tirsdag den 19. maj 2009

Natbriller



Sådan ser de ud. Jeremy har selv lavet dem, efter han så sin skolekammerat Frida lave noget tilsvarende kreativt i klippe-klistre rummet på Vesterbro Ungdomsgård.

Så har ham dem at tage på, når han skal sove. Jeremy har aldrig været som andre børn, som gerne vil have lidt lys tændt inden de kan falde i søvn. Jeremy vil helst sove i bælgragende mørke.

Hans mor havde det på samme måde, da vi var sammen. Når hun var træt, kunne soveværelset ikke blive mørkt nok. Jeg måtte sætte både rullegardiner og stænger til endnu et lag mørklægning op.

Da vi blev separeret, tog jeg gardinstængerne ned igen, for jeg kan ikke lide at lukke lys ude. Måske fordi jeg tidligere har tilbragt mere end rigelig tid alene i selskab med en repromaster i et mørkekammer.

Jeremys hjemmelavede briller er lavet af blåt pap, mørkt filt og hvid elastiktråd. Det er kulsort når han sover. Og han sover altid godt, for i loftet hænger jo en ægte drømmefanger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar