fredag den 21. maj 2010
Stamps
Ungerne har skrevet postkort hjem til deres skoleklasser, og der skal selvfølgelig frimærker på. Så vi kører ind til et post office.
Jeg lægger en ti dollar seddel på disen og siger: Stamps, please.
Ekspedienten kigger lidt tvært på mig. Hun behøver et eksakt antal og pålydende, før hun kan gennemføre ekspeditionen. Fair nok – så vil jeg bede om seks mærker á 98 cent, som er den korrekte værdi når feriehilsner skal med luftpost hjem til Danmark.
Sådan bliver det. Seks frimærker for postcards to Denmark comming up. Og med købet følger en alenlang kassebon:
Der står nogle tal på den: 347699998 og 11691805800097. Hvad de betyder, ved jeg ikke. Men (047) 892-6883 må være et telefonnummer til posthuset.
Kvitteringen bekendtgør, at jeg har handlet på Saint Cloud Post Office, som ligger i Florida. Det har jeg gjort den 17, maj 2010 kl 02:18:47 PM.
Vi taler om 6 mærker med motiv fra Grand Teton i National Park Wyoming, PSA. De beløber sig til 5.88 $, jeg har betalt 10 dollars og fået 4,12 tilbage.
Jeg synes allerede at der er rigeligt med information på min bon, men det fortsætter: Jeg kan bestille yderligere frimærker på USPS.com/shop, eller ringe til 1-800-stamp24. Jeg kan tillige gå på USPS.com/clicknship og printe afskibningslabels ud, sammen med porto. Der er yderligere information hvis jeg ringer 1-800-ASK-USPS…
Bonen fortæller også at jeg kan få min post præcis hvornår og hvor jeg ønsker det. Jeg skal bare ansøge om en mailboks. Det kan gøres online på usps.com/poboxes.
Min kvittering er iøvrigt nummer 1000302714083, og jeg er blevet ekspederet af clerk nummer 98.
All sales final on stamps and postage. Re funds for guaranteed services only. Thank for your business.
Og så opfordres jeg til at fortælle om min seneste postal experience. Postvæsenet vil gerne være endnu bedre til at servicere sine kunder, så jeg skal vide at min mening betyder noget. Jeg tvivler dog på, at postvæsenet i Florida vil bruge min blog til noget, men jeg sender da gerne et link.
Nederst på min bon står der, at denne bon er costumers copy. Den amerikanske stat har så deres egen copy. så der er total tjek på mit køb af postale klistermærker.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar