Liggestol med udsigt

Jeg kigger op i æbletræet, og ind i parasolen, og over på tørrestativet. Og meget gerne på den blomstrende jasmin. Men mest af alt ligger jeg og kigger op i himlen.

Svaler flyver smukt ind og ud af mit synsfelt, og skyer glider langsomt med som baggrundsstaffage. Det er meget kønt og vederkvægende at følge med i.

En cumulus-sky lidt a la blomkål driver mod venstre, hvor den opløses, og helt bogstaveligt, forsvinder ud i den blå luft.

Det er dejligt at ligge her i Garntrisses liggestol. Hun har to, og den anden står klar lige ved siden af, så hun også kan nyde synet af den blomstrende jasmin i sin have, når hun kommer hjem fra arbejde.

Bolle og kryds

Nogle tegner tændstikmænd, andre kruseduller, når de sidder og snakker med blyant og blok foran sig. Men Naja laver kryds og bolle.

Hun tegner hurtigt to lodrette og to vandrette streger, og sætter så et kryds i et af de ni felter. Naja er altid kryds. Med den anden hånd laver hun så en bolle.

Sådan går det slag i slag. Kryds, og bolle. Som regel bliver det uafgjort, for Naja har øjnene med sig, når hun leger noughts and crosses med sig selv.

Det sker, at Naja får tre kryds på stribe. Og så har hun jo vundet! Men så har den anden jo tabt… Og det er jo også mig, siger Naja.

Og hvad kan man så lære af det? – Tja, det er simpelthen umuligt at vinde over sig selv, fastslår Naja med et sommersmil.

Superstjerne slukt

Foto: Martin Lucas, Storbritannien

Det kom som lyn fra en sort himmel. Michael Jackson døde for et døgns tid siden. Den hvide afroamerikaner blev 50 år…

Hans livlæge er væk, og politiet har fløjet kroppen af poppen til obduktion. Verdens mest solgte albums titel, Thriller har vist sig nærmest at være profetisk…

Nogen troede måske han allerede var udbrændt, men nyheden om hans død har blæst de fleste andre af mediescenen…

Sådan er det med en ægte stjerne. Til slut eksploderer den som supernova, og snart er kun kollapsen tilbage. Og musikken…

Manden med kleopatranæsen er strøget til himmels i en moon walk. Resten af verden kan kun se tilbage, et par dage…

Stikker

Foto: Nicolas Raymond, Canada

En anonym profil pikker i Mingler møddingen, og vil gerne have hjælp fra alle os andre for at få gang i sit projekt med at skrive en bog om vores community site.

Vi ved kun at forfatteren er en 46-årig kvinde – eller er det bare noget han siger?
 
Faktum er, at de fleste reagerer som pindsvin. Krummer sammen og viser børster. Hvis det her handler om at hver en tandsten skal vendes i løvens gab, så er det klart at både de gode, de onde og de grusomme viser tænder.

Romanommingler blogger med stikord om bog-projektet, og efter hendes blog i dag står det klart at den grimme pindso Vikingmamma vil få en central rolle i udgivelsen.

Bogen bliver en samfundsroman, og det er godt tænkt at bruge Mingler som udgangspunkt og location. Så jeg vil da ønske forfatteren held og lykke, selvom mange stritter imod. Hun skal ikke lade sig slå ud af at så mange er prikne og pikerede. Der kan sagtens komme en rigtig god bog ud af anstrengelserne.

Det skjulte land

Foto: Roberto Valdés, Bolivia

For mange år siden kærestede jeg med en der hed Kirsten. Det er nok femogtyve år siden jeg sidst har set eller hørt noget til hende, men fordi hun dengang samlede på postkort af papegøjer, får hun en kærlig tanke når jeg ser et foto som dette.

Engang gav hun mig et digt i fødselsdagsgave. Det har altid undgået at blive smidt ud, og har overlevet flytninger og en hel del oprydninger, selv om jeg hverken har indrammet det, eller i det mindste bare hængt det op på en opslagstavle med en tegnestift.

Indtil nu er det vist kun mig, og hende selv, selvfølgelig, der har læst det. Men nu synes jeg det skal slippes fri. Det er jo rigtig mange år siden vi havde vores hemmelige amourøse affære, men Kirstens digt holder endnu:


Der findes en verden bag verden,
som ikke kan ses, men fornemmes;
et sted, hvor i tanken man færdes,
hvor sorgen og smerten kan glemmes.

Det sted er en lysplet, en sol, en erindring,
en glæde, en klang, en forventning,
et uendeligt rum af forhåbning og skønhed


Det land ligger åbent for alle,
det stråler med perlemorsglans;
man tror at enhver sit det kalde,
at det rummer enhver i sin krans.

Men dog er for mange det ukendt og skjult,
måske er dets indgang fordækt,
bag en tåge af flimmer og lethed og lys


Men når sorgens natsorte fugle
drager tæt vor vej forbi;
når man tænker blot på sig at skjule,
at finde for smerten et hi.

Da skimter man perlemorsporten,
da åbner sig herlighedsriget,
en forunderlig verden af trøst og af længsel.

Blishane

Foto: Istvan Markus, Ungarn

Er den ikke smuk, i al sin enkelhed? Helt sort, lidt sky, og med sin kridhvide pandeblis.

For nylig lagde jeg mærke til dens fødder. Indtil da troede jeg den havde helt almindelige andefødder, men næ nej: Fuglen har hvad ornitologer kalder lappefødder. De ligner jo også en slags små cykellapper på række.

I Nudansk Leksikon står der at hannen og hunnen er ens. Det tror jeg nu ikke passer. Der er jo altid den lille forskel.

Hos blishøns er pandeblissen vist en anelse mere fremtrædende hos hannerne, som her på fotoet. Men hvis det er rigtigt, så er dette vel egentlig ikke en blishøne, vel?

PS:
Naturens fugle er en hyggelig lille gruppe for os der holder af fuglelivet.

Stand-by

Da forsikringsselskabet Skandia ved årsskiftet 1976-77 skiftede navn, blev det markeret med en plakatfuld citater typograferet i alle afskygninger af skrifttypen Times.

Plakaten hænger i min læges venteværelse, og når jeg nu alligevel skal vente, er den klart bedre læsestof end stakken af dameblade med slankekure og billeder af kongelige babyer.

Tænksomme koryfæer blandt videnskabsfolk, forfattere, filosoffer m.fl. fra hele verden har bidraget. Mest markant står sætningen At forstå alt er at tilgive alt. Anne Louise Germaine de Staël (1766-1817)
Det synes jeg er kloge ord.

Men jeg dvæler også ved et citat om selvmord: Albert Camus (1913-1960) har sagt, at der kun findes et virkeligt alvorligt filosofisk problem: selvmordet. At afgøre om livet er værd at leve eller ej, er at besvare filosofiens grundspørgsmål.

Det ved jeg så ikke. Om jeg forstår. Jeg har kendt flere, som har begået selvmord, men jeg har aldrig hørt nogen sige, at de dermed kom med et eksistentielt svar. Tværtimod forlod de denne verden i en sort sky af knugende spørgsmål.

Hvorfor hængte blikkenslageren i Kolding sig? Vi havde jo dagen i forvejen spillet dart og drukket øl i solskinnet, og han havde sgu kone og to børn. Jeg fik at vide det var økonomiske problemer.

Hvorfor tog den anerkendte kunstner i Frankfurt sit liv? Vi havde jo fejret nytår sammen, festet, spist, skålet og danset hele natten. Jeg fik at vide det var af skam over at have gjort en kvinde gravid – og det var ikke hans kone. Som polsk katolik gør man ikke sådan noget – men derfor behøver man jo ikke tage sit eget liv; 1000 ave maria ville have skadet langt mindre.

Hvorfor tog min svigerinde i London sit? Vi havde jo hygget i hendes afrikanske køkken og glædet os over hvor godt det gik med børnene. Jeg fik kun at vide hun ikke ville leve mere.

Hvis nogen herinde vil begå selvmord, så tøv en kende. Glem det filosofiske lommeuld om meningen med livet. Træk dit vejr, drik vand og spis brød til.

Stil i stedet livet lidt på stand-by. Så ligger det klart til at genoptage når du igen får lyst til at leve livet.

Du risikerer kun at vente på at det går over af sig selv. Eller hvad det nu er livet gør.

Blank blog

Foto: Ana Schaeffer, Brasilien

Ikke at der ikke står noget i den. Men den er hverken breaking news eller up front med Twitter eller Facebook. Denne blog giver ikke svar på det spørgsmål man konstant og hele tiden render ind i: What are you doing? Nul update at hente her.

Jeg tror nemlig slet ikke bloglæsere er så pokkers interesserede i hvad jeg laver lige nu. Hvis det alligevel forholder sig sådan, kan jeg fortælle at jeg skriver en blog.

Jeg tror at blogs bliver mere interessante i takt med at de bliver ældre. Det er ligesom med dagbøger. Det er de gamle, der er mest spændende. Dem der er skrevet fornylig, skal faktisk lagre et par år, inden de for alvor er læsemodne.

Og en blog bliver jo ikke støvet med tiden. Den er lige så fin og blank som den dag den blev uploaded. Om føje år kan den læses som en bid fastfrosset nutid, fra dengang man selv pressede et fed hvidløg, helt uden hjælp fra sin pr (personal robot).

Tracks

Foto: Tobias Baldauf, Tyskland

Det ligner skinner der fører fra a til b, og tilbage igen fra c til d… Smukke linier i fineste metal og træ. Lydspor. Tracks.

Men på nettet handler sagen om dæk af ask, sider og bagside af mahogni, gribebræt og bro af rosentræ.

For den rytmeglade Jeremy, berømt bassist in spe, drejer det sig helt enkelt om en krop, en hals og et hoved. Et musiklegeme. Et firstrenget musikinstrument.

Først lærte han sig Smoke on the Water, og for tiden er det tonerne fra Frækkere end Politiet tillader. Inden da ting som Midt om Natten, Blaffersangen, I kan ikke slå os ihjel, temaerne fra Simpsons, Sponge Bob, Futurama og Family Guy. Happy Birthday, Love me do – og måske det bedste; noget han selv finder på.

Der er en ny akustisk bas på vej med posten. Den er sort og ligner noget fra en god gammel James Bond film, som han sørme også kan spille temaet fra.

Jo, jeg er stolt af min 11-årige søn.

Efter regn kommer sol

Foto: Doriana_S, Rumænien

Det har øset ned næsten non-stop et par dage, men nu er himlen blå, og vi ligger i havens to liggestole. Jeg i skyggen fra æbletræet med den bærbare, og Garntrisse i solen, under et slumretæppe og snorker.

Her er lunken papvin, peanuts og lakridser. Solen skinner og blæsten tørrer tøj på et stativ. Her er fuglekvidder og udsprungen klematis og lyd af motorvej i det fjerne. Græsset er grønt og fugtigt.

Der er sikkert andre par som lige nu nyder samme sol lidt tættere på, i hængekøjer og med paraplydrinks til lyden af sydens bølgeskvulp og palmesus – men det her i Greve er nu ikke at foragte.

Det er mere end okay. Det er lige til at blive glad af.

God weekend!

Konge med lille k

Foto: Gözde Otman, Tyrkiet

Prins Henrique er blevet 75 år. Hjertelig tillykke med det. Og så tror jeg ikke at vejret på ens fødselsdag fortæller noget om hvordan man har opført sig i året der gik. Danmarks konge med lille k har været en god højhed, selv om det har øsregnet hele dagen i går, og det dårlige vejr fortsætter i dag.

Republikanerne har kronede dage for tiden, hvor tilslutningen til kongehuset styrtdykker, og dronningens valgsprog i virkeligheden kan læses som: Guds hjælp, Folketingets kærlighed, Danmarks styrke.

Dansk Folkeparti giver prinsgemalen skylden. Henrique har, med et glimt i øjet synes jeg, stillet spørgsmålet, om vi synes der er ligestilling, når en kvindelig ægtefælle til regenten bliver dronning, mens en mandlig, som ham selv, ikke er blevet konge?

I følge DFs Søren Espersen skal prinsen ikke stille spørgsmål og tro han kan blive konge. Den er den slags der får republikanerne op af deres muldvarpehuller.

Fra baglandet lyder det mere direkte, at den franske abe skal klappe kaje og ikke tro han er noget. Man sagde også hold kæft til dronningen, dengang hun i sin nytårstale talte om de dumsmarte bemærkninger.

Når jeg nu vil finde et foto til denne blog, går jeg ind på scx.hu og skriver prince i søgefeltet. Og de fleste billeder der popper op forestiller – frøer! Med det in mente kan jeg da godt forstå, at dronningens mand hellere vil kaldes konge.

Vi kan vel sagtens have både en dronning og en konge, ligesom i skak (hvor dronningen kan rykke ud i alle retninger, mens kongen kun kan gå ét felt frem og tilbage og til siden). Jeg stemmer for, hvis dét også kommer til folkeafstemning.

Længe leve gårsdagens fødselar, som Daniella synes kan være konge med lille k.

Pyt

Tak for de søde trøste-pust i kommentarerne til min blog Snøft. Men det er ikke fordi jeg er på grådens rand.

Carl Viggo Meincke skrev teksten til en landeplage i 1937: Hvorfor er lykken så lunefuld, og hvorfor er livet så kort…

Det har fået Tor Nørretranders til at skrive en bog med titlen Glæd dig. Hans tese er, at man faktisk kan lave en matematisk formel for lykke.

Han har to påstande: Kontrol kan fjerne ulykke, men ikke bringe lykke. Og: Der består et udelukkelsesforhold mellem kontrol og glæde. Tors formel bliver da
Glæde x Kontrol ≤ 1

Altså: Jo mere kontrol, des mindre glæde, og omvendt.

Jeg har endnu ikke læst alle 200 siders "bevis" for den Torske førstegradsligning, men fotoet er min egen lille test på, om ligningen holder vand.

Istedet for, som den tyske fotograf, med et kompakt spejlrefleks nøje at kontrollere fokus på én bestemt dråbe i et gennemtænkt billedfelt af næsten grafiske regngrå flader, har jeg nonchalant med venstre hånd trykket på mit lommekameras udløser i automode og tilfældigt fanget et skønsomt udvalg af regnvejrsefterladenskaber på overfladen af et reklamegave regnslag fra forsikringsselskabet Alka.

Om der er mere glæde over dette foto, sammenlignet med det igår? – Tja, tjo, det er der vel…

Men skal man tage et glad foto, og illustrere en slags lykkefølelse, så er regndråber på grå baggrund selvfølgelig ikke det mest geniale jubel-motiv.

Snøft

Foto: Carsten Güth, Tyskland

At græde sig i søvn
det kan jeg ikke
men jeg kan drømme
at jeg græder

Når jeg vågner
er der krøllede kleenex
omkring min seng
som strøede rosenblade

Det er en mærkelig verden
jeg lever i

Kongehuset over to øl

Foto: Klaus Bentzen, Wonderful Copenhagen

Daniella sidder i sin frisørsalon og løser krydsogtværs, kan jeg se. Men inden jeg går ind til hende, smutter jeg lige over Istedgade, og de to trin ned i kiosken, hvor jeg henter to dåseøl i køleskabet.

Jeg er lige ved at tage to Royal, men husker så på at Daniella er en arg modstander af kongehuset. To Hof er selvsagt heller ikke nogen god idé. Det ender med to Tuborg. Vi åbner dem, og så tager vi en diskussion om for eller imod kongehuset.

Undertegnede er royalist, og Daniella er republikaner. Det er mere end holdninger – det er noget vi er vokset op med. Daniellas familie har været imod monarkiet i generationer, så hun har ligefrem fået republikken ind med modermælken.

Jeg har omvendt fået kongeriget ind med farvandet, for far var sømand og aftjente sin værnepligt ombord på Kongeskibet. Morfar var Ridder af Dannebrog, og adskillige våbenføre mænd i min familie har været i Den kongelige Livgarde, stolte over gallauniformen med den sorte bjørneskindshue.

Jeg skulle som barn ind på Amalienborg Slotsplads og vifte med dannebrogsflag på regentens fødselsdag, det behøvede Daniella ikke. Og Daniellas datter var også fri for "det pjat". Det var slemt nok, at hun gik på Zahles, som var den folkeskole, den kongelige familie også frekventerede.

Daniella stemte blankt til ændringen af tronfølgerloven, selv gad jeg ikke engang lægge en stemmeseddel i boksen til det flip. Jeg må give Daniella ret i, at 200.000 blanke eller ugyldige stemmer til grundlovsændringen må få politikerne og deres kongelige højheder til at tænke over monarkiets driftsikkerhed.

Vi kan ikke blive enige om, hvad kongehuset er værd. Eller hvad det koster. Vi ser mildt sagt forskelligt på den sag. Det er jo ikke bare et spørgsmål om apanager, regnestykket er mere kompliceret. Og ingen af os har nærlæst kongehusets årsrapport.

Modstandere af kongehuset vil sige, at millionerne til de mange familiemedlemmer med blåt blod i årerne, kunne bruges til meget andet godt. Men hvis vi ikke havde kongehuset, så ville vi jo have en præsident. Som også skulle ekviperes, bo og køre i absolut luksus, og endda have privatfly, livvagter og en fast stab af assistenter og rådgivere omkring sig. Jeg tror, det bliver ikke så lidt dyrere.

Med den kongelige familie som vores repræsentanter har Danmark et godt visitkort på eksportmarkederne. De royale har ganske enkelt en fantastisk reklameværdi, når de kaster glans over events, udstillinger, snoreklip ved indvielser og flaskekast mod skibsskrog og hvad der ellers løber af stablen.

Ikke mindst er kongehuset guld værd for turismen. Billedet af Amalienborg er hentet hos visitcopenhagen.dk, som tilbyder vederlagsfri fotos til fremme af turismen i København og omegn. En stor del af disse fotos har med kongehuset at gøre. Turister elsker at se når Livgardens Musikkorps trækker op og alt emmer af historie og værdighed.

Så er Queen Margrethe II hjemme, og hvis vi er mange nok der råber op og truer med aldrig at gå hjem, kommer hun ud og hilser på balkonen.

Længe leve monarkiet!

Ordgolf

Foto: Vivek Chugh, Indien

Er det en golf-kugle, eller en golf-bold?

Det siges at man skelner mellem kugler og bolde, efter om den runde tingest er massiv eller ej.

Det passer med at man i sportens verden siger fodbold, håndbold, tennisbold, og logisk nok også bordtennisbold, – men for eksempel billardkugle og, selvsagt, kuglestødskugle…

Men det hedder alligevel en hoppebold, selv om den jo også er massiv… Måske fordi der, som regel, altid er en undtagelse der bekræfter reglen?

Hvad siger man egentlig: golfbold eller golfkugle?

Eller spurgt på en anden måde; Er en golfspiller kugleskør eller skør i bolden?

Oliven

Foto: Pam Roth, USA

Bare kom med dem. De er lige mig.

Stryg tandstik, tør martini, glas, sten og stilke.

Drop det dersens fyld af mandel, citron og rød peber.

Det er sorte oliven lige til at spise jeg vil have.

Sådan, og så lidt musik til: Natmad.

Spejlægsblomster

Lene & Arthurs dejlige hus, Basecamp One ligger 90 meter over havet, nedenfor toppen af Skamlingsbanken. Det udmærker sig blandt andet ved rundt om sig at have en have som klart er oplagt til en omgang Søren Ryge fjernsyn.

– Min dag starter med arbejde indendørs, fortæller Lene. Og når jeg så op ad formiddagen bliver ukoncentreret, går jeg ud i haven. Går en runde. Fjerner lidt skvalderkål, og hvad vi ellers har af ukrudt. Men jeg fjerner ikke al ukrudt. Kun det jeg synes ikke er pænt. De gule dér langs muren må f.eks. godt være her.
Lene snakker lidt med blomsterne, eller måske er det bare til ære for mig. – Hej, spejlægsblomster. Dem har hun fået af gode venner, som så meget andet i denne smukke bakkede have.

Al botanik har sandsynligvis et latinsk navn, men Lene bruger de danske. Hov, dér er en præstelus. Væk med den. Men de nøgne jomfruer må gerne blive i det store blomsterbed.

Vi går ned til køkkenhaven. Her er asparges, som det bliver særlig lækkert at sætte tænderne i. Da de blev plantet, var det nemlig langt fra sikkert at familien kunne klare terminerne i mere end de to år, der går fra frøene plantes, til der kan høstes. Og nu går det så godt med økonomien, at Lene endda har plantet et fint kastanjetræ. Hun tør godt tro på, at familien stadig bor her, når der om seks-syv år kan ristes ægte kastanjer.

Her er flere rækker med jordbær. Der er endda et par friske røde bær, et til os hver. Umm. De smager vidunderligt.

Rucolasalat, hvidløg, rabarber, purløg, – der er masser af gode sager til madlavningen i det hyggelige samtalekøkken.

Og så er der træerne. Morbærtræet, kirsebærtræet, og valnøddetræet, som desværre ikke har det så godt. Det ser sølle ud, og må hellere give plads for et par nye, måske hassel og pære.

Åh, er de ikke skønne? Orange valmuer, sammen med lavendel. Man kan godt få den tanke, at blomsterne har en indbyrdes sans for skønhed, og nogle gange selv finder sammen i matchende farvekombinationer.

Stikkelsbær, masser af roser, radiser, persille… Og tomater i plastik-kuvøse op ad muren på den gamle svinestald, som nu fungerer som atelier, vaskerum og værksted.

Solen skinner, og Lene starter græsslåmaskinen. Hun tog halvdelen af den store plæne igår, og nu får jeg lov til klare resten. Samt gårdspladsen, hvor græsset også har gjort sin entré langs kanterne. Det må det godt, det skal bare studses.

Jeg kører systematisk klipperen rundt i bare fødder og stråhat. Jeg har ikke ligesom Lene grønne fingre, men får hurtigt grønne tæer. Bagefter kan jeg sidde med dem i blød i sæbevand, på en smuk gammel havestol og nyde fuglenes kvidder.

Fodsålerne er stadig græsseligt farvede af havearbejdet. Kæresten har foreslået at jeg går en tur i vandkanten ved Greve strand, så skal sand og saltvand nok få has på det synlige minde om et par dejlige dage i haven midt i et af Danmarks smukkeste landskaber.

Sexy

Foto: Sixty Sixtyyy, Bulgarien

Våg og bed, for at I ikke skal falde i fristelse! Ånden er redebon, men kødet er skrøbeligt. Mattæus-evangeliet, kapitel 26, vers 41.

Åh, den kristendom. Hænderne over dynen, saml benene og tænk på noget andet. Sex er farligt, kun bøn og alert lukken af for kødets lyster vil styrke den uskyldsrene tro på Gud i det høje.

Hvad er det for noget vås? Hvor kommer den forkvaklede indstilling fra? Hvorfor er kirken så kønsforskrækket? Krop og sjæl modsætninger?

Var Jesu moder jomfru? Ha! Gu(d) var hun da ej. Jomfrufødslen er selvsagt kun en våd drøm hos kristne ekstremister.

Nu må det snart være slut med højlydt religiøs kvababbelse og kamp mod kondomer, bøsser og lesbiske. Samt ugudelig tyst og hemmelig velsignelse af afstumpede præsters pædofili, for himlens skyld.

Våd og hed, thi vi skal ligge og glædes i fristelse. Legemet er villigt, og kødet er kælent og stift. Lazyclip-bloggen, kapitel 452, vers sex.