Mus og menneske

Foto: Aneczka Bazant, Polen

Jeg er 75 % en mus. Det er du også. Det kan vi læse i Politiken.

At vi mennesker har så mange gener tilfælles med mus, kommer nok som en overraskelse for de fleste. Men når jeg tænker over det, så kan jeg godt se det passer.

Allerede som dreng identificerede jeg mig med en mus. Især når den, Walt Disneys Mickey Mouse, sammen med politimester Striks fik sat Sorte Slyngel bag tremmer.

Siden har jeg engang prøvet at blive så flov, at jeg kunne krybe i et musehul, og jeg har også kunnet sidde musestille på en stol.

Og der var også engang jeg som grafiker og personalebladsredaktør hos Flügger var lige ved at få en musearm.

Et dumt hjørne

Ja, faktisk det dummeste hjørne i byen, ifølge en hjemmeside med topografisk københavnerslang. Hjørnet mellem Store Kan Ikke Stræde og Fjolstræde.
Det hjælper ikke at gadeskiltene hænger på en af Københavns Universitets bygninger. Du finder næppe noget dummere hjørne i hele kongeriget!

Bare det at stå og fotografere det virker ret bøvet. Men sådan kan jeg altså godt have det nogle dage; Jeg er sgu ikke for klog.

Men alligevel lykkedes mig at komme på universitetet forleden, til et seminar Dansk Forfatterforening havde arrangeret – og engang for mange år siden, netop i huset på dette hjørne, da jeg gik til aftenundervisning i polsk hos Runa Kildegaard Klukowska.

Hun har iøvrigt oversat en del polske romaner til dansk, bl.a. Rotten af Andrzej Zaniewski. Den fik jeg af hende, og den står lisså fint i min bogreol.

PS:
Der er masser af andre eksempler på gadeslang at hente på kobenhavnshistorie.dk, samlet af forfatter Bjørn Westerbeek Dahl

Tronfølgerske

Der kommer snart valgkort ind gennem vores brevsprækker. Det vigtigste gælder valget til Europa-Parlamentet søndag den 7. juni. Men så er der også det andet, samme dag – det om der skal være ligestilling når tronen går i arv. Altså om prinsesser og prinser uanset køn som førstefødte får kronen på hovedet hvis dronningen eller kongen stiller de forgyldte træsko eller frasiger sig tronen inden da.

Det er sætningen søn går forud for datter, Folketinget gerne vil af med. Og det kræver altså en folkeafstemning. Og ikke nok med det: mindst 40 % af de stemmeberettigede skal stemme for ændringen.

Jeg har dog længe undret mig over hvorfor det haster så meget med at få ændret Tronfølgeloven. Den næste royale til tronen er jo alligevel en herre. Når HKH dronning Margrethe II falder fra på et eller andet tidspunkt, så står Frederik klar som den ældste – og da han besvangrede den smukke Mary fra Tasmanien, Australien stod den (!) som bekendt på xy-kromosomer.

Det er kongekronen der skal være i brug i hvert fald de næste to generationer. Hverken du eller jeg kan meget langt ud i fremtiden få øje på den situation, at en yngre prins vil kunne snuppe tronen for næsen af sin storesøster.

Jeg fører eftertænksomt venstre hånd op til min hage – jeg tror sgu jeg undlader at stemme om den tronfølgelovsændring! Hvorfor stå i kø for det? Det haster jo ikke.

Men bortset fra det, så er jeg da enig i budskabet i den lille film fra Statsministeriet; Selvfølgelig er det bedøvende om de fremtidige kongelige regenter bliver konger eller dronninger.

Forresten er det en rigtig sød og sjov hjemmeside i 1953-stil, der er stikket sammen i anledning af folkeafstemningen – selv om den helt og aldeles er farvet af sund fornuft, og går ind for en ændring.

Man må unægtelig give professor Christian Kock fra Københavns Universitet ret, når han siger, at det ikke er Statsministeriets opgave at fortælle os, hvad vi skal stemme.

60 år gammel mad

Foto: Steve Woods, Storbritannien

Idag er det 60 år siden den første gang blev spist på Danmarks første burgerbar på Dyrehavebakken. Det skriver DR Nyheder.

Burgeren er så let at lave, at selv jeg kan finde ud af at lave den. Det er nok for nemheds skyld at den efterhånden er blevet vores nationalret.

Thomas er i mål

Med en spurt til allersidst kom brormand ind, inden jeg og Garntrisse for alvor havde taget opstilling i målområdet ved dette års københavnermarathon.

Thomas løb i tiden 3:13:33. Det giver ham en samlet placering som nr. 588. Og den store fornøjelse ved at prale overfor vennerne hjemme i Vejen Tri & Motion.

Tillykke til Thomas, og til alle andre der klarer strabadserne i byens regnvåde gader.

Humørblog

Foto: Dani Simmonds, USA

Prøv og skriv hvordan du har det lige nu, siger min kæreste.

Vi ligger vandret i hendes nye vippestole, på den nyslåede græsplæne, mellem Silvan parasollen og tørrestativet.

Det er dejligt bare sådan at ligge henslængt og se vasketøjet tørre i vinden. Og så tænke over hvordan man har det.

Hvilken farve har dit humør? lyder en test på Facebook. Jeg behøver ikke tage den, for jeg kender svaret. Det er, som oftest, blåt.

Men i dag er det alligevel lidt anderledes. Måske er det øldåserne med Royal Red, der får det til at svinge over i det lilla?

I hvert fald har jeg det som syrener nu, mens regnskyer glider hurtigt over himlen og giver plads for solen.

Kort fortalt; Jeg har det godt lige nu.

Drømmeklar

Foto: Saiuri, Storbritannien

Jeg drømmer meget for tiden. Ikke bare dagdrømmer, men rigtig natdrømmer.

Det er nogle mærkelige drømme. Og jeg tænker ofte på, om de betyder etellerandet. Om de kan tydes, og måske fortælle mig noget om fremtiden…

Min kæreste siger, at hun ikke tror på drømmetydning. Alligevel lykkedes det hende faktisk i forgårs at afkode denne meget weird drøm:

Jeg befinder mig på en hurtigfærge, men jeg ved ikke hvor den sejler hen. Jeg står på dækket og nyder synet af vandet og skumsprøjtet fra boven.

Pludselig kommer en eskadrille jagerfly flyvende hen over havet. De lægger sig i formation bag færgen, helt tæt på. Jeg undrer mig over, at de kan flyve så langsomt uden at styrte i havet.
Da vi vågner om morgenen, Garntrisse og jeg, fortæller jeg om smågrinende om min drøm, for den var da i dén grad underlig.

Senere ringer hun fra sit arbejde og fortæller, at et voldsomt tordenvejr har passeret Østdanmark mens vi sov i vandsengen.

Det har altså braget og styrtregnet mod vinduerne, uden at vi er vågnet ved det. Men min underbevidsthed må have hørt det – og så dannet sit eget lydbillede.

Sådan må det være, selvfølgelig. Og nu skal jeg til det igen. Sove, og drømme. Der er sikkert noget mystisk på programmet igen i nat, og jeg glæder mig.

Hej Inge

Det er altid dejligt når nogen man kender kommer i fjernsynet. Forleden så jeg en af mine kolleger fra dengang jeg arbejdede som grafiker og personalebladsredaktør i Flügger: Inge Nørhald.

Udsendelsen handlede om at blive ved. Og så var der interviews med forskellige ældre mennesker på arbejdsmarkedet. Og Inge gjorde det rigtig godt på skærmen. Hun vil dog gerne trække sig tilbage når hun bliver 65.

Så var det anderledes med en mand jeg interviewede til "mit" personaleblad Inside i 2002. I datterselskabet PP Mester Maling var der indbudt til 80 års fødselsdagsreception, men jeg havde sgu ikke ventet at fødselaren Andreas Thomsen var en af forretningens bedste sælgere, og kun under protest var gået på halv tid.

Hen ved 300 venner og forretningsforbindelser troppede op til receptionen med 10 mands jazzorkester, stort ta’-selv-bord og vin og øl til alle.

Hans svar på, hvorfor han stadig arbejdede som 80-årig, var såre simpelt: Jeg kan li’ det!

Om manden stadig er i aktiv tjeneste, ved jeg ikke. Men jeg savner mit job som personalebladsredaktør, med alle dets oplevelser og udfordringer. Så hvis nogen hører om et personaleblad eller intranet der mangler en kaptajn, så giv lige et praj…

Bla Bla Bla

Foto: Dragan Sasic, Jugoslavien

Dagen i dag er mobilerne nærmest glødende, fortæller DR Nyheder.

2.603.907 minutter i timen mellem 16 og 17 blev det til i dag. Dagen før Kristi Himmelfart.

Hvorfor er det lige er dagen i dag der sættes rekord? Det var det også sidste år. Ja, faktisk har det de sidste seks år været netop i dag at mobilerne har været rekordmeget i brug. Og man ved ikke med sikkerhed hvorfor det er sådan.

Er det forresten ikke tosset at sludre så meget? Jo. Snakkesalige er de enfoldige!

Marathon

Min lillebror løbetræner på villavejene i Vejen. Det er sådan en slags hækkeløb, kan man sige.

På lørdag kommer han til Kjøwenhavnstrup og overnatter her, så han er frisk og udhvilet når Copenhagen Marathon bliver skudt igang fra Vester Voldgade.

Og så løber han. Og løber. Og løber. Hans mål er at klare distancen på 3.25. Men tager det tre en halv time, er det også okay…

Sikkert er det, at når målstregen er passeret, vil han tænke "Aldrig mere!", og så fluks tage toget tilbage til Jylland og skyndsomst sætte kroppen op til næste udfordring: 24 timers cykelløb. Læsere af denne blog vil vide, at han sidste gang gik kold med ondt i numsen (og fremefter) efter 503 kilometer.

Jeg fatter ikke, at nogen løber marathon. Det er hårdt, man får sved på panden, og sandsynligvis kommer det til at gøre rigtig avs i fødderne (og opefter).

Jeg kunne til nød se mig selv løbe distancen, hvis jeg var soldat i den græske oldtid og skulle bringe et længe ventet godt budskab fra byen Marathon hjem til Athen, og i øvrigt var i god form. Men det er jo ikke hvad vi taler om nu til dags:

Budskaber kan gives på mobilen, eventuelt som sms, eller lægges på internettet, som en blog. Alligevel stiller over 10.000 løbere op til 42,195 kilometers pinsler i de københavnske gader på søndag.

Bare for at løbe i ring. De løber ikke engang nogen steder hen! Så er det da meget sjovere at stå og kigge og klappe og råbe: Kom så, Thomas!

Natbriller

Sådan ser de ud. Jeremy har selv lavet dem, efter han så sin skolekammerat Frida lave noget tilsvarende kreativt i klippe-klistre rummet på Vesterbro Ungdomsgård.

Så har ham dem at tage på, når han skal sove. Jeremy har aldrig været som andre børn, som gerne vil have lidt lys tændt inden de kan falde i søvn. Jeremy vil helst sove i bælgragende mørke.

Hans mor havde det på samme måde, da vi var sammen. Når hun var træt, kunne soveværelset ikke blive mørkt nok. Jeg måtte sætte både rullegardiner og stænger til endnu et lag mørklægning op.

Da vi blev separeret, tog jeg gardinstængerne ned igen, for jeg kan ikke lide at lukke lys ude. Måske fordi jeg tidligere har tilbragt mere end rigelig tid alene i selskab med en repromaster i et mørkekammer.

Jeremys hjemmelavede briller er lavet af blåt pap, mørkt filt og hvid elastiktråd. Det er kulsort når han sover. Og han sover altid godt, for i loftet hænger jo en ægte drømmefanger.

Minglerrøg

Minglere med hang til lam og whisky har haft en god dag i fortiden, da der igår søndag var stimlet sammen til hygge i Sagnlandet ved Lejre.

Fund fra vikingetiden viser, at vi allerede dengang havde tjek på det med at grille. En rekonstrueret justérbar trefod danner ophæng til en stor jern(alder)rist, og en smilende medarbejder kommer med brænde og en portion gløder i en trillebør, der dog ikke er så meget Trelleborg over.

Men ellers er alt som i de rigtig gamle dage. Solskin er der også sørget for. Og så er det bare at smække bøffer og hvad har vi over ilden.

Mens pølser, kylling, kalv, rejer m.m. på spid, gør sig spiseklare, byder Ann på hjemmebagt foccaciebrød med oliventapenade. Perfekt til rødvinen i vores medbragte plastikglas med stilk.

Ungerne finder hurtigt ud af at de udhulede træstammer i søen er til at sejle i, og de kan også grutte korn til kiks som bliver bagt i bålets sidste gløder. Jo, der er skønt i Sagnlandet, hvor entréen inkluderer årskort, så vi kan komme gratis ind resten af sæsonen.

Røgen hænger endnu i tøjet, men det er faktisk lidt hyggeligt sådan at blive mindet om timerne tusind år tilbage i tiden, som også bød på kaffe hjemme hos Dutter inden Garntrisse, Naja, Jeremy og jeg ad omveje fandt tilbage til Greve.

Tak for en dejlig dag til Dutter + hendes tre børn, Susanne + Mikkel hund, Olsen + Daniel og Sarah, Ann, Marianne + Louise, Lars – og os selv :-)

Wuu u u o o o o o o o

Foto: Sophie, Canada

Er det jer som laver lyde?
COWI-manden i beskidt skriggul arbejdsdragt svarer, at det er det nemlig.

I samarbejde med Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, laver de seismiske undersøgelser i forbindelse med projekt Cityringen. Metro skal have tjek på geofysikken under Halmtorvet og Sønder Boulevard, inden der graves igennem.

Derfor aktiviteterne med kabler, borehuller og den mærkeligt udseende entreprenørmaskine med fire traktordæk og en slags nedadvendt radar.

Første gang jeg registrerede lydene var en nat forleden, og jeg tænkte det lød som en tam teknofest der var ved at ebbe ud et sted i kvarteret. Men siden mindede det mere om sang fra en stor underjordisk hval.

De sære lyde kan høres på www.m.dk/cityringen 

Hvalen generer mig faktisk ikke. Den må godt være her nogle dage og nætter endnu.

Sten

Foto: Lars Sundström, Sverige

Odense Bys Museer graver ud lidt syd for Skrillinge ved Middelfart. Det er en nyhed i Danmarks Radio, som også skriver om sagen på nettet.

Arkæologerne har nemlig fundet et helt depot af de fineste flintøkser. Fire i alt. 5000 år gamle. Lige til at udstille.

Men vi må vente lidt på at se disse sjældne værktøjer fra yngre stenalder. Til gengæld har Odense Bys Museer på hjemmesiden lagt et lille film-clip om den første odenseanske runesten i 147 år. En ping i oldtiden har på en kampesten diskret ristet sit navn: Aslak

Mit navn er Kenneth, og her er et foto af sten. Den der skiller sig ud skal vist forestille mig…

Blåbær

Foto: Lisa Norwood, USA

Havecentrene sælger efter sigende vildt mange blåbærbuske for tiden. Og det kan meget vel være finanskrisens skyld.

Foruden at smage godt, er blåbær nemlig kendt som god gammel folkemedicin. Vi har i hundredvis af år brugt blåbær til at få et bedre syn, og blevet bøvl med mave- og tarmsystem kvit. Vi har i gammel tid også drukket henkogt blåbærsaft for at få has på den kolde tids influenza. Og noget tyder på at de blå bær også forebygger kræft og hjerteproblemer.

Så nu vil vi altså have blåbær i køkkenhaven. De små bær har ellers vokset vildt, men for omkring hundrede år siden begyndte Elizabeth Coleman White at dyrke dem kommercielt.

Der findes et hav af blåbærarter, og jeg har ladet mig fortælle, at hvis man vil have sine buske til at bære frugt, så skal man købe mindst to forskellige slags.

At blåbær er så sunde, skyldes blandt andet det store indhold af antioxidanter. Øl er også sundt, og derfor kan man vist roligt kyle en Blueberry Hill Ale fra Ørbæk i halsen, og således skylle den beske smag af faldende boligpriser og aktiefald ned på en god måde.

Berliblabla

Foto: Jennifer Freeman, USA

Berlingske skriver, at Metock-dommen ifølge et juridisk responsum var et brud på grundloven. Det kan man uddrage af et sådant, som EU-ekspert Hjalte Rasmussen har udarbejdet for Dansk Folkeparti.

Justitsministeriet arbejder også på et juridisk responsum, som højst sandsynligt vil vise at Metock-dommen ikke var et brud på grundloven. Og så må Berlingske skrive om det også. Således genererer "nyheden" en masse på den-ene-side-og-på-den-anden-side snak uden egentlig substans til en ellers spændende debat.

Derfor synes jeg det er helt okay at Danmarks Radio og de fleste andre medier har ignoreret Dansk Folkepartis responsum, som kun er propaganda mod EU. Og når Berlingske så alligevel skriver om det, så må avisen selvsagt også lægge lige så meget plads til det modsat rettede papir fra ministeriet.

Det er jo sådan, at Dansk Folkeparti ønsker øget EU-modstand, og derfor har Pia & Co. bestilt det juridiske responsum som et argument mod EU i almindelighed, og mod familiesammenføring i særdeleshed.

Iøvrigt kan det jo ikke være i strid med grundloven, at en unionsborger må gifte sig og blive familiesammenført med en ikke-EU borger, også selvom denne har opholdt sig illegalt i EU.

Må jeg anbefale at man tager et dybere spadestik og fokuserer på Opholdsdirektivet, som er grundlaget for Metock-dommen? Alle interesserede kan klikke sig ind på Dansk-Nordisk Modstandsbevægelses hjemmeside.

Jasad

Foto: Giorgio Pace

Gennem nøglehullet ser jeg en kvindekrop glide forbi til erotiske toner. Det er bare at tage nøglen og komme indenfor til Jasad, som med sit håndjernslogo måske lægger op til en sexleg?

Quarterly cultural magazine specialized in the Body’s arts, science and literatures. Noget så usædvanligt som et sexet, arabisk kulturskrift med appeal til læsere af begge køn. Og med kvinden på billedet som chefredaktør.

Joumana Haddad er en kendt journalist og forfatter i Libanon. Og nu er der også blæst om hende i den øvrige verden, hvor man har fået øjnene op for Jasad, som betyder krop. Her er f.eks. en artikel fra Politiken.

Det siger næsten sig selv, at Haddad og Jasad er en provokation mod både muslimske og kristne mørkemænd m/k. Men heldigvis har bladet succes. Det er skrevet på arabisk, trykt i farver på glittet papir – og nu er endnu et nummer i handlen.

Det handler om koblingen mellem krop og sjæl. Sin egen sjæl beskriver Haddad som ulydig og utæmmelig.

Der er mere om og af den smukke og modige poet på joumanahaddad.org

Universal time

Foto: Viktors Kozers, Letland

Millioner af planeter, kloder og stjerner trimler rundt i et gigantisk voksende ingenting. Lysår efter lysår.

Mens Månen pivoterer bag om Jorden, som i piruetter cirkler rundt om solen år efter år. Så præcist at man kan sætte sit ur efter det.

Den ligner en mus

Og 200.000 indere har allerede bestilt et eksemplar. Den indiske Tata Nano. En lille spritny familiebil til cirka 2500 dollars.

Men der er ikke noget nanoteknik over dyret. Ta-ta… tøf, tøf. Nu skal endnu flere mennesker til at ose rundt i privat vogn med fod på egen speeder.

Der er sparet på alt. Materialerne, sikkerheden, motoren, det hele. På den måde har jeg svært ved at se solskinshistorien.

Selv om det vel egentlig er rimeligt nok at det nu er u-landenes tur til at få bil, fryse-køleskab og flyrejser den halve jord rundt.

Verden har brug for at tænke i nye baner.

Ynk

Foto: Dan Shirley, Storbritannien

Hvornår lærer folk at styre deres trang til selvtægt? Der er jo masser af eksempler på hvor galt det kan gå!

Alligevel er der ved enhver given lejlighed en kø af minglere der kæfter op om alt for lave straffe, og der skal ikke vises nogen pardon overfor kriminelle, osv, osv.

Tag nu sagen fra Sabro, hvor en familiefar sidder varetægtsfængslet for i sin bil at have jagtet og kørt en sekstenårig knægt ihjel, fordi han og tre andre unge drenge havde pillet ved familiens firehjulscrosser:

Ja så tager den tyv ikke på togter mere, skriver Finn Snedker.

Og Ralle skriver at samfundet er pladderhumanistisk og man straffer ofrene i stedet for ofrene. Han har mest ondt af ham, der sidder i fængsel.

Og Danerland ironiserer over at de kriminelle ikke kan passe deres tjans, når ofrene bliver vrede og voldelige. Han påpeger også at den sekstenårige var fra Somalia…

For det første mener jeg, at politiet skal have lov til at efterforske, inden minglere skråsikkert kommenterer på hvad der er op og ned på en drabssag ved Århus.

Nu er det kommet frem, at knægten ikke blev kørt over én, men to gange, og at den 35-årige familiefar og dødsbilist er tidligere voldsdømt – ikke én, men to gange.

Jeg vil iøvrigt gerne anbefale en virkelig god bog: Den er skrevet af forhenværende chef for Rejseholdet, Bent Isager-Nielsen. Om ikke andet, synes jeg man skal tænke over dens titel: Man jager et bæst og fanger et menneske.

Røg på vandet

Knægten og jeg var forbi Clips.dk i dag for at få stemt hans nye el-bas. Jan fik spaden i hænderne, og fik med hjælp fra et lille mac-program spændt strengene så den lød rigtigt.

Jan er ikke selv musiker, og så alligevel. Han har været pænt involveret i den nys udkomne bog Hvad fanden skal man gøre for at komme med i Dansk Rockleksikon, om IJ-X der nærmest var husband for bz’erne og netop har fejret 25 års jubilæum.

Jeremy takkede for hjælpen med et nummer på sin el-bas. Det måske kendteste riff man kan vride ud af en plugged spade: Smoke on the Water. Lige sagen for den 11-årige begynder udi basspillets ædle kunst.

Det er et besynderligt nummer, Deep Purple har lavet i starten af 1970erne. Historien er, at bandet skulle indspille i Schweiz, men spillestedet brændte ned til grunden, og gruppen riggede i stedet hotelværelset til og der blev kæmpehittet så født. Det fremgår faktisk af teksten der starter sådan her:

We all came out to Montreux, on the Lake Geneva shoreline
To make records with a mobile, we didn't have much time

Frank Zappa var der også, men en eller anden idiot med en signalpistol startede branden, og de tre vers fortæller så nogenlunde hvad der skete.

Smoke on the Water, fire in the sky… Endnu et eksempel på et genialt nummer der er kommet nærmest ud af ingenting.

200.000 visninger

Foto: Joao Estevao Andrade de Freitas, Portugal

2-tallet nås enten i morgen eller overmorgen, tror jeg. Lige nu står der 199.428 på hittælleren, så der går ikke lang tid inden jeg runder endnu 100.000 visninger. Eller rettere; At læserne gør.

De første 100.000 besøg blev nået i perioden 1.1.2007 til 31.5.2008, altså efter halvandet års bloggeri. De næste 100.000 bliver nået på lidt over elleve måneder.

Måske kan jeg fejre et 300.000 jubilæum i starten af 2010? Der er jo hele tiden noget jeg gerne vil vikle en blog om.

Gurkha

Er man lidt interesseret i krig og historie, så har man nok hørt om gurkhaerne. Udholdende, loyale, toptrænede og intelligente lejesoldater, der gennem masser af år har gjort tjeneste under Union Jack.

Med de særlige kukri knive som fast del af udrustningen var de eliten i den britisk-indiske hær fra 1815-1947. Navnet fik de fra provinsen nordvest for Kathmandu i Nepal, hvor de blev rekrutteret fra.

Gurkhaerne har også sikret de britiske interesser i Hong Kong frem til 1997, hvor regimentet rykkede fra Fjernøsten "hjem" til England.

Forleden fremsatte den engelske premierminister Gordon Brown et lovforslag som skulle hindre gurkhaer i at opnå britisk statsborgerskab – men han har lidt et forsmædeligt politisk nederlag. Englænderne vil ikke glemme deres soldater, og mange af hans egne partifæller stemte i stedet for oppositionens forslag.

Gurkhaerne har en særlig plads i briternes hjerter, og Avisen.dk skriver at Højesteret i London netop har fastslået at disse nepalesiske soldater har ret til britisk pas hvis de søger om et, også selv om de blev pensioneret fra hæren før 1997.

Og så er disse elitesoldater altså stadig i aktiv tjeneste, altid parate til at blive sat ind i risikable operationer.

Fotoet er et typisk soldaterbillede, taget i Afghanistan. Her er det sergent Kajiman Limbo, der poserer med sin paradekniv. Gurkhaens ‘rigtige’ kukri kniv er, som det ses, stadig i sin skede, og bliver kun taget frem når det er alvor.