Jeg er en abe

Foto: Hagit, Israel

Vi er alle sammen aber. Det gik for alvor op for mig forleden mens jeg lyttede til en radioudsendelse om Darwin. Vi har hele tiden fået at vide, at mennesket nedstammer fra aberne. Hvem har ikke set evolutionstegningen; Først gik vi rundt på alle fire, så gik vi til at gå på bagbenene, og videre gennem tiderne gik vi med krum hals på jagt med køller og spyd, indtil vi rankede ryggen og spankulerede rundt med vores attachétasker.

Men vi ER selvfølgelig stadig aber. 97 % af vores DNA deler vi med chimpanserne. Vi skider, prutter, spiser bananer, parrer os og får unger på samme måde. Der gør praktisk taget ingen forskel, at vi menneskemænd er den primat, der målt i forhold til kropsvægten har den største pik.

Det hedder sig, at dyr hverken kan grine eller græde. Måske ved de bare snart ikke om de skal det ene eller det andet.

Vi er aber, med en helt exceptionel evne til at rage habitater til os. Der er snart ikke den plet på jorden, vi ikke har sat os på. Den nøgne abe.

Vi er pattedyr. Selv er jeg ligefrem babsoman, høhø.

Nå, inden jeg kører af sporet, vil jeg lige finde et portræt som godt kunne være mig, hvis altså jeg ikke så ud som jeg gør. Jo, her er et godt et…