Viser opslag med etiketten abe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten abe. Vis alle opslag
torsdag den 18. februar 2010
Menneskedelfin
Snowflake var i mange år et vartegn i sig selv for Barcelona. En stor hvid gorilla med blå øjne, som smilede venligt til alle der kom og så til ham i byens zoologiske have.
Idag er det stadig muligt at se ham i Barcelona Zoo, men på plakater og plancher hvor hele hans livshistorie er at læse. Der er nu stadig masser af aber: gorillaer, chimpanser, mandriller, bavianer… Store og små arter, med og uden haler.
Men Barcelona Zoo har også delfiner. Jeremy og jeg overværede træningen i går. Det var fantastisk. Det er som om der er en slags familiebånd mellem os mennesker og delfinerne. Det var ligefrem bevægende da træneren selv sprang i vandet og legede med dem. Efter nogle flotte tricks fik de knus og kram, og delfinerne vinkede farvel med halerne til os publikummer.
Jeremy har optaget lidt på sin mobil og lagt det på YouTube (Han bliver glad for en kommentar og en rating). Og jeg tog da også et portræt efter forestillingen, hvor vi gik nedenunder og kiggede ind i vandet til dem. Hende her synes vist hun ser bedst ud sådan lidt fra siden. Så kan man rigtig se det store smukke smil.
onsdag den 18. marts 2009
Jeg er en abe
![]() |
| Foto: Hagit, Israel |
Vi er alle sammen aber. Det gik for alvor op for mig forleden mens jeg lyttede til en radioudsendelse om Darwin. Vi har hele tiden fået at vide, at mennesket nedstammer fra aberne. Hvem har ikke set evolutionstegningen; Først gik vi rundt på alle fire, så gik vi til at gå på bagbenene, og videre gennem tiderne gik vi med krum hals på jagt med køller og spyd, indtil vi rankede ryggen og spankulerede rundt med vores attachétasker.
Men vi ER selvfølgelig stadig aber. 97 % af vores DNA deler vi med chimpanserne. Vi skider, prutter, spiser bananer, parrer os og får unger på samme måde. Der gør praktisk taget ingen forskel, at vi menneskemænd er den primat, der målt i forhold til kropsvægten har den største pik.
Det hedder sig, at dyr hverken kan grine eller græde. Måske ved de bare snart ikke om de skal det ene eller det andet.
Vi er aber, med en helt exceptionel evne til at rage habitater til os. Der er snart ikke den plet på jorden, vi ikke har sat os på. Den nøgne abe.
Vi er pattedyr. Selv er jeg ligefrem babsoman, høhø.
Nå, inden jeg kører af sporet, vil jeg lige finde et portræt som godt kunne være mig, hvis altså jeg ikke så ud som jeg gør. Jo, her er et godt et…
Abonner på:
Opslag (Atom)

