbage. Så han tvang døren op, da toget susede forbi Ishøj station, og sprang af!

Mand, han slog flikflak hen ad hele perronen, inden han klaskede mod en mur og gled ned. Men mærkeligt nok døde han ikke. Kammeraten brækkede ikke engang noget. Fik kun knubs og slået nogle tænder ud. Men der var selvfølgelig blå blink og ambulance, da manden selv kom trillede tilbage fra Hundige.

De sagde at det nok var hans pacemaker der reddede ham. Den blev jo ved med at give impulser, mens han lå og var væk. Bib… bib… bib… Han burde jo være smadret, ja det burde pacemakeren også. Men altså, han lever sgu endnu. Mødte ham i forgårs.

Nu har de jo lavet det om, så man ikke kan åbne dørene i fart. Men dengang var der håndtag, ikke de der diode-knapper som først blinker grønt, når toget står helt stille.

Husker I ham der blev skubbet ud foran toget på Nørreport? Nå, ikke. Men han overlevede også, heldigvis. Og manden forklarer, hvordan dét gik til. Men det er jo ikke normalt. Springer man ud foran toget, så dør man. Man bliver ikke bare kørt over. Man bliver kørt midt over.

Og så fortæller manden en historie om en bekendt, der er falckmand. Han og hans makker var kaldt ud til et job, hvor en ung kvinde var sprunget ud foran et tog. Det var sådan set bare at samle hende op og komme hende i en ligpose.

Makkeren tog ben og underliv. Og mandens bekendt fra Falck tog den anden halvdel. Skubbede indvoldene op i maven og bar hende hen mod ligposen. Så pludselig vender hun hovedet og spørger: – Er jeg død?

Det burde hun jo være, og var det også sekunder efter.

Manden tager en gratisavis og bladrer lidt. Hvad er det jeg laver?, spørger han. Jeg kan jo ikke læse! 
 
Så siger han pludselig farveller og står af. Og så er der stille igen. Manden har snakket uafbrudt siden han steg på. Et omvandrende bombardement af historier. De hænger længe i luften.

Æ, Ø og Å forever

Foto: Lotte Grønkjær

Forleden fik jeg den tanke, at sammenligne ord med primtal. Primtal er som bekendt hele tal, der kun går op i 1 og sig selv. Matematikere elsker den slags tal, måske fordi de er lidt mystiske.

En berømt matematiker har til manges overraskelse fundet bevis for at der ikke bare er uendeligt mange regulære tal, men at der også findes uendelig mange primtal. Det hidtil største man har fundet har jeg tidligere skrevet en blog om.

Sjovt nok er de første primtal – 1, 2, 3, 5, 7 – også noget særligt som talord: De har kun én stavelse og kan ikke deles. Så jeg har fundet på at kalde ord som tre, fem og syv for primord.

For mig at se er primord en slags grundsubstans i vores sprog. De første ord vi har lært er normalt primordene FAR og MOR. I det hele taget er primord oftest smukke. TAK, er et godt eksempel. Og primord kan lægges sammen og blive til bl.a. KÆR-LIG-HED.

Men hvormange primord på tre bogstaver findes der egentlig? Det ville jeg gerne vide, og begyndte derfor at skrive alle dem op, jeg kom i tanke om. Ord som ØJE og ØRE skrev jeg ikke op, for primord må kun have én stavelse. Først fandt jeg cirka hundrede, men med hjælp fra Garntrisse og Naja er det nu vokset til over 750.

Hvad man kan bruge sådan en omgang bogstavelig grundforskning til? Tja, jeg har da lagt mærke til, at uden vores nationale tegn æ, ø og å, ville antallet af primord være meget mindre! Af de 751 primord har de 176 enten æ, ø eller å i sig. Det synes jeg er uforholdsmæssigt mange ord, når man tænker på hvor lidt vi iøvrigt bruger de tre bogstaver, og at æ, ø og å jo kun udgør cirka en tiendedel af alfabetet.

Af og til bliver det diskuteret, om ikke vi kunne droppe vores besynderlige bogstaver og kun bruge de internationale fra A til Z. Det er jo lidt besværligt når telefoner og computere til det danske marked skal udstyres med de helt specielle taster på keyboardet. Klart at fabrikanterne spørger: These funny letters, – what do you use them for?!

Men selvom vi ikke bruger o’et med streg igennem, det sammenvoksede a-e, og a’et med bolle over i større omfang – så er det svært at forestille sig det danske sprog uden. Det er tydeligt når man ser hvor massivt tilstede de er i vores primord. Dansk ville ikke være sig selv uden vores æ, ø og å. Jeg tror slet ikke de kan undvaeres…

Nedenfor finder du vores samling af primtal på tre bogstaver. Hvis du synes der mangler nogen, så tag det med i en kommentar.


AGN, AGT, AKS, AKT, ALE, ALF, ALK, ALM. ALP, ALS, ALT, AMT, AND, ANK, ANN, ANS, ARD, ARG, ARK, ARM, ARP, ART, ARV, ASK, ASP, AVL, AVN, BAD, BAG, BAL, BAK, BAR, BAS, BAT, BED, BEG, BEN, BET, BID, BIF, BIT, BIL, BLE, BLY, BLÅ, BOB, BOD, BOG, BOL, BOM, BON, BOV, BRO, BRÆ, BUD, BUG, BUK, BUR, BUS, BYD, BYG, BYT, BÆR, BØD, BØF, BØG, BØR, BØS, BÅD, BÅL, BÅS, BÅT, CIS, DAG, DAL, DAM, DAN, DAS, DAT, DAV, DEJ, DEL, DEM, DEN, DER, DES, DET, DID, DIG, DIN, DIP, DIS, DIT, DOM, DOS, DRÆ, DUG, DUK, DUM, DUN, DUP, DUR, DUS, DUT, DYB, DYK, DYR, DYT, DÆK, DØB, DØD, DØR, DØV, DÅB, DÅD, DÅN, EGN, EKS, ELG, ELK, ELM, ELV, ENG, ESP, FAD, FAG, FAN, FAR, FAT, FED, FEJ, FEM, FER, FEZ, FIF, FIK, FIL, FIN, FIP, FIR, FIS, FIT, FIX, FLY, FLÅ, FOD, FOG, FOK, FOR, FRA, FRI, FRO, FRU, FRØ, FUP, FUR, FUT, FYN, FYR, FÆL, FØL, FØN, FØR, FÅR, FÅS, GAB, GAD, GAL, GAT, GAV, GED, GEL, GIB, GID, GIG, GIN, GIV, GNU, GOD, GOM, GRO, GRU, GRY, GRÅ, GUD, GUF, GUG, GUL, GUS, GUT, GYD, GYS, GÆK, GÆR, GÆS, GÆT, GÆV, GØB, GØD, GØG, GØL, GØR, GØS, GÅR, GÅS, HAD, HAG, HAJ, HAK, HAL, HAM, HAN, HAR, HAS, HAT, HAV, HED, HEJ, HEL, HEM, HEN, HER, HID, HIG, HIK, HIN, HIK, HIP, HIT, HIV, HOB, HOF, HOP, HOR, HOS, HOV, HUD, HUG, HUK, HUL, HUN, HUS, HVO, HYL, HYP, HÆG, HÆK, HÆL, HÆR, HÆS, HÆV, HØG, HØJ, HØR, HÅB, HÅN, HÅR, ILD, ILT, IND, JAB, JAG, JAN, JAP, JAS, JEG, JER, JES, JOB, JOD, JOE, JOG, JOK, JON, JOW, JUL, KAI, KAJ, KAM, KAN, KAP, KAR, KAT, KED, KEL, KEN, KID, KIG, KIK, KIM, KIR, KIS, KIT, KLO, KLØ, KNO, KNY, KNÆ, KOK, KOM, KOP, KOR, KOS, KRO, KRÆ, KUK, KUL, KUN, KUP, KUR, KYL, KYS, KÆK, KÆL, KÆM, KÆR, KØB, KØD, KØL, KØN, KØR, KÅL, KÅR, LAB, LAD, LAF, LAG, LAK, LAM, LAP, LAS, LAV, LED, LEG, LEJ, LEM, LEN, LER, LET, LEV, LID, LIG, LIM, LIN, LIS, LIV, LOD, LOG, LOK, LOL, LOM, LOS, LOV, LUD, LUK, LUN, LUP, LUR, LUS, LUT, LUV, LUX, LYD, LYN, LYS, LYT, LÆG, LÆK, LÆN, LÆR, LÆS, LØB, LØD, LØG, LØJ, LØN, LØV, LØS, LÅG, LÅN, LÅR, LÅS, MAD, MAG, MAJ, MAL, MAN, MAS, MAT, MED, MEK, MEL, MEN, MER, MIK, MIL, MIN, MIS, MIT, MIX, MOB, MOD, MOL, MON, MOP, MOR, MOS, MUG, MUK, MUR, MUS, MUT, MYG, MYR, MÆR, MÆT, MØD, MØG, MØL, MØN, MØR, MØS, MÅL, MÅR, MÅS, NAG, NAK, NAP, NAR, NAS, NAT, NAV, NEJ, NEM, NET, NEV, NID, NIK, NIP, NIS, NIV, NIX, NOK, NOL, NOR, NOT, NUL, NUS, NYD, NYN, NYS, NYT, NÆB, NÆN, NÆR, NÆS, NØD, NØK, NØL, NØS, NÅL, NÅR, NÅS, OBS, OLD, OLM, OMS, OND, ORD, ORK, ORM, OST, OVN, PAK, PAL, PAN, PAP, PAR, PAS, PAT, PAW, PEG, PEN, PEP, PER, PET, PIG, PIK, PIL, PIN, PIP, PIR, PIS, PIV, POL, POP, POT, PUG, PUK, PUL, PUR, PUS, PUT, PRO, PÆL, PÆN, PØJ, PØL, PØS, RAD, RAG, RAK, RAL, RAM, RAN, RAP, RAR, RAS, RAT, RAV, RED, REM, REN, RET, REV, RID, RIM, RIP, RIS, RIV, ROD, ROK, ROM, RON, ROR, ROS, ROV, ROY, RUB, RUG, RUL, RUM, RUN, RUP, RUR, RUS, RUT, RYD, RYG, RYK, RÆB, RÆD, RÆK, RÆS, RÆV, RØD, RØG, RØJ, RØN, RØR, RØV, RÅB, RÅD, RÅT, SAD, SAG, SAM, SAL, SAR, SAT, SAV, SAX, SEJ, SEN, SER, SES, SEX, SGU, SIC, SID, SIF, SIG, SIN, SIP, SIR, SIT, SIV, SKE, SKI, SKO, SKY, SLÅ, SMÅ, SNE, SNU, SOD, SOK, SOL, SOT, SOV, SPA, SPE, SPY, STI, STÅ, SUG, SUK, SUL, SUM, SUR, SUS, SUT, SYD, SYG, SYL, SYN, SYR, SYS, SYV, SÆD, SÆK, SÆL, SÆR, SÆT, SØB, SØD, SØG, SØL, SØN, SØM, SØS, SÅL, SÅR, SÅT, TAB, TAG, TAK, TAL, TAM, TAN, TAP, TAT, TAV, TED, TEE, TEN, TER, THE, THI, TID, TIF, TIK, TIM, TIN, TIP, TIR, TIS, TIT, TOG, TOM, TON, TOP, TOR, TOT, TOV, TRE, TRO, TRÆ, TUD, TUN, TUR, TUS, TUT, TYG, TYK, TYL, TYR, TYV, TÆL, TÆM, TÆT, TÆV, TØF, TØJ, TØM, TØR, TØS, TØV, TÅL, TÅR, UGH, ULD, ULF, ULK, ULM, ULV, UND, UPS, URD, URT, VAG, VAL, VAN, VAR, VAT, VED, VEG, VEJ, VEL, VEN, VID, VIG, VIL, VIN, VIP, VIS, VIV, VOD, VOM, VON, VOV, VRÅ, VUF, VUG, VÆG, VÆK, VÆN, VÆR, VÆV, VÅD, VÅG, VÅR, VÅS, WEB, WOK, YAK, YES, YMT, YTR, ZIG, ZAG, ZAR, ÆGT, ÆLT, ÆRT, ÆVL, ØDT, ØRN, ØST, ÅND, ÅRS

Primord

Foto: Benjamin Earwicker, USA

Der er noget forunderligt ved tallet 3. Ikke bare for matematikere, som godt kan lide primtal. Men også for tekstfolk.

Ord på tre bogstaver er ligesom noget særligt. Far og Mor er typisk de ord vi lærte som de første. Og de smukkeste, synes jeg.

Husker også jeg som barn synes det så godt ud at skrive LEV VEL på kryds og tværs og lade ordene deles om e’et.

Der er en særlig styrke over ord på tre bogstaver og bare én stavelse. Mens jeg sidder og tænker på hvad jeg egentlig vil med denne blog, skriver jeg eksempler ned. Jeg tror jeg vil kalde dem primord:

ALK, AND, ARG, ARM, ARV, ASK, BAG, BID, BIT, BIL, BLÅ, BOG, BUS, BÆR, BØF, BØG, BÅT, BÅL, DUR, DÆK, DØR, ELG, ESP, FAG, FAR, FLY, FLÅ, FOR, FØL, GUD, GUF, GUL, GRÅ, GÆK, GÆR, GÆV, GØG, GÅS, HAJ, HAM, HEJ, HOV, HUG, HUK, HUN, HÆL, HØG, ILD, JAG, JEG, KAT, KIM, KOM, KOP, KUL, KUR, KYL, KYS, KØD, LIG, LIV, LÆG, LÆK, LØG, LØS, LÅR, MIS, MOR, MUG, MUK, MUS, NOK, NUL, NUS, NØD, NØL, OLM, OND, ORD, ORM, OVN, PAT, PEN. PIK, PIL, PIS, POT, PUT, PRO, PÆL, PÆN, RAP, RIS, RIV, ROS, RÆV, RØD, RØV, RÅB, RÅT, SEJ, SEX, SKO, SKY, SOK, SOL, SUL, SYD, SYL, SYV, SÆD, SÆL, SÆR, SÆT, SØN, SØM, TAB, TAG, TAK, TAL, TON, TRE, TRO, TRÆ, TUS, TYL, TYR, TÆV, TØJ, TØS, TÅR, UGH, ULD, ULV, VAT, VIV, WOK, YAK, ØRN, ØST

Der er sikkert flere… Kan du hitte nogen som ikke står her, deltager du automatisk i en slags sproglig grundforskning, som nok ikke kan bruges til nogetsomhelst. Men husk at ord som ØRE og ØJE ikke tæller – de skal være på blot én stavelse.

Jeg har lagt mærke til, at uden vores specielle danske bogstaver æ, ø og å, ville vi kun have cirka halvt så mange primord. Og så er det da også pudsigt, at så forholdsvis mange af dem er dyr, fugle, farver og mad…

Og hvorfor er både ris og ros, og rød og blå, og for og bag primord?

Stjernetosset

Foto: Benjamin Miller, USA

Regeringen arbejder aktivt sidste år for at USA skal begære en dansk statsborger og enlig mor udleveret til retsforfølgelse – for at tjekke om terrorpakkens udleveringsaftaler også kan bruges i noget der har med narko at gøre.

Det er ikke ligetil, men efter et par sværdslag ved danske domstole får den daværende justitsminister sin vilje, og Camilla Broe bliver vristet fra sin datter og smidt til USA.

Så viser det sig at der ikke er nogen sag. Smuglersagen holder ikke vand. Den er forældet. Dommer efter dommer fastslår at Camilla Broe skal løslades. Men hun sidder fængslet i Miami så længe at de amerikanske myndigheder i stedet kan knalde hende for manglende visum når hun endelig bliver sat fri.

Så Camilla Broe må sidde yderligere nogle døgn indtil den danske konsul kommer og henter hende ud af fængslet. Og så står hun dér. Udenrigsministeriet kunne vel for helvede også have sørget for en buket blomster, en æske chokolade, noget pænt tøj og et fly hjem…

Men nej. Camilla Broe bliver interviewet til Ekstra Bladet TV iklædt en tarvelig skidengrå fængselsdragt, forvirret, lettet og rundt på gulvet. Jeg tør ikke tænke på hvad der var sket, hvis ikke to af hendes veninder havde taget hende under armen og hjem til sig i Fort Lauderdale.

Nu må regeringen altså komme frem med klare forsikringer om at regeringen aldrig nogensinde laver en ny Camilla Broe sag. Vores udenrigsminister Lene Espersen er temmelig godt klædt på til opgaven. Hun er nemlig den selvsamme tidligere justitsminister der fra start arbejdede så hårdt for at få udleveringen til USA trumfet igennem.

Der er svigt på svigt i denne sag. Først overser man at sagen er forældet. Så leger man bro, bro, brille med Camilla Broe i de danske retssale. Så glemmer man at visere hende mens sagen kører ubegribeligt langsomt videre i USA. Og til slut svigter man hende endnu en gang ved ikke at gøre noget for hverken hendes hjemtransport eller velbefindende.

Camilla Broe kommer hjem til Danmark i dag klokken tretten. Hun skal være velkommen. Måske vil hun svare på nogle af de spørgsmål der er i den gamle sag – men spørgsmål om vores retssikkerhed skal stilles til regeringen.

Hvorfor har vi egentlig en ensidig aftale med amerikanerne om at danske statsborgere kan udleveres til retsforfølgelse i USA – men ikke omvendt?

Hvorfor har regeringen så travlt med at please USA, at det får retssikkerheden til at rime på Guantanamo? Hvorfor er blå blok politikere så begejstrede for alt med stars and stripes på – at det i Camilla Broe sagen kammer over og bliver stjernetosset?