Foto: Istvan Markus, Ungarn |
Er den ikke smuk, i al sin enkelhed? Helt sort, lidt sky, og med sin kridhvide pandeblis.
For nylig lagde jeg mærke til dens fødder. Indtil da troede jeg den havde helt almindelige andefødder, men næ nej: Fuglen har hvad ornitologer kalder lappefødder. De ligner jo også en slags små cykellapper på række.
I Nudansk Leksikon står der at hannen og hunnen er ens. Det tror jeg nu ikke passer. Der er jo altid den lille forskel.
Hos blishøns er pandeblissen vist en anelse mere fremtrædende hos hannerne, som her på fotoet. Men hvis det er rigtigt, så er dette vel egentlig ikke en blishøne, vel?
PS:
Naturens fugle er en hyggelig lille gruppe for os der holder af fuglelivet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar