mandag den 23. marts 2009
Åh nej, ikke igen
Allerede efter få dage skal jeg atter foretage et tøjindkøb, noget jeg er lige så lidt vild med som tandlægebesøg.
Læsere af denne blog vil vide, at jeg i sidste uge måtte se min trofaste livrem gennem mere end tyve år – gå i to.
Nu er den nye sorte livrem så også bukket under. Og det er sgu da for dårligt. Men jeg må åbenbart have betalt for lidt?
Synes ellers jeg havde tjekket kvaliteten: Made in Italy, og der stod også at det var læder. Bonded leather, sågar. Jeg var ikke helt klar over hvad "bonded" betød, men gættede at det her var kvalivare, som selv mr. Bond ville goutere.
Det hjælper ikke rigtig at slå op i ordbogen: bonded goods betyder varer på frilager. Måske en engelsk-italiensk ordbog istedet vil vise, at bonded leather nærmere betyder snyde-læder?
Nå, men på’en igen; En ny livrem skal findes og købes. Pokkers også…
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar