Foto: Roger Sanderson, England |
Den gamle postmester har lovet at sige noget sjovt som indledning til dagens møde i Menighedshuset i Lunderskov. Det bliver en lille ordleg fra krigens tid:
– Hvem er de tre mest betydningsfulde mænd i Tyskland?
– Det er Best, Hitler, Himmler…
35 sjæle har indfundet sig, og præsten glæder sig over det store fremmøde. Og så giver han ordet til min mor, som holder et glimrende foredrag om den danske kirke i Argentina. På blot en halv time får hun fortalt om det store land, der har subtropisk klima i nord, og isbjerge i syd, om indianerne, spanierne, og den stædige danske pioner Juan Fugl, som immigrerede til Buenos Aires med sin hjulplov og 20 rigsdaler, og siden startede både kirke og mølle og meget mere i Tandil.
Efter kaffe og rundstykker med syltetøj synger vi en sang, jeg ikke før har været opmærksom på. Men alle andre her kender den. De var vist alle børn den 5. maj 1945. Og fordi det er en meget smuk sang, vil jeg gerne have den med på min blog. Den er virkelig godt skrevet, og holder den dag i dag.
Den er skrevet af Mads Nielsen som var apoteker i Kolding, og den står i sangbogen Hjemlandstoner:
En lærke letted´, og tusind fulgte,
og straks var luften et væld af sang.
De tusind tårne tog til at tone,
så landet fyldtes af klokkers klang,
og byer blomstred´ i rødt og hvidt,
og det var forår og Danmark frit.
Ja, Danmark frit!
Det var en morgen som tusind andre
og ingen morgen i tusind år,
da Danmark vågned med klare øjne
til glædestimer og frimandskår,
og landet lyste fra sund til klit,
for det var forår og Danmark frit.
Ja, Danmark frit!
Vi mindes stille de tapre døde,
hvis navne lever i Danmarks navn,
og takken søger til dem, der segned´,
og dem, der sidder med tunge savn.
Gud trøste dem, der har lidt og stridt,
til det blev forår og Danmark frit.
Ja, Danmark frit!
Men du, som styrter de stoltes riger
og løser fangne af bolt og bånd,
dig flyver hjerternes tak i møde,
vor skæbne er i din stærke hånd.
Nu er det forår og Danmark frit,
velsign det, herre, fra sund til klit.
Fra sund til klit!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar