tirsdag den 5. april 2011

Pandaand

Foto: Margan Zajdowicz, USA

Dagbladet Information stiller sig i dag på bagsiden uforstående overfor, at Verdensnaturfonden ifølge en pressemeddelelse skal have nyt logo. Kan det være, fordi Wulf & Morgenthalers aldeles obskøne pandafamilie har ødelagt dyrets ry?, spørger avisen.

Men selvfølgelig skal pandalogoet ikke skrottes. Det er jo et af verdens allerbedste. Pressemeddelelsen var en aprilsnar. En and, kan man vel også kalde den.

Det er bare for sjov, siger Rasmus Helveg Petersen, kommunikationschef i WWF Verdensnaturfonden til Politiken.

Og det er da også meget sjovt med alle de fjollede nyheder den første dag i denne måned. Især når nogen hopper på dem, sådan som journalist Niels Ivar Olsen har gjort i Folk-spalten. Det bliver husket!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar