En falden kvinde

Foto: J. Herrero, Spanien

Jeg har lige læst en blog om croquis. Den har fået mig til at tænke tilbage på min læretid som reklametegnerelev.

Jeg kendte nogle der gik på Kunsthåndværkerskolen, og når der var croquis tegning om aftenen, sneg jeg mig med indenfor og bestak modellen med et stykke chokolade.

Underviseren vidste egentlig godt, jeg ikke gik der, men jeg fik lov til at være med alligevel. Og næste morgen havde jeg så en stak tegninger med til bedømmelse hos min mester på reklamebureauet, som var tidligere elev på skolen, der idag hedder Designskolen Kolding.

En aften var modellen en smuk og frodig blondine, som var rigtig dygtig til at stå stille. Hun kunne holde selv svære stillinger i både fem og ti minutter, hvis det skulle være, uden at røre sig det mindste. Så hun var populær i atelieret.

Jeg tegnede koncentreret, kiggede med små intervaller op fra tegningen, mens blyanten fór hen over papiret.

Pludselig var modellen væk!

Pyt, tænkte jeg – jeg kunne godt huske hvordan hun stod, og blev ved med at tegne. Indtil jeg fattede, at modellen var besvimet og segnet om, og at nogle mere nærværende elever var igang med at hjælpe den nøgne kvinde til bevidsthed.

Hun havde stået model for kunstmalerne tidligere på dagen, og terpentin-dampene måtte have påvirket hende. Oveni havde hun nok stået uheldigt på hælene, så blodet på et tidspunkt var løbet fra hjernen, og hun var drattet sammen midt på gulvet.

Det var en ubehagelig oplevelse, selv om modellen hurtigt kom til hægterne. For hvordan pokker kunne jeg have været så koncentreret, at jeg ikke havde opfattet at et andet menneske var faldet omkuld lige foran øjnene af mig.

Jeg har tegnet croquis mange gange siden, men ikke helt så koncentreret. Mine croquis tegninger er siden den oplevelse lavet på en lidt anden måde.

Jeg skynder mig at blive færdig. Er der fem minutter at tegne i, gør jeg tegningen færdig på fire – og bruger det sidste minut på bare at nyde synet af modellen.

Mens man tegner croquis, ser man på en særlig måde. Man registrerer former, balance, lys og skygge, og tænker faktisk ikke på at det er en nøgen kvinde man tegner.

Derfor bliver jeg som regel færdig med min tegning før tid, og bruger resten af tegnetiden på at se helt normalt på modellens krop. Se hvor smuk hun egentlig er, og dvæle lidt ved hendes bryster og balder, blandt andet. Og tænke mit… ;-)

– Men først og fremmest holder jeg selvfølgelig øje med at hun ikke falder.