fredag den 22. maj 2009

Humørblog


Foto: Dani Simmonds, USA

Prøv og skriv hvordan du har det lige nu, siger min kæreste.

Vi ligger vandret i hendes nye vippestole, på den nyslåede græsplæne, mellem Silvan parasollen og tørrestativet.

Det er dejligt bare sådan at ligge henslængt og se vasketøjet tørre i vinden. Og så tænke over hvordan man har det.

Hvilken farve har dit humør? lyder en test på Facebook. Jeg behøver ikke tage den, for jeg kender svaret. Det er, som oftest, blåt.

Men i dag er det alligevel lidt anderledes. Måske er det øldåserne med Royal Red, der får det til at svinge over i det lilla?

I hvert fald har jeg det som syrener nu, mens regnskyer glider hurtigt over himlen og giver plads for solen.

Kort fortalt; Jeg har det godt lige nu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar