Wildlife

Alle de reklamer! Der er ikke en eneste civiliseret plet, der ikke bærer på et reklamebudskab. Selv nummerpladen på bilen reklamerer for myflorida.com, og vores nøglekort er en reklame for den nyeste tegnefilm fra Disney, Princess and the Frog.

Vi er jo ikke kommet til USA for at se commercials, så dagens program er at komme et sted hen, hvor der ikke er blinkende neon og billboards for advokater, kirker og hoteller langs vejen.

Vi kører ad den gamle landevej mod Melbourne. Langsomt tynder det ud i skilteskoven. Vi ser sorte køer på en mark. Store plantager med appelsintræer. Og en cafe inn ved Aligator Lake viser sig at være lukket. Det tegner godt.

Annette drejer ned ad en grusvej. Det er første gang vi ser vej der ikke er asfalteret. Den er til gengæld over ti meter bred. Vi er, skal det vise sig, på vej ind i en nationalpark, der ikke er nævnt på vores kort.

Vi standser bilen ved et ubemandet checkpoint. Man skal skrive sig ind på en blok, inden man kører ind i området, og angive om man er på jagt, fiskeri, telttur… Vi sætter kryds ved wildlife view.

50 meter fra os står en stor lysebrun hjort med lang hale og observerer os. Så springer den afsted lige så pludseligt som den dukkede op. Wouw…

Vi kører ind i området. Iøvrigt som den første bil i dag, ifølge blokken. Her er ingen reklamer, men vi kan se en maskine langt borte i færd med at fælde træer. Vi finder nogle brombærbuske og stiger ud for at smage. Og finder endnu et spændende dyr: Store sorte græshopper der har en gul stribe langs ryggen.

Vi kommer til en loop road og vælger retningen east. Store ørne cirkler rundt i himlen over os. Børnene mener de venter på at vi skal dø. Og så finder vi ud af, at Jeremys nye Pentax har en meget bedre zoom end mit gamle.

På et gammelt afpillet træ sidder en stor sort grip. Og pludselig ser vi et bæltedyr! Vi standser bilen og løber efter det. Det slipper fra os ind i noget budskads, men Jeremy når at tage et foto. Safarien er igang, og vi har allerede fået et stort udbytte.

Hov, der er små harer, eller kaniner? Vores kendskab til den lokale fauna er begrænset, så vi ved ikke, om de har normal størrelse eller er unger. Vi finder også et skelet med noget pels på. Måske et stinkdyr? Alligevel dejligt med et dyr der ikke løber sin vej.

Annette standser ved en mangrove sø. Det er skønt at stå i skyggen og nyde naturens mange lyde og dufte. Her er små fisk, der prøver at snappe små skøjteløbere på vandoverfladen. Og pludselig flakser en gul sommerfugl med vinger på størrelse med håndflader ud over søen.

Annette peger ud på en træstamme ude i søen og siger det er en krokodille. Vi kigger længe. Træstammen rører sig ikke en millimeter. Eller gør den? Jeg vil finde en sten og kaste ud på den, så min kæreste kan komme ud af sin vildfarelse.

Så er det materialet vender sig en kvart omgang! Jo, sgu, det er fanme en krokodille. Og da vi ser ordentlig efter, er der faktisk tre. Wouw. Det her er ikke Gator Park, men store krybdyr i egen vild natur.

Vi ser mærkelige storke, der er utrolig godt camoufleret. Og en ugle flyver forbi os mens vi kører videre. Vi ser også hønsefugle, som vi skyder til at være kalkuner. Annette siger hun lige har set en lang sort slange forsvinde hurtigt væk fra vejen – men vi er ikke sikre på hendes vidnesbyrd, selv om hun jo havde ret i at træstammen før var en dræber.

Himlen er faretruende mørk, og så åbner sluserne sig. Regnen fosser ned. Vi må holde stille, for vinduesviskerne kan slet ikke følge med, selv om de pisker frem og tilbage som metronomer på speed. Store lyn forbinder himmel og jord. Endnu en stor naturoplevelse.

Vi skriver os ud af området som vistnok hedder Bull Creek Triple N Wildlife Habitat og glider tilbage mod Kissemmet. Bladrer lidt i et coupon hæfte, og får en klækkelig rabat på CiCi’s pizzarestaurant.