onsdag den 6. maj 2009

Den ligner en mus



Og 200.000 indere har allerede bestilt et eksemplar. Den indiske Tata Nano. En lille spritny familiebil til cirka 2500 dollars.

Men der er ikke noget nanoteknik over dyret. Ta-ta… tøf, tøf. Nu skal endnu flere mennesker til at ose rundt i privat vogn med fod på egen speeder.

Der er sparet på alt. Materialerne, sikkerheden, motoren, det hele. På den måde har jeg svært ved at se solskinshistorien.

Selv om det vel egentlig er rimeligt nok at det nu er u-landenes tur til at få bil, fryse-køleskab og flyrejser den halve jord rundt.

Verden har brug for at tænke i nye baner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar