Solskin

Foto: Ikea.se

Verdens første IKEA varehus ligger den dag i dag i Älmhult. Vi var der i går, for min kæreste og hendes søster Rie elsker at shoppe.

Varehuset åbnede i 1958 og er en slags mekka for især kvinder med hang til billig boligindretning. Mænd er vist bare med for at bære og bagefter samle tingene med en lille blank dimmer, som kunne have heddet en svensknøgle, hvis ikke et andet værktøj allerede i 1892 havde fået dét navn.

Det er de færreste mænd som ikke kan finde på noget sjovere at lave end at gå i IKEA med kæresten. Men det er faktisk ikke så kedeligt endda.

Ved indgangen fandt min papdatter Naja to stykker papir med en lille konkurrence for børn. Vi skulle finde syv tøjkrokodiller med hver et bogstav på, og til slut skulle vi samle dem til et ord og vinde en præmie.

Og det er immervæk hyggeligere at spejde efter krokodiller end klapstole og kunstige blomster. Vi havde det roligt med at spotte IKEAs tøjdyr og finde bogstaverne K, L, E, O, S, N og S.

Vi satte os i nogle blå- og hvidstribede havemøbler og gik i tænkeboks. Onkel SS? En speciel sko? Noget med sne, var ordet nok heller ikke, for det staver svenskerne snö. Men så rakte svenskkundskaberne pludselig til et kvalificeret gæt: Solsken.

Det skrev vi på vores sedler som vi afleverede i varehusets legerum. Jo, sørme, vi havde gættet rigtigt! Og så fik vi hver en voucher som i bistroen kunne veksles til to strut softice.

Mens vi guffede glass, lagde jeg mærke til en plakat for koncernens Social Initiative. Overskriften lød: Barns jobb är att leka. Det er jeg fuldstædig enig i. Jeg er selv en lille dreng på 49 år.

Stilhed før stormen

Foto: Venstre.dk

Tavsheden skal brydes. Nu er det ikke underholdende længere.

Efter lang, lang tid, hvor integrationsministeren konstant har klappet i som en østers og ikke svaret på spørgsmål, kommer det nu frem, at Rønn vidste besked i sensommeren 2008.

Sagen om de statsløse palæstinensere bare vokser og vokser. Birthe Rønn Hornbech har indtil nu troet hun kunne skide højt og flot på FN konventionerne, hvis bare hun holdt kæft om det. Men nu går den ikke længere.

Praksis med ikke at give statsborgerskab til statsløse har været helt bevidst. Den danske sagsbehandling har været hamrende ulovlig.

Ulovlighederne går mange år tilbage. I borgerretsorganisationen DNM graver vi hemmeligheder frem. Regeringen og Dansk Folkeparti skal lære, at der sagtens kan falde brænde ned, også selvom der måske stadig står 90 mandater bag ministeren.

De står jo ikke så meget længere. Og de kan jo i hvert fald ikke stå bag den tidligere minister Rikke Hvilshøj. Og alle mulige andre der har vægtet DF højere end retfærdighed og retskrav.

Soveskat

Det lyder umiddelbart rart, men vi taler om en besynderlig italiensk punktafgift for at overnatte i Roms kommune, Comuni di Roma.

Overnight Accomodation Tax in Rome er overskriften på det officielle opslag på samtlige Roms overnatningssteder. Papiret er prydet med Roms byvåben, med et kors og de latinske versaler S P Q R. De optræder meget passende også på byens kloakdæksler.

Alle ikke-romerske rejsende skal betale ekstra 2€ for at overnatte på hostel eller hotel. Det kan være på et herberg i en 6-mands sovesal, eller på et 3-stjernet hotel tæt på Trevi-fontænen. 2€ per nat per næse.

Overnatter du på 4-5 stjernet hotel, skal du af med 3€ ekstra per nat. Kan du nøjes med camping, er "bøden" kun en enkelt euro.

Børn unde 10 år slipper for natskat. Og iøvrigt gælder beskatningen kun for de første 10 dage af et ophold i Rom, og kun 5 dage hvis soveriet finder sted på en campingplads.

The fee, which is intended to financially assist the city’s efforts in organizing urban services, is aimed at ensuring the standard of the tourist’s stay is both highly efficient and of the best quality. Bla, bla, bla…

Jeg synes ærlig talt Roms bystyre skulle skamme sig. Hvad ligner det med sådan en gerrig og temmelig administrationstung soveskat for fremmede? Det er jo ikke fordi Rom ligefrem en nogen fattig kommune. Her vrimler med kunstskatte og imposante regeringspaladser.

Hvis bystyret i Rom vitterlig fattes penge, så kan det jo sælge nogle af de stjålne effekter byen har. Det kan være en af de mange egyptiske obelisker.

Jeg mener bestemt at mange-milliardæren Hosni Mubarak godt kunne tænke sig en kæmpestor souvenir med hieroglyffer på, og han er sikkert ligeglad med at det er tyvekoster. Sælg ham sådan en for hundrede millioner.

Der står såmænd en nydelig og velegnet en og pynter ved toppen af Den Spanske Trappe.

Anyway – Jeremy og jeg har altså betalt 7 x 2 x 2€ på vores tur til Rom, altså cirka 200,- kr. i soveskat. Penge til forgyldning af S P Q R …

Men nu er vi på vej hjem. Hasta la vista. Eller som det vistnok hedder på italiensk: Pasta la pizza. Om vi så kommer til Rom igen, er jeg ikke så sikker på.

200 kr. for ingenting…

Dage i Rom

Her er faktisk alt for mange oldsager og gudshuse. Det må være nok med det pluk vi allerede har set. Nu vil vi bare slappe af og nyde solen, når den skinner. I dag har vi mødt en romersk kat, der legede med et stykke palmebark. Og vi har fundet en døgnkiosk, som sælger syrlinger fra Haribo.

De sidste dage går med at snakke og bare tulle rundt. Vi er havnet på Legends hostel, hvor en newzealænder kan fortælle om hvordan det var at være turist i Egypten, mens det hele stod på. Her er også en italiener, som er på weekendkursus i Rom, men ellers bor på Sicilien. Han kan fortælle, at der altid er lidt gang i Etna, og at vulkanøens vin er rigtig god.

I supermarkedet har jeg købt en flaske italiensk rødvin til min kæreste. Ikke siciliansk, men ægte Brunello. Den var dyr. Jeg kunne have erhvervet en rigtig god whisky for samme pris. Glæder mig til at komme hjem og få et kys, og hun åbner gaven og finder nogle glas frem.

Hrmpf

Foto: Sam Hummel, USA

Tjekker lige nyhederne hernede fra Rom, og ser at christianitterne har tabt i Højesteret. Det skriver DR Nyheder.

Okay – hvad er den trediestørste turistattraktion i Danmark? – Nemlig, Christiania. Som naturligvis også er en del mere interessant end Den Lille Havfrue.

Området har fungeret fint i mange år, og christianitterne betaler hvad de skal. Så hvorfor er regeringen så forhippet på at normalisere og ensrette?

Kan vi ikke snart få det Folketingsvalg?

Fjerde dag i Rom

Det er noget særligt at slentre rundt blandt antikke ruiner og Palatino inskriptioner fra dengang U blev stavet V.

Så er det bare at slå fantasien til og fornemme fortidens liv i Forum Romanum, som i mindst 800 år var den vestlige verdens centrum.

Colosseum har også masser af atmosfære, selv om alle siddepladserne og gladiatorernes arena er forsvundet.

Endnu en dejlig dag i Rom er gået. Jeremy i den børnevenlige trøje viser sit kors fra Peterskirkens souvenirshop frem. Det kostede med kæde 50€, men til den pris er det også ægtesølv, og helt sikkert lykkebringende.

Tredie dag i Rom

Foto: Norbert Staudt, Tyskland

Siden apostlen Peter blev lagt til hvile i Rom, er kirken på hans grav bare vokset og vokset. Idag er den koloenorm og et orgie i marmor. Og det smukkest bearbejdede af materialet må være Michelangelos skulptur til højre, lige når man træder ind i Peterskirken.

Jeg forsøger at forklare min søn, hvad der gør netop denne skulptur til absolut verdenskunst. Men Jeremy synes, at Maria ser alt for ung ud, hvis hun skal forestille at være mor til Jesus.

Det kan der selvfølgelig være noget om. Men for pokker – dét ansigt, og dén hånd, der fortæller alt! 

Vi har også været oppe i kuplen. Cupola san Pietro. Vi går dog så meget rundt i byen, at vi foretrak de lidt dyrere billetter til 7€, hvor der er elevator det første stykke.

Pavernes skatkammer, Capitolo di san Pietro in Vaticano Museo Storico Artistico har vi også set. Billetter til 6€ stykket.

Anden dag i Rom

Jeremy vil i zoologisk have. Og selv om Politikens Turen går til Rom ikke nævner dén mulighed, så har byernes by naturligvis en sådan: Bioparco di Roma.

Egentlig underligt at seværdigheden ikke synes nævneværdig i de fleste guidebøger om Rom – vi fik hjælp af Dawn i receptionen. Og tog metroen til nærmeste station.

Romerne selv kommer ikke her, i hvert fald ikke lige nu. Vi har nærmest hele haven for os selv. Men det er jo også vinter for italienere, selvom 15°C må siges at være en forårstemperatur. Vi to danskere nyder simpelthen at slentre rundt i solskin.

Haven fremstår lidt rodet, med igangværende ombygninger og alt for meget hønsenet og lappeløsninger. Roms zoo hænger faktisk lidt forneden.

Men dyr er her nok af. Løver, tigre, elefanter, flodheste, giraffer, chimpanser og bjørne. Alle de store dyr er her. Men der er også en hel del udover det sædvanlige:

Japanske makakaber er der en hel koloni af. Plus en stor flok mandriller. Dem er der ingen af i København, på trods af Mandril-aftalen!

Fugle er her også i rigt mål. Gribbe, ørne, papegøjer, flamingoer, storke, strudse, gråspurve. Men kasuaren er noget af en overraskelse. Vi taler om verdens farligste fugl. Og på billedet ses den uhyre sjældne iranske leopard.

Og nu vi er ved de farlige dyr, så er stedets Reptile House absolut et besøg værd. Her er regnskovsfornemmelsen meget intens, og krokodiller og slanger trives godt. Der er sågar mulighed for at se den frygtindgydende Gaboon viper. Giftigt kryb, med verdens længste hugtænder!

Selv om Roms zoo ikke nyder anerkendelse i turistguiderne, så er det bestemt et besøg værd. Men i morgen tager vi en seværdighed, som alle er enige om er noget helt specielt. Læs med imorgen. Der er regnvejr i vente, og vi tager en tur til Vatikanet.

Første dag i Rom

Foto: Hardmaj1, flickr.com

Så er vi kommet til byernes by. Min søn har vinterferie, og efter en ubesværet flugt herned med SAS, er det tid til at finde et ordentligt pizzeria.

Det lige om hjørnet kan vi ikke goutere. Vi er ikke kommet til Rom for at spise elektrisk fremstillet pizza. Vi skal have den bagt i en rigtig italiensk ovn med brændende brænde. Og ikke så langt fra Colosseum finder vi et godt sted.

Jeremy får en med spicy salami, og jeg napper en med champignon og skinke. Hertil Fanta og Frascati. Dejlig mad og drikke ovenpå rejsen.

På vejen tilbage til vores hostel ligger Basilicadi San Clemente. Interessant, for netop denne aften er der gang i den. Det vrimler med gejstlige, og luften er tyk af røgelse. Selveste kardinal Miloslav Vlk er tilstede.

Og hele fem slovenske kor lovsynger Herren. Vi sætter os bag en stribe nonner og følger La Solenne Celebrazione Eucaristica. Kirkerummet er vildt smukt med guld og kunstneriske krummelurer i hver en hvælving.

En pater deler pamfletter ud, specielt produceret i aftenens anledning. Og når det mest anvendte ord i et sådant hæfte er "sancte", så ved man nok hvad klokken har slået.

Men hvem, hvornår og hvordan? Skønsangen peger i retning af mega bimlen, men tværtimod: En hvidklædt munk trækker diskret i en klokkestreng og får en lille klokke i tre meteres højde til at ringe, og så sker det: En procession på velsagtens hundrede hellige mænd entrer midtskibet. To og to går de på rad og række op og kysser alteret. Tilsidst kommer de fornemste, med funklende kroner i guld og ædelstene.

Som rosinen i pølseenden kardinalen selv, som tager ordet og siger noget vi ikke forstår et pluk af. Men de slovenske kor fra Stanislav’s Institution er en fryd for øret. Akustikken er super i det gamle tempel, og jeg hvisker til min søn, at dét her er musik! Når nogen siger at noget har lydt guddommeligt, så kan det være de har hørt mænd og kvinder synge til en katolsk seance som denne.

Det er muligt knægten foretrækker pop og rock, men gregoriansk kirkesang i San Clemente tager Jeremy bestemt ingen skade af.

Zodiac

Min ven Henrik har erhvervet sig et stort skilderi. Jeg kan godt lide det. Der er noget afstressende over det. Og på nettet kan jeg se, at hvert stjernetegn varer et år! Det er jo lige sagen for alle der ikke synes de har tid nok.

Østerlændingene startede deres kalender længe før os i Vesten. Derfor skal vi plusse med 2698 år, hvis vi vil kende årstallet i Kina.

På Henriks store kalendermaleri er der tegninger for hvert dyr i Østens atrologiske zoologi: rotten, oksen, tigeren, kaninen, dragen, slangen, hesten, fåret/geden, aben, hanen, hunden og grisen.

Alle har karakterer der ligner et af disse dyr, og vil du vide hvilket dyr der minder mest om netop dig, kan du på Kina-portal.dk få svar. Jeg er for eksempel født i Oksens år, og metal er mit rette element.

Vores eget zodiac, de vestlige stjernetegn, er en lidt mere rodet affære. Halvdelen er dyr, 2 er mytologiske hybrider – og på sidste måneds mest læste blog ser jeg, at der endda er introduceret et helt nyt stjernetegn: Slangebæreren.

Sådan en er jeg. Men i det omfang jeg overhovedet læser horoskoper, er jeg fortsat henvist til at kigge under Skytten. Ugebladene synes ikke at have plads til den ny slangebærer. Endsige det kinesiske zodiac…

Pengepusher

Foto: Jyskebank.dk

Advokatrådet vil have skrottet titlen bankrådgiver.

Der er jo reelt tale om sælgere. Det er endda bankerne selv der har uddannet og ansat de mennesker. At kalde dem bankrådgivere svarer til at kalde bilsælgere for transportrådgivere.

Hvad kan vi gøre dig lidt klogere, begynder speaken i en bankreklame for Sydbank. Sætningen giver ikke rigtig mening, og det gør det heller ikke at kalde bankens medarbejder for kundens rådgiver.

Jeg foreslår en helt ny stillingsbetegnelse: Pengepusher. Det afspejler både vores afhængighed af finanser, og bankernes anløbne moral. Tænk at "bankrådgivere" fik deres kunder til at placere sparepengene i "sikre" Amagerbanken aktier…

Sikken storm

Bølle var lykkelig for at blive lukket ind da stormen tog fat her østpå. Men efter en bid Perfect Fit tørfoder og en tår vand var uvejret slettet af kattens hukommelse og den mjavede om at komme ud igen.

Halvt ude af havedøren kom den dog på bedre tanker og gik baglæns ind igen. Men da vi lå i vandsengen, og stormen for alvor ruskede i træer og buske, mjavede kræet igen og ville ud. Halvt ud. Og ind igen.

I nat, da stormen var på sit højeste, havde Bølle igen glemt det var uvejr og mjavede atter for at blive lukket ud. Så er du selv ude om det, tænkte jeg og verpede nærmest i søvne katten ud af soveværelsesvinduet.

Der er jo en grund til at det hedder et kattens vejr. Bølle er helt sikkert blevet blæst godt igennem, men han har tyk pels og lavt tyngdepunkt, så natten har nok alligevel været ok at være ude i.

Vi er sluppet nådigt fra stormen. Orkanpust havde revet presenningen af Christianiacyklen og væltet havemøblerne. Stolen her vil blive rejst og repareret når vinden er løjet af. Eller når vi får brug for den engang til sommer.

Pølsesnak

Foto: Thomas Bach Nielsen, Danmark

Reklamefilm får mig ofte til at ligne et spørgsmålstegn. For eksempel denne her fra Danmarks førende producent af spegepølser, hvor en mand og en kvinde taler om hvordan de mødtes.

Til sidst siger kvinden noget om at det var en 3-stjernet oplevelse… Og jeg tænker på om min kæreste måske også synes vores første møde var en 3-stjernet oplevelse. Men jeg tør ikke spørge.

Hun kunne godt finde på, med et glimt i øjet, at tænke tilbage og så tørt replicere:
– Nej, det var mere en cocktailpølse.

Årets bedste dvd

Hvad skal emnet være, hvis en historie virkelig skal fænge?

Sex?   Drama?   Humor?

Det rigtige svar er kvægdrift.

Det lyder måske som lyv, men dvd salgstallene taler deres tydelige sprog. Den mest solgte dvd i 2010 handler om at passe køer. Det fremgår af årshitlisten fra brancheorganisationen IFPI Danmark og Foreningen af Danske Videogramdistributører.

Det er sandheden: Hvis vi for alvor skal lokkes til at købe film, så skal det handle om kvægets røgt og pleje.

Det har filmfolkene i Hollywood længe været klar over. Derovre kalder man dem westerns.


Foto: Timo Balk, Australien

Flimmer

Det kan ske at en af mine venner pludselig dukker op på tv-skærmen. Som regel en af dem, der umiddelbart har en fordel i at komme i fjernsynet. Politikere, foredragsholdere, forretningsfolk, kunstnere…

Men onsdag morgen var det sgu Flemming, der tonede frem. Ham havde jeg ikke lige regnet med skulle stå og give et interview i morgennyhederne. Til gengæld er det ikke nogen overraskelse at Wendy er på.

Wendy har trods sin unge alder allerede oparbejdet en ganske fornuftig børneopsparing, fordi hun er usædvanlig god foran et kamera. Hun har efterhånden mange gange optrådt i reklamer, og honoraret er sat i banken.

Hun har også spillet med i Lars von Trier filmen Manderlay, sammen med navne som Lauren Bacall, Danny Glover, og Willem Dafoe. Jo, Wendy kan skam hittes på IMDb.

Men denne gang var far og datter filmet i en mere ubehagelig sag. Politiets Task Force havde tidligt om morgenen foretaget en razzia i Værebroparken, og anholdt flere personer for ulovlig våbenbesiddelse og tyvekoster.

Den slags er det selvsagt ikke rart at være nabo til, og Flemming er da heller ikke tryg ved situationen. Men interviewet klarede han fint.

Om sommeren mødes vi af og til og får os et glas rødvin på legepladsen, mens Wendy og Jeremy løber rundt, gynger og leger gemme.

Politiets indsats skulle gerne sikre at det også kan ske i år.

Gråkoldt

Foto: Aneta Blaszczyk, Polen

Det ser altså for surt ud i dag.

Verden udenfor er gråmeleret og kedelig. Lidt hvidt, lidt sort og en masse trist imellem.

Og så er det åbenbart tid til at kvarterets træer bliver beskåret.

Jeg synes det ville pynte mere hvis man malede himlen rigtig blå.

Termometeret trænger også til mere blå farve.

Nul grader er alt for lidt, især når det samtidig er klamt og blæsende.

Blå er sådan en smuk farve.

Og hvis der så også lige ville komme lidt gult og grønt på de nøgne grene.

Sådan, ja. Nu ser det sødt ud.