fredag den 23. oktober 2009

Philips fjerner


Det betyder ikke så meget, hvor mange stjerner der er på hotellet, bare mit navn står på fjernsynet. Det er på en eller anden måde rart at blive budt velkommen af noget elektronik. Sært nok.

Jeg er i byen uden i. Hvis man ikke lige ved hvordan den staves, har man en voldsom lyst til at trykke på i-tasten. Men navnet er Ljubljana. Nul i i.

Tv’et står her på kommoden på 8. sal på Hotel Lev. Og jeg skal op klokken halv seks og haste til lufthavnen for at fange den direkte forbindelse til Kastrup Lufthavn. Henriks Charlotte henter os i bil, så jeg kommer hurtigst muligt hjem til min Garntrisse.

Selv om det er fint med 4 og 5 stjerner med wellness en masse – så er det alligevel dejligt at komme hjem igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar