Foto: Tom Andersen, Photocenter.se |
Jeg har aldrig før hørt om dette bær, som på etiketten af Raymonds syltetøjsglas ligner et gult skovhindbær. Men det er også en ligefrem sjælden delikatesse, jeg bliver budt på.
Hjortron sylt er noget af det dyreste syltetøj man kan få for penge: 52:- kronor for et lille glas med 320 gram. Men det smager altså også virkelig dejligt.
Det er ikke fordi bærret er direkte truet, at det skal være så dyrt. Men det vokser kun spredt i det uvejsomme Nordsverige. Man skal altså langt væk for bare at fotografere et.
Jeg har surfet lidt på nettet for at få lidt mere at vide om det vilde lækre bær, og fundet et blærerøvsbillede, hvor en svensk kone stolt viser fangsten efter to dages hjortronjagt frem. Hele 5 spande plus det løse poseres der med, foran vandflyveren som skal bringe ægteparret og den mindre formue i hjortron tilbage til civilisationen.
Jamen, det blev da en nydelig lille blog i dag. Tak fordi du læste med. Det skal fejres med en kop god (billig) svensk kaffe, og en (dyr) dejlig hjortronmad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar