 |
| Foto: Tom Vega, Tyskland |
En mand stiger på. Alle lægger mærke til ham, for han snakker højlydt med sine omgivelser. Ikke rigtig comme il faut i S-toget, men manden insisterer. Spørger om toget standser ved alle stationer. Fortæller, at han bor i Ishøj. Og får at vide af en, at linie E vist altid har standset i Ishøj.
Nej, det har det ikke. Og så fortæller manden, om engang han og en kammerat var på vej hjem til Ishøj. Kammeraten var beruset og godt irriteret over at skulle til Hundige og så en station tilbage. Så han tvang døren op, da toget susede forbi Ishøj station, og sprang af!
Mand, han slog flikflak hen ad hele perronen, inden han klaskede mod en mur og gled ned. Men mærkeligt nok døde han ikke. Kammeraten brækkede ikke engang noget. Fik kun knubs og slået nogle tænder ud. Men der var selvfølgelig blå blink og ambulance, da manden selv kom trillede tilbage fra Hundige.
De sagde at det nok var hans pacemaker der reddede ham. Den blev jo ved med at give impulser, mens han lå og var væk. Bib… bib… bib… Han burde jo være smadret, ja det burde pacemakeren også. Men altså, han lever sgu endnu. Mødte ham i forgårs.
Nu har de jo lavet det om, så man ikke kan åbne dørene i fart. Men dengang var der håndtag, ikke de der diode-knapper som først blinker grønt, når toget står helt stille.
Husker I ham der blev skubbet ud foran toget på Nørreport? Nå, ikke. Men han overlevede også, heldigvis. Og manden forklarer, hvordan dét gik til. Men det er jo ikke normalt. Springer man ud foran toget, så dør man. Man bliver ikke bare kørt over. Man bliver kørt midt over.
Og så fortæller manden en historie om en bekendt, der er falckmand. Han og hans makker var kaldt ud til et job, hvor en ung kvinde var sprunget ud foran et tog. Det var sådan set bare at samle hende op og komme hende i en ligpose.
Makkeren tog ben og underliv. Og mandens bekendt fra Falck tog den anden halvdel. Skubbede indvoldene op i maven og bar hende hen mod ligposen. Så pludselig vender hun hovedet og spørger: – Er jeg død?
Det burde hun jo være, og var det også sekunder efter.
Manden tager en gratisavis og bladrer lidt. Hvad er det jeg laver?, spørger han. Jeg kan jo ikke læse!
Så siger han pludselig farveller og står af. Og så er der stille igen. Manden har snakket uafbrudt siden han steg på. Et omvandrende bombardement af historier. De hænger længe i luften.
