Foto: Omslaget fra det berømte Supertramp album Breakfast In America |
Du får kun en kiks og en tør kop kaffe uden smag, siger min kæreste. Mere er der ikke i en continental breakfast.
Jeg er endnu engang blevet klogere på forskelle mellem engelsk engelsk og amerikansk engelsk. Hvor continental breakfast i England skal forstås som et morgenmåltid som det spises på den anden side af den engelske kanal, så dækker samme betegnelse en skrabet buffet i morgentimerne.
Liki Tiki Village byder hver morgen på en decaf og en lille foodbar. Plus, fordi det er et fint sted, en stor cola, en appelsin og et rødt æble pakket ind i cellofan.
Men selvfølgelig skal vi også prøve rigtig breakfast in America:
Altså kører vi til Sizzler, hvor der er all you can eat for nogle få dollars. Og så er der banko på hele pladen:
Pandekager med honning og orangesyltetøj, stegte kartofler, scrambled egg, bacon, french toast, fritter, oliestegte kartoffelkager, hashbrowns og tykke pølser med Heinz ketchup og Sizzlers egen BBQ dressing, diverse gravy sovse, baked beans, spejlæg, og godt med salt og peber.
Salat i lange baner, tre slags melon, kiwi, æbler, pærer, druer, rosiner, grapefrugt med rødt frugtkød, ananas, couton’er, og meget mere. Af drikkevarer er der kaffe, diet coke, mælk, og hvad man er til i juice. Jeg vælger dog en syvende mulighed: icetea, unsweetend. Ellers får jeg sukkerchok – for vi er slet ikke færdige:
Chokoladekage, apple pie, crossant, flere slags småkager, nøddekage og sorte OREO bisquits med hvid creme. Bagels og hytteost. Der er også ad libitum softice med flødeskum.
Resten af dagen går vi rundt i SeaWorld for at få forbrændt de alt for mange kalorier. Vi springer forståeligt nok frokosten over, og efter solen er gået ned, kan jeg sagtens nøjes med lidt garlic bread med danish blue cheese. Hertil et koldt glas hvidvin.
No problem…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar