Kongehuset over to øl

Foto: Klaus Bentzen, Wonderful Copenhagen

Daniella sidder i sin frisørsalon og løser krydsogtværs, kan jeg se. Men inden jeg går ind til hende, smutter jeg lige over Istedgade, og de to trin ned i kiosken, hvor jeg henter to dåseøl i køleskabet.

Jeg er lige ved at tage to Royal, men husker så på at Daniella er en arg modstander af kongehuset. To Hof er selvsagt heller ikke nogen god idé. Det ender med to Tuborg. Vi åbner dem, og så tager vi en diskussion om for eller imod kongehuset.

Undertegnede er royalist, og Daniella er republikaner. Det er mere end holdninger – det er noget vi er vokset op med. Daniellas familie har været imod monarkiet i generationer, så hun har ligefrem fået republikken ind med modermælken.

Jeg har omvendt fået kongeriget ind med farvandet, for far var sømand og aftjente sin værnepligt ombord på Kongeskibet. Morfar var Ridder af Dannebrog, og adskillige våbenføre mænd i min familie har været i Den kongelige Livgarde, stolte over gallauniformen med den sorte bjørneskindshue.

Jeg skulle som barn ind på Amalienborg Slotsplads og vifte med dannebrogsflag på regentens fødselsdag, det behøvede Daniella ikke. Og Daniellas datter var også fri for "det pjat". Det var slemt nok, at hun gik på Zahles, som var den folkeskole, den kongelige familie også frekventerede.

Daniella stemte blankt til ændringen af tronfølgerloven, selv gad jeg ikke engang lægge en stemmeseddel i boksen til det flip. Jeg må give Daniella ret i, at 200.000 blanke eller ugyldige stemmer til grundlovsændringen må få politikerne og deres kongelige højheder til at tænke over monarkiets driftsikkerhed.

Vi kan ikke blive enige om, hvad kongehuset er værd. Eller hvad det koster. Vi ser mildt sagt forskelligt på den sag. Det er jo ikke bare et spørgsmål om apanager, regnestykket er mere kompliceret. Og ingen af os har nærlæst kongehusets årsrapport.

Modstandere af kongehuset vil sige, at millionerne til de mange familiemedlemmer med blåt blod i årerne, kunne bruges til meget andet godt. Men hvis vi ikke havde kongehuset, så ville vi jo have en præsident. Som også skulle ekviperes, bo og køre i absolut luksus, og endda have privatfly, livvagter og en fast stab af assistenter og rådgivere omkring sig. Jeg tror, det bliver ikke så lidt dyrere.

Med den kongelige familie som vores repræsentanter har Danmark et godt visitkort på eksportmarkederne. De royale har ganske enkelt en fantastisk reklameværdi, når de kaster glans over events, udstillinger, snoreklip ved indvielser og flaskekast mod skibsskrog og hvad der ellers løber af stablen.

Ikke mindst er kongehuset guld værd for turismen. Billedet af Amalienborg er hentet hos visitcopenhagen.dk, som tilbyder vederlagsfri fotos til fremme af turismen i København og omegn. En stor del af disse fotos har med kongehuset at gøre. Turister elsker at se når Livgardens Musikkorps trækker op og alt emmer af historie og værdighed.

Så er Queen Margrethe II hjemme, og hvis vi er mange nok der råber op og truer med aldrig at gå hjem, kommer hun ud og hilser på balkonen.

Længe leve monarkiet!