Viser opslag med etiketten lomme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lomme. Vis alle opslag
onsdag den 7. november 2012
Lommebogen
Endnu en ting fra familiens nye, gamle papirer: Min fars lommebog fra 1949, da han var ung mand, vel egentlig bare en stor dreng. Dengang var det meget almindeligt at have sådan en lommebog. Den her viste er en reklamegave fra Hadsund Trævarefabrik, Aage Kjeldsen & Co. A/S.
Gad vide om der stadig er nogen der idag rundt med sådan en tryksag i lommeformat? – Jeg tror det ikke. Men før computeralderen kunne den næsten ikke undværes; En årligt udkommende lille bog med kalender til notering af aftaler, sider til notering af telefonnumre og adresser, nyttige tabeller og oversigter m.m – og med Universitetets røde Almanakstempler som garanti for at der ikke var fjumret rundt i solens op- og nedgange, månens faser og alle de kongelige og kirkelige mærkedage i oversigtskalenderen på opslaget side 4 - 5.
På indersiderne af omslaget er der farvetryk med 72 forskellige nationalflag. I 1949 var Canadas flag ikke det vi kender med ahornbladet, og der var ikke noget islamisk ornamentik i Irans flag. Der var kun 48 små stjerner i Stars and Stripes, og Belgisk Kongos flag var en gul stjerne på lyseblå baggrund. Indiens flag var et Union Jack med en stiliseret sol midt i, og Tysklands flag vidste man faktisk ikke hvordan skulle se ud; Der er et blankt flag med denne forklaring på: Ukendt v. Opl. Trykn. Dannebrog ligner sig selv, men det gør Kinas flag ikke: Det ligner sjovt nok det amerikanske, bortset fra at der i stedet for stjerner og striber er en hvid sol i det blå hjørnefelt og fem gule bølger i det røde.
Meget har ændret sig i de forgangne 63 år, og det ses også i lommekalenderens lille atlas. Kortet over Mellemeuropa er farvemarkeret med Amerikansk Zone, Britisk Zone, Russisk Zone og Fransk Zone, for Deutsches Reich hang dårligt sammen i årene efter 2. verdenskrigs afslutning. Min far har forresten tilføjet streger med sin blå kuglepen, der viser hvor han har sejlet. Der er tegnet på alle kortene, bortset fra det over Schweiz.
Statistisk Årbog er kilde til siderne med Landenes areal og folkemængde. Lægger man tallene for København, Frederiksberg og Gentofte sammen, kan man se at der boede 967.950 mennesker i Hovedstaden i 1948. Århusianere var der 137.722 af.
Der er mange oplysninger og oversigter i fars lommebog fra 1949. Omregningstabeller, Færdselstavler, m.m.m. Telegrafvæsenet, Rigstelefon og de vigtigste stempeltakster. Termometrets koge- og frysepunkter i Réamur, Celsius og Fahrenheit. Danske Fod og Tommer til Meter. Tønder Land til Hektar. Renteberegning og Romertal. Historisk Memorandum…
Og sider til telefonnumre, kassebog og notater. Min far har fx skrevet, hvad han har købt rundt omkring i verden, blandt andet har han købt testel i Kobe, silkebluser i Hongkong, cigaretter i Aden, tæpper i Madras og læderpuder i Port Said.
I selve kalenderen er der en vred markering ved den 28. marts. Niemals vergessen, står der, med hele syv understregninger. Den dag stjal min fars far alle hans sparepenge, og min far glemte aldrig datoen. 77 kroner må have været mange penge, dengang det skete, i 1948 – for i lommebogens oplysninger om Postvæsenet står der, at Breve indtil 50 gram koster 15 Øre i Lokalporto, og 20 Øre i Landsporto.
Set i bakspejlet er det sgu ikke så mærkeligt at min farfar Robert Wilson røg uklar med samtlige sine syv børn…
mandag den 22. juni 2009
Stand-by
Da forsikringsselskabet Skandia ved årsskiftet 1976-77 skiftede navn, blev det markeret med en plakatfuld citater typograferet i alle afskygninger af skrifttypen Times.
Plakaten hænger i min læges venteværelse, og når jeg nu alligevel skal vente, er den klart bedre læsestof end stakken af dameblade med slankekure og billeder af kongelige babyer.
Tænksomme koryfæer blandt videnskabsfolk, forfattere, filosoffer m.fl. fra hele verden har bidraget. Mest markant står sætningen At forstå alt er at tilgive alt. Anne Louise Germaine de Staël (1766-1817)
Det synes jeg er kloge ord.
Men jeg dvæler også ved et citat om selvmord: Albert Camus (1913-1960) har sagt, at der kun findes et virkeligt alvorligt filosofisk problem: selvmordet. At afgøre om livet er værd at leve eller ej, er at besvare filosofiens grundspørgsmål.
Det ved jeg så ikke. Om jeg forstår. Jeg har kendt flere, som har begået selvmord, men jeg har aldrig hørt nogen sige, at de dermed kom med et eksistentielt svar. Tværtimod forlod de denne verden i en sort sky af knugende spørgsmål.
Hvorfor hængte blikkenslageren i Kolding sig? Vi havde jo dagen i forvejen spillet dart og drukket øl i solskinnet, og han havde sgu kone og to børn. Jeg fik at vide det var økonomiske problemer.
Hvorfor tog den anerkendte kunstner i Frankfurt sit liv? Vi havde jo fejret nytår sammen, festet, spist, skålet og danset hele natten. Jeg fik at vide det var af skam over at have gjort en kvinde gravid – og det var ikke hans kone. Som polsk katolik gør man ikke sådan noget – men derfor behøver man jo ikke tage sit eget liv; 1000 ave maria ville have skadet langt mindre.
Hvorfor tog min svigerinde i London sit? Vi havde jo hygget i hendes afrikanske køkken og glædet os over hvor godt det gik med børnene. Jeg fik kun at vide hun ikke ville leve mere.
Hvis nogen herinde vil begå selvmord, så tøv en kende. Glem det filosofiske lommeuld om meningen med livet. Træk dit vejr, drik vand og spis brød til.
Stil i stedet livet lidt på stand-by. Så ligger det klart til at genoptage når du igen får lyst til at leve livet.
Du risikerer kun at vente på at det går over af sig selv. Eller hvad det nu er livet gør.
Abonner på:
Opslag (Atom)

