Portvinssmagning

Foto: Carla Pais, Portugal

Engang var portvin noget man bød uventede gæster, gerne på en lille sølvbakke, sammen med lidt småkager.

Nu er det en mere alvorlig sag, hvor kendere går op i årgang, farve, duft, smag og helhed. Det fandt vi hurtigt ud af, da vi torsdag aften ankom til Alfred & Kamilla på Rugårdsvej i Odense.

Garntrisse og jeg havde tilsluttet os en overdådig Graham’s Winemakers Dinner, syv retter med forskellige portvine som følgeskab. Middagen skulle ligge i forlængelse af Den Fynske Portvinsklubs smagning af alle de klassiske årgange fra 1955 til 2000 – i alt 13 flasker.

Smagningen trak ud, så vi stillede os til at vente ved en sort disk med små skåle med diverse oliven og salte snacks og solsikkefrø. Og snart fik vi smagningen med fra sidelinjen:

Min ven Gert Jessen kom ud til os og bød velkommen med et par slatflasker af årgang 1983 og 1985. Så kunne vi se om vores ganer fandt mest behag i den ene eller den anden. Som Gert sagde, så havde vi adskillige gange delt mundvand og ville naturligvis gerne drikke af samme glas.

Vi viste straks evner udi portvinssmagning, da vi udpegede 1985eren som den bedste. 1983 var nemlig kun en lille klassiker.

Portvin smager godt, og længe… Snart var vi en halv snes middagsgæster der stod og ventede på at komme ind i selve restauranten. Men smagningen trak endnu længere ud, og vi fik endnu flere årgange smuglet ud fra portvinsklubbens smagning, der var akkompagneret af Graham’s direktør Dominic Symingtons velsmurte oxfordengelsk.

Det er en speciel oplevelse at drikke en vin der er lavet før man selv fik personnummer. 1955 – en stor oplevelse. Og den egentlige aperitif, The Tawny, var bestemt heller ikke noget skrammel.

Der var dækket op med et stort arsenal af glas og bestik til det hele. Første ret var rødtunge - høns - jordskok, sammen med et stort glas afkølet Graham White Port. Jo, portvin kan godt gå an til fisk.

Slethvar - løg - rosenkål - mandel, kom sammen med en Redoma 2007: hvidvin lavet på en drue der ellers normalt indgår i portvinsproduktion.

En indlagt lille suprice var et eksperiment fra kokkens side, men han behøver ikke gentage det for min skyld. En mørkerød kold sorbet-agtig substans, med revet foie gras drys over. Hmm.

Kalv - kalv - kalv - karamel - grønt var straks sjovere at sætte tænderne i, og dertil Graham’s kultvin Chryseia Rød 2003, samt en Altona tinto reserva 2006. Snakken gik livligt omkring bordene, en selvfølge med så meget godt til både hals og mave.

Blå oste - ahorn sirup - peber. Med mere portvin, nu en 1999 Graham’s Malvedos Vintage port.

Kirsebær - chokolade - tempranillo. Bærene var syltet i sommers, kagen rigtig god og dekorativ, anrettet på tallerkenen efter alle madkunstens regler. Og intet måltid uden et godt glas portvin til sidst: Graham’s 30 years Tawny port.

Jo, det var en dejlig aften skråstreg nat, og turen hjem med taxa og DSB forløb småslumrende og problemfrit.