Æbler til ungerne

Foto: Daniel Wildman, Storbritannien

Skal børn på bare 10 - 11 år have deres egen computer?

Jeg mener i hvert fald, at voksne skal have en, og så er der ingen vej udenom – hvis de voksne skal have deres i fred.

Så nu har vi hentet et par gode bærbare hos computervennen Erik Skovgaard:

• En secondhand sølvfarvet 15 tommers Powerbook med 2 giga ram og 100 ditto på harddisken. Og en sjov sortbroget webcam ko med USB-stik i halen. Det er nu Jeremys Apple computer, så han er glad.

• En hvid MacBook, brugt, men nystrøget, med både AirPort og webcam. Den er nu Najas. Så er hun også glad.

Najas Apple computer er næsten samme model som min egen. Min egen. Jeg behøver slet ikke at spørge om lov til at komme til tasterne.

Godt jeg sagde ok til at købe de tos to æble computere.

Gratis internet forbindelse

Foto: Maddy Shernock, USA

Verdensvævet er for alle. Så hvorfor skal det egentlig koste noget at være på? Giver det mere sikkerhed?

I lufthavne skal man frem med sit kreditkort før der er hul igennem, og sådan er det også på mange hoteller.

Jeg synes adgangen til internettet bør være lige så indlysende som adgangen til rent drikkevand. Og det skal vel ikke koste noget, vil jeg mene.

Derfor er det lige min kop the at jeg idag har fundet ud af at der er noget som hedder Gratis Danmark. Min MacBook fandt af sig selv den trådløse forbindelse i S-toget, og jeg kunne umiddelbart koble mig på.

Jeg har nu oprettet og aktiveret en "konto", og dermed fået en endnu bedre forbindelse, som der kan surfes på i alle zoner. Og jeg skal ikke af med penge.

Det synes jeg er en applaus værd. Så klap-klap til foretagendet med helt enkelt netværk i S-togene. Logoet er en papirflyver. Hvorfor bliver man så tit bedt om at folde den af papir fra Nationalbanken?

Reklamebryster

I billboard størrelse – så skulle man tro min opmærksomhed var fanget. Men på dette tidspunkt i Ljubljana var jeg faktisk mere sulten end brystinteresseret, så hvis ikke pizza reklamen ved siden af havde været der, havde jeg garanteret overset dem…

Men smukke er de jo. Jeg har tænkt på, om de reklamerer for en bodyshampo, men det illustrative vedhæng på brystet til højre bringer mig i tvivl. Budskabet er nok bare, at bryster er dejlige.

Med oliven, pepperoni, ananas og oregano, tak.

Hilsen til en buschauffør

Der kører en kampagne på www.buschauffor.dk. Hvis ellers sitet er gearet til din browser, er der billeder og smil sendt til chaufførerne på mobilen.

Der er tilsyneladende folk som følger opfordringen: Send os en sms eller en mms med dine gode øjeblikke. Det kan være alt fra chaufføren, der venter på at få alle med, til en lun bemærkning i mikrofonen. Ja, sågar en lille sang i højtaleren. Den slags der spreder solskin på en regnvejrsdag. (citat fra selskabets lille reklamefolder)

Jeg nøjes nu med en blog, selv om der med en sms til 1204 er mulighed for at vinde et 10-turs klippekort. Og min hilsen går til en chauffør på 600S.

Naja og jeg så bussen køre fra stoppestedet, og ærgrede os over så at skulle stå og surmule i Roskilde laaang tid til næste bus. Men chaufføren stoppede op midt på vejen og åbnede dørene så vi alligevel kunne komme med. Tusind tak for det :-)

Det er sikkert imod selskabets retningslinjer, og en trussel mod køreplanen at gøre sådan noget, men han kunne jo godt regne ud at vi bare gerne ville hurtigt hjem sådan en råkold aften.

Iøvrigt er jeg ikke vild med idéen om at smile-kvittere hvis chaufføren blotter sin X-factor og bryder ud i sang, for måske at komme i top-ti på sin arbejdsgivers hjemmeside.

Forstå mig ret – hvis en buschauffør har lyst til at være lidt lyrisk i sin meddelelse om at næste stop er sygehuset, så ok med mig. Men jeg tror det vil virke lidt weird.

Egentlig vil jeg helst have en helt almindelig busoplevelse. Jeg stiger på, og stikker mit kort i stempelmaskinen. Og så må der gerne være en vinduesplads. Chaufføren behøver ikke sige noget. Han eller hun skal bare være ædru og køre som planlagt. Det er da fint med smil og veloplagthed, men det er nu ikke noget must for mig.

Jeg ved exactly hvor jeg skal hen. Buschaufføren ved kun, hvor bussen skal hen, og at jeg har stemplet og skal med et stykke af vejen. Længere er dén ikke.

Men tak til enhver chauffør, der gerne venter lidt for at få et par ekstra passagerer med. Inde i København C kan det være lidt ligemeget, for næste bus kommer typisk nogle minutter efter. Men herude, hvor der er højt til himlen, er der sgi langt mellem busserne.

Munkens medicin

Munken, som ligner en reinkarnation af Brother Tuck fra Robin Hood legenden, giver hånd og byder hjertelig velkommen, så man straks føler sig i gode hænder.

Vi er i Olimje, Sloveniens landsby nummer ét. Byens vartegn er slottet, som fungerer som både kloster, kirke og apotek, og her er smukt som ind i … himlen.

Først skal vi se apoteket i kælderen, som daterer sig helt tilbage til 1200-tallet. Lige så længe nogen kan huske er der dyrket lægeurter her, og sådan er det den dag i dag.

Her er skønne fresker fra 1700-tallet, som viser scener fra Bibelen, med fine referencer til Guds skaberværk udi urter, frugt og blomster.

Adam står ved siden af Eva, der har et æble i hånden. Og munken ihukommer det gamle mundheld: An apple a day, keeps the doctor away.

Munken er virkelig en rar mand, og vi har alle en god dag i universet: Diana fra Slovenien, Henrik, mig selv og Poul Erik fra Danmark, plus Antonio og Paula fra Portugal.

Så skal vi da lige se kirken. Et orgie i gotisk stil. Jeg undrer mig over en detalje:
Det ser ud som om forkynderen er gået under bordet oppe på prædikestolen, omend han stadig har nærvær nok til at holde sit krusefiks ud over kanten, op mod det imposante alter i guld og ibenholt.

Måske er det forkynderens alter ego, der har fået en bimmelim på. Jeg ved det ikke, og vi finder aldrig ud af hvad symbolikken er i hånden med den korsfæstede pegende opad.

For nu knæler munken, gør korsets tegn og henter en nøgle bag alteret, – og så bliver vi lukket ind i klosterets ‘hyggerum’, hvor vi bænker os ved et bord. Vi skal have lidt medicin. Munken har selv lavet den.

Medicinen er flydende, alkoholisk, og god mod enhver tænkelig sygdom. Et enkelt glas vil holde os sunde og raske dagen ud, og hvis vi drikker endnu et glas, er vi garanteret godt helbred en hel måned.

Munken skænker rundhåndet op i snapseglassene, og som gode troende langer vi indenbords. Det er stærke sager. Hvis vi drikker tre glas hver, kan det være ligemeget om man er syg eller rask – det vigtigste er jo at være glad, får vi at vide.

Munken anbefaler tre glas. Jeg springer dog et over. Og bemærker at Brother Tuck også selv er tilbageholdende.

Der kommer jo flere turister senere på dagen.

Philips fjerner

Det betyder ikke så meget, hvor mange stjerner der er på hotellet, bare mit navn står på fjernsynet. Det er på en eller anden måde rart at blive budt velkommen af noget elektronik. Sært nok.

Jeg er i byen uden i. Hvis man ikke lige ved hvordan den staves, har man en voldsom lyst til at trykke på i-tasten. Men navnet er Ljubljana. Nul i i.

Tv’et står her på kommoden på 8. sal på Hotel Lev. Og jeg skal op klokken halv seks og haste til lufthavnen for at fange den direkte forbindelse til Kastrup Lufthavn. Henriks Charlotte henter os i bil, så jeg kommer hurtigst muligt hjem til min Garntrisse.

Selv om det er fint med 4 og 5 stjerner med wellness en masse – så er det alligevel dejligt at komme hjem igen.

Gorenje flimmer

Der er dømt wellness de næste par dage. Jeg er indlogeret på Hotel Sotelia i Slovenien. Et 4-stjernet hotel tæt på grænsen til Kroatien, smukt beliggende i et dybt betagende efterårslandskab.

Terme Olimia. Jo, jeg kan lige klare det. Her til morgen lå morgenaviserne VEČER og Dnevnik udenfor døren. Jeg læser desværre ikke slovensk, men kan dog forstå at det er den 22. oktober, og at vejrudsigten lover skyer og 15 graders varme. Hvis jeg vil have flere nyheder, kan jeg tænde det slovenske Gorenje fjernsyn og fange CNN, samt en ordentlig sjat andre kanaler på slovensk, kroatisk, italiensk og tysk. Herunder hele fire kanaler om hvad man kan få tiden til at gå med her på stedet: Golf, for eksempel. Eller chokolade massage…

Nå, jeg må hellere komme i den lækre housecoat med Wellness Orhidelia logoet, som giver fri adgang til al den wellness man kan ønske sig. Jeg tror det vil være fornuftigt at nedsænke mit mødige legeme i varmt vand, og så svømme lidt rundt, indtil det er tid til at gøre sin entré i saunaen. Der er også mulighed for at løfte jern, men det har efter min mening ikke noget med velvære og afslappelse at gøre.

Morgenmaden var forresten et orgie i lækkerier. Jeg har aldrig oplevet så suveræn en buffet før, og min omelet som kokken tilberedte var himmelsk. Jeg har det ellers meget godt til hverdag, men det her er i særklasse. Det er lige i underkanten at give det fire stjerner. Jeg mener fem er det korrekte.

Ahhh…

Såre muslimsk

Foto: Asif Akbar, Indien

Hver gang nogen udbryder muslim! bon’er de fleste danskeres indre hjernebark ud med synet af en burkaklædt araber. Men det viser sig faktisk at være et forkert billede.

Islams tyngdepunkt ligger i Asien. 60 % af verdens muslimer er asiater. Det er tre gange flere end de muslimer der bor i Mellemøsten og Nordafrika.

Måske kan den slags faktuelle oplysninger få muslimforskrækkede danskere til at slappe lidt af og slå koldt vand i blodet?

Det er da værd at prøve: Se på fotoet. Det viser et par såre almindelige muslimske hænder…

– Nej, det er selvfølgelig ikke blod hun har på hænderne! Altså – hvordan kunne du dog tro det? Tsk-tsk…

Det er henna. Smukke ornamenteringer på fingrene og op ad brudens arme er del af et bryllup i Indien. De bringer lykke i ægteskabet.

Den afrikanske fodbold

Foto: ‘Rawkus’, Tyskland

Det er lige til at blive glad i låget af: Ghana er blevet verdensmestre i fodbold. Sørme så – FIFA summerer op på sin hjemmeside.

De unge ghanesiske spillere under tyve år var undertippede mod de brasilianske favoritter. Og da Ghana tilmed fik en spiller udvist, burde kampens resultat have ligget for Brasiliens fødder. Men efter forlænget spilletid stod det stadig nul - nul.

Straffesparkskonkurrence. Brasilien har dommerens mønt med sig og får fordelen af at skyde først. Igen er Ghana på hælene, især da Mensah brænder. Men pludselig virker træværket for lille for favoritterne, og de skyder over mål.

Adiyiah scorer og sender kampen i sudden death. Ghanas målvogter Agyei tager en bold, og Agyemang-Badu sikrer det første afrikanske verdensmesterskab med en kold kugle i kassen.

Det vil ske igen. Denne gang var det U20. Næste gang er det det rigtige VM. Ghana er klar. Og bedre end Danmark.

Ghaneserne jubler nu og hylder deres sorte satelitter. Og jeg er med på sidelinjen. Vel er Danmark mit fædreland, men min eks er fra Ghana, som ergo er min søns mødreland – og en af Afrikas allerstærkeste fodboldnationer.

Jeg er bestemt fan af den brasilianske samba bold, men tro mig: Den ghanesiske highlife ditto er lige så inciterende.

Tillykke med sejren, Ghana.

Madblog

Nyhederne på TV2 fortæller, at madblogs er det hotteste på nettet lige nu. Derfor er her fluks en. En rigtig lækker en, endda.

Vanilleis på en bund af friske mango skiver og lækre blå- og hindbær. Der er ingen grund til at give opskriften – for man kan jo selv se hvad desserten består af.

Serveret på en helt enkel hvid tallerken, som smuk afslutning på en dejlig middag på Holiday Inn en lille taxatur fra lufthavnen i Bruxelles.

Smid ud eller behold

Alt er hulter til bulter, og vi har for lidt plads. Derfor bliver der nu ryddet op i pulterkammeret, for at se om det kan give plads til noget af alt vores habengut.

Konstant løber vi ind i spørgsmålet, om dit og dat skal beholdes, eller til storskrald. Tag for eksempel det her oliemaleri.

Vi har i sjov snakket om en brølende kronhjort ved skovsø. Desværre mangler både dyret og skoven her. Ikke engang en lille pipfugl har fundet vej til kanvassen.

Trisse har vist engang fået det fra et dødsbo. Det er malet af MS i 1948. Rammen er en tarvelig en af træ, som skal fixes. Hvis altså skilderiet skal beholdes…

Hvad siger I – skal det op og hænge, eller i containeren med brændbart?

Blogbænk

Det føles så godt at blogge. Det er som om ens brikker falder på plads.

Nu, for eksempel, hvor jeg tager et billede og i det samme mærker et deja vu. Som om jeg tidligere har fotograferet den bænk.

Nej, jeg har ej. Og dog. Det er nemlig ikke første gang en udendørs bænk i naturens vold er kommet i kommet i min søger. Det er sket før, for to år siden.

Det føles så godt efter en lang gåtur at sidde ned og knappe en øl op. Min ‘nye’ bænk her seks zoner syd for København H mangler desværre et ryglæn. Hybenbuskene har ædt det.

Til gengæld er her bølgeskvulp og Øresunds vue. Let blæst og solskin, og masser af frisk luft. Et godt puslespilsmotiv til regnvejrsdagen i morgen.

Mingler passwords

Foto: ‘Valakee’, Ungarn

Det er svært at forstå hvad der får en hacker til at lægge 10.000 adgangskoder til folks hotmail-adresser ud på nettet.

Men sket er sket, og det har givet en sikkerhedsekspert anledning til at lave lidt statistik. Han konstaterer at folk er meget sløsede med deres passwords.

Ud af de 10.000 har 64 valgt koden 123456. Den er jo så dejlig nem at huske…

Cirka 20 % havde nøjedes med et password på kun 6 tegn – det absolutte minimumskrav hos Hotmail, MSN og Live.

Og hele 42 % havde valgt et password kun bestående af små bogstaver fra a til z.

Kun 6 % havde et password med både tal og bogstaver.

Billedet er nok det samme herinde på Mingler.

Øh – nu er der vel ikke nogen der bare bruger deres profilnavn som password? Det er altså ikke godt nok.

Brug et med både tal og bogstaver. Det kan sagtens gøres uden at det bliver svært at huske: Pa2s2vord. Eller hvad med Agent007? Nå, ikke…

Selv bruger jeg – nej, det er selvfølgelig en hemmelighed. Husk det, når du vælger dit password: Det skal kun være dig selv der kender det! Lad være med at give det til andre!

Jeg er næppe den rigtige til at rådgive om sikkerhed på verdensvævet. Jeg synes f.eks. det er helt okay med pivåbne hotspots. Men jeg synes omvendt det er synd at snyde sig selv for fornøjelsen at lave sig et godt password.

Store Peter Edderkop

Kravler rundt i regn og sol og blæst
Gynge-ganger mange gange i sit silkespind

Spinder superweb til børnesang
om tykhuder i takt marcherende

Fra Planetariet i en tråd på kattepoter
går elefanter snabel - hale hånd i hånd

kommer tørre over Sø og ud
på Gammel Kongevej

Amaroner i luften

Foto: Per Hardestam, Sverige

Gammel kærlighed til intern kommunikation ruster ikke.

Jeg har stadig fornøjelsen af at være formand for Foreningen for Intern Kommunikation, som tidligere hed Dansk Personalebladsforening. Det forklarer det smukke logo – den grafiske røde sløjfe af d og p, som altid pryder forsiden på vores medlemsblad Dpechen.

Fornylig var der generalforsamling hos Kort & Matrikelstyrelsen, og her afslørede vi vinderen af titlen som årets personaleblad: DONG Energy’s "RESPONS". Redaktøren himself var på Sjælland om aftenen den 24. september, og fik diplom og en meget fin italiensk Amarone rødvin med hjem til Esbjerg.

Vi sender en officiel pressemeddelelse ud, men hvorfor ikke allerførst servere nyheden her på Mingler? – Her er i hvert fald dommerkomiteens begrundelse for valget:

Årets personaleblad 2009

Vinderen i år er en stor dansk - skråstreg - international virksomhed.

Der har været tæt opløb, men det personaleblad som får titlen, har scoret højt på samtlige de vurderingskriterier vi i FIK bestyrelsen har linet op.

Man får umiddelbart lyst til at bladre i bladet, der med stor energi fortæller om livet i virksomheden. Ledere og medarbejdere kommer til orde side om side, om hvad der sker, både i hovedsædet, og ude i marken, i arbejdstiden, i kaffepauser og til fester og jubilæer.

Og så er der hver gang - i marts, juni, oktober og december - et skulderklap på bagsiden, med portrætartikel og foto af en ‘energikollega’ som får trofæ og en stor buket blomster.

Bladet er smukt layoutet, med glæde og humor, flotte billeder, illustrationer og grafik. Der er tillige god plads til kritiske emner og nyheder udefra som har betydning for virksomheden.

Bladets ankermand, Niels M. Karlsen har siden start for tre år siden haft hånd i hanke med det hele, men i takt med bladets succes er redaktionen udvidet så hele processen ikke kun skal hvile på den gamle redacteurs skuldre.

Årets vinder er RESPONS, DONG Energy’s medarbejdermagasin, som udkommer i 7000 eksemplarer - plus 600 copies in English.

På FIK’s hjemmeside er der fotos og referat fra generalforsamlingen, formandens beretning, m.m.m. – w.w.w. adressen er Fikom.dk


Og så har vi taget en gammel tradition op igen: Rødvinslegatet. Det giver vi til personaleblade, der har fået dommerkomiteen til at spidse øjne. I år er der flotte Amaroner til fire vinderblade:

Odsherred Kommune har et lille kvadratisk personaleblad, som hedder Solvognen. Hvert år første onsdag i maj er der i Roskildeparken en sansefestival for de mest udviklingshæmmede borgere, og så får den alt hvad den kan trække. På forsiden ser man en ung fyr køre stockcar-ræs i topersoners gocart, og med sin co-driver give den fuld gas med liv og glade dage.

Billedet som skal ses (hent pdf nr. 13 her), passer perfekt til Solvognen, og illustrerer på fornem vis hvordan kommunens omsorgs- og pædagogmedhjælpere tænker ud af boksen for at give de udviklingshæmmede en oplevelse ud over det sædvanlige. En Amarone til redaktionen, som har fortalt historien i bladet der udkommer i 3600 eksemplarer.

Aalborg Kommune udgiver et flot personaleblad for sin Familie- & Beskæftigelsesforvaltning. Tæt på, hedder det. Og især sproget i bladet levet op til navnet. En artikel om nedskæringer får overskriften Plejer skal dø!, og illustreres med et gravsted hvor der står plejer på et hvidt kors.

Det er altid en fornøjelse at læse Tæt på, hvor redaktionen frejdigt kalder internettet det moderne gadekær. En Amarone til de gode kvinder og mænd bag bladet, som trykkes i 5.500 eksemplarer.

Danske Banks magazine for over 20.000 medarbejdere ligner måske ved første øjekast et kundeblad, med Peter Straarup og hans tre kumpaner i ledelsen stående på forsiden. Men inde i bladet står den så afgjort på intern kommunikation.

Finanskrisen rammer også bankens ansatte. "Min kunde mistede halvdelen af sin investering, og jeg er flov". Redaktionen følger op med de tyve skrappeste spørgsmål den kan komme i tanke om til koncernens fire topledere – og det kommer der et absolut vedkommende og spændende personaleblad ud af. Og en velfortjent Amarone.

Odense Kommune’s personaleblad hedder Vid & Bid. Det er et meget levende blad, som kommunikerer til og med alle 18.000 medarbejdere i den offentlige virksomhed. Alle historier har flere indgange, med rubrikker og manchetter, voxpops med billeder og humor.

Bladmanden Flemming Sørensen trak Vid & Bid frem til vores arrangement i Vejle den 18. september sidste år, og sagde noget med, at han aldrig havde set et blad med så mange indgange. Det er oftest en mangel i personaleblade, men her syntes han næsten det var for meget. Det kan jo altid diskuteres, men der går helt sikkert en Amarone afsted til redaktionen i Odense. For der er ingen tvivl om at Vid & Bid laves med stort engagement – hvad medlemmerne også havde mulighed for at opleve, da redaktionens Nanna Lise Vester var vært ved FIK’s arrangement med Kirsten Rask den 19. marts, om mailens skrivekultur.

صياد - في حالة حرب مع النخبة.

Foto: Martyn Rice, Storbritannien

Det er spadenemt. Man går ind på Google Oversæt, skriver en sætning på dansk, og trykker enter – så oversættes den til f.eks. arabisk på et splitsekund.

Man kan også få oversat et helt site. Men resultatet er ikke nær så godt som når en uddannet tolk står for translationen. Man skal endelig ikke lade Forsvarskommandoen oversætte. Så ender det hurtigt i volapyk og blå briller.

Til dem der ikke kan Googlearabisk, kan jeg oplyse at overskriften på denne blog er Jæger – i krig med eliten.

Men jeg er ikke den første der sådan har oversat den forbudte bog til arabisk. En topchef i Forsvarskommandoen har forlængst lavet en omgang højrestillet fis som skulle knalde den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack, og få forsvarsministeren til at se spøgelser.

Det er اللعنة morsomt… – og dybt pinligt.