fredag den 29. april 2011

Dvælebillede

Foto: Constantin Jurcut, Storbritannien

Dagen i dag calls for more than a Carlsberg. Folket vil have Asti, festligt skrud, og et smukt syn. Og jeg har fundet et rigtig fint royalty free foto. Så kan alle løse billet til særkørsel med en vaskeægte London Transport dobbeltdækker.

Dobbeltdækning er der i høj grad også på de danske tv-stationer. Jes Dorph har lige afbrudt sig selv for at give plads til TV 2 Nyhederne. Men bare rolig: Også her er der direkte billeder fra den britiske hovedstad. Der er bare ikke noget vigtigere at rapportere om i dag.

onsdag den 27. april 2011

Byens borgere


Vidste du … at Københavns Politi i årene 1890 - 1923 førte registerblade på alle byens borgere over 14 år? Og at hele molevitten nu er digitaliseret og lagt på nettet, så du gratis kan søge efter slægtninge, og se hvad politiet for hundrede år siden havde noteret: Navn, fødested, fødselsdato, beskæftigelse, ægtefælle, børn og bopæl.

Det har selvsagt været et møjsommeligt arbejde at scanne og indtaste de hundredår gamle oplysninger om hele hovedstadens befolkning. 400 frivillige har i 15 år været beskæftiget med digitaliseringen. Så nu er det bare at klikke ind på politiets registerblade og dykke ned i historien.

Registerbladene er næsten små kunstværker. Bemærk den tidstypiske typografi, designet og etatens smukke håndskrift, udført med penneskaft og sort blæk. Sjældent har jeg set mit efternavn kalligraferet så flot. Og det kan sagtens være at den dengang 21-årige tjenestepige fra Citadelsvej 7, st., Amalie Victoria Wilson er en af mine aner.

Det er mindst lige så sandsynligt, at jeg også er i familie med Alexandra Caroline Chr. Wilson. Hun har flyttet en del, og hendes stillingsbetegnelse er klar: Strygerske og Offentligt Fruentimmer. Det skriver man indtil 1906, hvorefter prostitution var ulovlig.

Der er 58 Wilson’er og 20 Filtenborg’er i arkivet. Min morfar står opført hele to gange. Station 1 og 3 har udfærdiget hvert deres registerblad på den unge student. Det ene sted er han opført som født i Askov, det andet i Ydskov. Jeg kan fortælle, at det rigtige fødested er Idskov i Nordjylland. Og så kan jeg blandt andet se, at morfar flyttede fra Smallegade 5 til Regensen i 1913.

Det er lidt sjovt at følge de to meget forskellige familier. Den ene slægt er mestendels præster og andre belæste dydsmønstre, den anden slægt er der noget mere ramasjang i – det er typer, der kæfter op, laver ballade og lever på kanten af samfundet. Krydsningen kommer i 1961, hvor letmatros Gilbert og præstedatter Linda får lille mig.

Det er jo næsten historien om nonnen og sømanden. At det unge par fandt hinanden, skyldes nok mine russiske aner. Havde studenten Mikkel Peter Vilhelm Søndergaard Filtenborg fundet sig en almindelig stille og rolig dansk kone, istedet for den smukke og viljestærke quinde fra Kaukasus, så var hans piger næppe blevet så nysgerrige.

Min moster Ebba har fornylig skrevet en bog om sin mor: Fra russisk adel til sønderjysk præstekone. Mere om den i en anden blog, når jeg har læst bogen færdig.

Men prøv at søge dine egne forfædre. Der skal nok være gevinst blandt de 1,3 millioner registerblade fra Københavns Politi.

søndag den 24. april 2011

Gulddyret er fyr og flamme

Foto: Alek von Felkerzam, Canada

Gulddragen spyr ild. Guldkalven bisser. Guldgrisen rejser børster.

Guld er hot. Guldprisen banker i vejret, skriver DR Nyheder, og fortæller det er fordi det er krisetider. Traditionelt er guld det man sætter sine penge i, når for eksempel dollaren falder.

Men er der da ikke også en anden historie bag det faktum, at guldet er steget til over det dobbelte på bare tre-fire år?!

Guld er da et vældig pænt metal, men det kan ikke rigtig bruges til noget, andet end at lave smykker af. Og selv det er det faktisk for blødt til. Det er ikke møntet til cirkulation i sin rene form, 24 karat.

Alligevel er det lige præcist rent, uforarbejdet guld, folk vil ha’. Smeltedigler verden over æder smykker en masse alene for råstoffets skyld. Gammelt guld bliver slagtet for at blive til nye, blanke og historieløse guldbarrer. Guldet bliver deformateret, mister hukommelsen og lægges død i pengebokse.

Forretninger som postalgold.dk, vitusguld.dk eller Nyfortuna.dk lokker med knitrende tusser der kvækker: “Dine gamle smykker er guld værd

Hvad de i virkeligheden siger er, at dine smykker KUN er guld værd.

Der er ingen værdi i det arbejde kunstneren engang har lagt mange tanker og timer i. Enhver gravering i guldet om tid, sted og anvendelse betyder ingenting. Det er fanme graverende – i betydningen slemt, pinligt og ubehageligt.

Guldfuglen flyver…

fredag den 22. april 2011

Søforklaring

Foto: Troels Jørgensen

Næsten alle påsketog kører til tiden, fortæller DSB og glæder sig over en tiltrængt succesoplevelse. Lad os håbe, det stadig kører for DSB når passagererne skal hjem igen.

Jeg var med kæresten og ungerne med et forsinket tog i fredags. Et forankørende godstog havde lidt motorvrøvl og futtede ikke helt så hurtigt fremad som planlagt. Det betød, at vi fik problemer med at nå vores forbindelsestog i Fredericia. Men togføreren tog sin mobil og charmerede sine kolleger til lige at vente på os et kvarter. Ellers havde vi stået og glanet på perronen en times tid.

Men andre DSB passagerer er blevet mere alvorligt forsinkede i påsketrafikken. Franella skulle til Samsø i mandags, og steg på morgentoget fra Hovedbanegården til Kalundborg. Det blev ti minutter forsinket, og da hun nåede frem var færgen afsejlet. Franella og cirka 30 andre medpassagerer kunne så vente hele dagen på havnen i et røvkedeligt venteværelse med betalingstoilet. Samsøfærgen sejler kun tre gange i døgnet.

Franellas far og jeg synes det er synd for tøsen, at hun fik så nederen en start på sin påske, så vi har prøvet at finde ud af, hvorfor færgen ikke kunne vente på sine togpassagerer. Det er dog tidligere sket at man har ventet med at kaste trosserne, indtil DSB havde snøvlet sig til Kalundborg.

Terminalchefen for Samsøfærgen hedder Kaj Kvist Nielsen, og han har svaret på en klage-mail, sendt via dsb.dk.

Først forklarer han, at færgen ikke var vidende om at toget var forsinket. Normal procedure er, at kommandoposten i Kalundborg giver besked, men det skete af en eller anden grund ikke. Så det nyttede ikke noget at DSB sendte de forsinkede passagerer hurtigt med taxa fra stationen til færgelejet… – Jeg undrer mig så over, at det i Jyllandstoget var togføreren herself der trak i trådene for at få toget videre vestpå til at vente, men proceduren er tilsyneladende noget mere topstyret når det er Samsøtrafikken der skal bie lidt.

Men Kaj giver miseren en ekstra vinkel: Borgmesteren på Samsø ringede ham op cirka 15 minutter over ni, fordi en skolefritidsordning fra Holbæk også var i tidnød og skulle nå færgen. Kaj gav borgmesteren telefonnummeret til færgen, men der blev ikke ringet.

Iøvrigt fastholder han, at det er DSB der er forsinket, og at der iøvrigt var så mange biler og folk på færgen, at det var svært at se at der manglede nogen. Og så tilføjer chefen, at han mandag morgen var i den anden del af landet… – Som om det skulle betyde noget! Nu til dags kan man jo meddele sig jorden rundt via en helt almindelig mobiltelefon. De gamle råbehorn af messing og maritime signalflag er faktisk kun til pynt.

Det er en selvsagt dårlig søforklaring, terminalchefen er kommet med. Men nu fører sporet jo videre til borgmesteren på Samsø. Vi forfølger sagen, for vi har ikke fundet ud af, hvorfor færgen sejlede uden sine DSB passagerer. Vi vil stadig gerne have en forklaring der holder vand.

fredag den 15. april 2011

Royaler

Foto: Steen Brogaard

Nogle er mere lige end andre. De kan for eksempel være konge-lige. 

Og kongelige er så meget foran, at de ikke har noget efternavn. Det kunne man igen-igen konstatere i går ved barnedåben af kronprinseparrets tvillinger, som smurt i blåt blod kom til verden for lidt over tre måneder siden.

Begivenheden bliver fra officiel side benævnt Dåben af Deres Kongelige Højheder Kronprinsen og Kronprinsessens tvillinger. Men hvorfor ikke bare kalde seancen Royal Flush?

Drengen blev opkaldt efter van Gogh, og flasher da også på Kongehusets foto sit markante øre. Pigen menes at være opkaldt efter den i bananskørt dansende Baker.

To babyer, otte fornavne: Vincent Frederik Minik Alexander og Josephine Sophia Ivalo Mathilda. Skulle de engang få brug for et borgerligt efternavn, ligger det gode, grønlandske Frederiksen lige for.

De skal have held og lykke med luksuslivet. Jeg er royalist og synes det er fint at familien på Amalienborg i ny og næ foranlediger at der kommer flag på busserne og sætter fut i ugebladene. Danmark har været kongerige i over tusind år, og det skal da bare fortsætte. 

Min kæreste er kun skabsroyalist. Hun kvier sig ved de stigende udgifter til monarkiet. Men herregud, de par ekstra kroner…

torsdag den 14. april 2011

Fem dage vi aldrig glemmer

Foto: Jelle Weidema, USA


Uden kontakt til sit foretrukne community site lærer man at gå i seng i ordentlig tid. Men sent i går aftes skete der noget: Hjemmesiden var ikke længere en kedelig tekstbesked fra Niels Thimmer, men derimod en prøveside med den mere farverige oplysning henvendt til teknisk afdeling: Det virkede! Apache Webserveren er installeret på denne maskine!

Og sørme om ikke dagen begyndte med en opmuntrende mail fra Support høvdingen om at Mingler.dk og 24.dk er oppe igen. Skønt. Alle mine blogs har overlevet det store nedbrud. Indianeren er sammen med de cirka 800 andre blogs atter på nettet.

Så kan man igen sidde og hænge ud på de små timer og komme alt for sent til køjs.

fredag den 8. april 2011

Swingersex

Foto: Derrick Collins, USA

De unge strømmer til swingerklubber, fortæller B.T. den 24. marts. Når klubberne holder young swingers nights er der stort ryk-ind af især 18-25 årige. Der er oftest fuldt hus til sådanne arrangementer.

Mange vil nok mene, at de unge dermed har en lemfældig indstilling til sex, men jeg synes egentlig det er en opløftende nyhed. Et velkomment forårstegn på, at samfundet – i hvert fald på det sexuelle område – ikke er faldet ned i systemisk konformitet.

Jeg har aldrig sat mine ben i en swingerklub. Det havde Joan Ørting indtil fornylig heller ikke. Jeg så hende i TV2s Sexologerne sent i forgårs aftes, da hun sammen med en veninde havde en sjov oplevelse i City Swingers lokaler på Amager.

Alligevel har hun bevaret sine fordomme om at swingere er tatoverede og piercede personer, som i mørke, dystre kælderrum søger bekræftelse gennem sex.

Jeg kan nu godt forestille mig, at swingere også kan være ganske almindeligt udseende og fordomsfri mennesker, der mødes, hygger og sexer i et helt almindeligt parcelhuskvarter. 

Men når jeg googler swingerklub og klikker lidt nyfigent, så er miljøet faktisk præget af kæder, sort læder og fastgørelsesaggregater i blankpoleret stål. Ikke lige hvad jeg umiddelbart forbinder med løssluppent intimt samvær.

Nej, jeg er vist i virkeligheden slet ikke til swingerklubber. Gruppesex ligger bare ikke til mit højreben.

Men tanken om swingersex som noget der udelukkende handler om lyst, leg og lethed, den er naturligvis okay. Selv er jeg dog til den noget mere "avancerede" sex, hvor man i et parforhold med store følelser elsker i en seng – og bagefter tilfreds stille falder i søvn sammen.

onsdag den 6. april 2011

Nettet strammes

Foto: B Cleary, Irland

En god kollega fra Fanø har smidt en skarp strøtanke på Facebook. Stinne Berg synes ikke det er World Wide Web mere. Nu er det nærmere World Narrow Web.

I starten, dengang internettet startede med en spøjs bizz-ding-ding lyd fra en lille blå kasse med blinkende lysdioder, åbnede det for alvor verden op for fri surf på de tre store dobbelt-v’er.

Men nu føles internettet anderledes. Før var det besnærende, nu må det godt være lidt mindre snærende, om jeg må be.

Internettet har fra start været tjekket. Men betydningen af ordet er gået fra cool til kontrolleret. Alt hvad jeg foretager mig, bliver tracket, også her på Mingler. Google og Facebook logger min færden. Google-analytics.com og Facebook.com/notifications.php skal konstant nappe sekunder af min nettid, og jeg trækkes med deraf følgende scripts fra svedige adservere.

Hvad blev der egentlig af de smukke idealer om gratis internet til alle og global, fri videndeling? Alt er blevet så systemisk og synkroniseret, at det snart ligner en illusion at surfe på nettet. Gid websurfen var mere løssluppen.

Engang var det bare at hoppe med på bølgen – nu skal man virkelig være om sig for ikke at ryge med i følgestrømmen.

Online livet mister sin puls. Det er ved at blive kvalt i Facebook, Google og spam.

tirsdag den 5. april 2011

Pandaand

Foto: Margan Zajdowicz, USA

Dagbladet Information stiller sig i dag på bagsiden uforstående overfor, at Verdensnaturfonden ifølge en pressemeddelelse skal have nyt logo. Kan det være, fordi Wulf & Morgenthalers aldeles obskøne pandafamilie har ødelagt dyrets ry?, spørger avisen.

Men selvfølgelig skal pandalogoet ikke skrottes. Det er jo et af verdens allerbedste. Pressemeddelelsen var en aprilsnar. En and, kan man vel også kalde den.

Det er bare for sjov, siger Rasmus Helveg Petersen, kommunikationschef i WWF Verdensnaturfonden til Politiken.

Og det er da også meget sjovt med alle de fjollede nyheder den første dag i denne måned. Især når nogen hopper på dem, sådan som journalist Niels Ivar Olsen har gjort i Folk-spalten. Det bliver husket!

Japankatten

Foto: Jacqueline Munoz, USA

Kofi har spist blæksprutte. Et stort stykke frisk arm med sugekopper, på knægtens dannelsesrejses første sushi restaurant i Tokyo. Og ifølge hans fotoalbum på Facebook var det dyrt, men alle pengene værd.

Jo, min papsøn, Jeremys storebror er rejst til Japan, selv om Udenrigsministeriet inden afrejsen frarådede alle ikke-nødvenlige rejser til det jordskælvs- og tsunamiramte land, med deraf følgende strålefare fra atomkraftværket i Fukushima.

Universitetet i Tokyo havde meddelt at Kofi godt kunne udskyde sit studieår i Japan, hvis han ville. Men han er altså taget afsted, med sin SU og computer, for at studere matematik og regnskab.

Nogle vil sikkert synes, det er fuldstændig åndsvagt at tage til Japan under de nuværende omstændigheder. Men jeg kan nu godt forstå han er taget afsted. Jeg tror ikke på, at situationen er så farligt kaotisk i Tokyo, at det ikke er forsvarligt at tage afsted.

Jeg synes også Udenrigsministeriets rejsevejledning er noget selvmodsigende. På den ene side advarer man mod hele Tohoko regionen og en række præfekturer i Kanto regionen (et oversigtskort ville være rart). På den anden side skal man lytte nøje til de japanske myndigheders oplysninger til borgerne, og ifølge disse er det forholdsvis sikkert at være i Japan, sålænge man opholder sig udenfor en 20 km zone omkring de ødelagte kernekraftreaktorer.

Kofi vil sikkert få et meget spændende og lærerigt år i Japan, og nu får han en japansk lykkekat som forhåbentlig vil holde poten over ham. Jod være med dig, Kofi.

søndag den 3. april 2011

Birkevand

Foto: Rado Nachev, Bulgarien

Birch sap – nature’s own welfare drink, står der på flasken fra Nordic Koivu. Som jeg har bællet og gerne vil fortælle lidt om.

Birkesaft vil jeg ikke kalde det. Saft er for mig noget med masser af farve, presset ud af frugt, som for eksempel solbærsaft og kirsebærsaft.

Birkevand er et bedre ord, synes jeg. Det er farveløst, og smager ikke meget anderledes end almindeligt postevand.

Skovhuggere borer et hul nederst på birketræets stamme, et godt stykke ind i dets årringe. Og så afgiver træet stille og roligt nogle liter væske. Det betyder ikke noget for træet, som på en forårsdag kan suge flere hundrede liter op af jorden med sine rødder.

Væsken – træ-blodet – indeholder fructose (frugtsukker), glukose (druesukker), frugtsyrer, aminosyrer, C-vitamin, kalium, calcium, fosfor, magnesium, mangan, zink, natrium og jern.

Det smager en lille smule sødt, – lidt af vådt træ, som en ispind der er slikket ren for vanilleis. Og det kan holde sig i fem dage i køleskabet, når kapslen er af’e.

lørdag den 2. april 2011

Uklart københavnerdansk

Foto: John Nyberg, Danmark

Vi sidder i S-toget, og min pappige Naja spørger hvorfor der ikke er noget der hedder Sønderport? Vi har jo Vesterport, Østerport og Nørreport.

Jeg er ikke helt sikker, men mener at København, før byen blev større end den kunne ligge indenfor voldene, havde byporte mod vest, øst og nord – men ingen mod syd, for der var der øresundsvand. Her har skibe siden tidernes morgen anduvet vores gamle havneby.

Men hvorfor hedder det så ikke Vestport, Østport og Nordport?

Hvorfor er der sprogligt så stor forskel på -port og -havn? Det er da besynderligt, at det hedder Nørreport – men Nordhavn. På engelsk betyder port jo havn… Dybest set kommer det vel ud på ét?!

Altså, en nordligt beliggende port (eller bro) kan ikke få sit logiske egennavn uden at bogstavet ø kommer i spil, men er der derimod tale om en havn, så bliver navnet helt enkelt Nordhavn.

Ligger havnen sydpå, taler vi om Sydhavn. Og taler vi om Jylland – ja, så kan det åbenbart både hedde Syd- og Sønderjylland. Og dog – sidstnævnte område rækker vistnok lidt sydligere end Sydjylland, som kun går til grænsen. Det er sgu ikke til at blive sønderligt klog på.

Dansk er et sprog for viderekommende.