Viser opslag med etiketten øre. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten øre. Vis alle opslag

fredag den 21. december 2012

Vaxol filihankat

Foto: Mike Sheehy, USA

Reklamen i fjernsynet er en lille animation, som viser at vatpinde bare stopper øret endnu mere til, mens VAXOL® på et øjeblik opløser ørevokset, som så let og elegant glider ud af øregangen.

Det må jeg prøve! Så jeg går i Matas og køber en lille flaske af vidundermidlet for 89,50 kr. Det er bare at spraye det i ørerne, så kører det. Men først vil jeg lige læse brugsvejledningen og se, hvad det er for noget kemi jeg skal sprøjte mig med.

Det er overraskende enkelt: Naturlig olivenolie fremstillet efter farmaceutisk standard.

Jeg forestiller mig en flok olivenbønder med baskerhuer og slidt uldtøj, der sidder på en café og snakker om hvad de kan få for deres olie. Måske en euro per liter?… Så kommer der en meget smilende mand i en hvid kittel. Han producerer også olivenolie, men til en ganske anden pris. Vi taler om adskillige euro, bare for et snapseglas af det naturlige fluidum.

Om det virker? – Både ja og nej. Det virker ikke som i reklamefilmen, hvor voksproppen opløses i løbet af ingen tid og formelig sejler ud af øret. Men jeg kan mærke, at det hjælper lidt. Ja, jeg kan faktisk høre, at der sker noget derinde.

Pakningen lover sådan set heller ikke mere end det: Nemt og effektivt. Blødgør og fjerner ørevoks helt naturligt. Begrænser behovet for øreskyldning.

Det sidste ord runger i mine ører. Det er det, der skal til. Jeg bør også købe sådan en orange dimmer til at skylle ørerne med lunt vand. Den koster nok også i nærheden af hundrede kroner. Og derfor er blogbilledet oplagt: Præsidentøret på en dime. Der er altså noget med kapital og hørelse… Det burde reelt ikke koste mere end 10 cent at få hul igennem.

onsdag den 7. november 2012

Lommebogen


Endnu en ting fra familiens nye, gamle papirer: Min fars lommebog fra 1949, da han var ung mand, vel egentlig bare en stor dreng. Dengang var det meget almindeligt at have sådan en lommebog. Den her viste er en reklamegave fra Hadsund Trævarefabrik, Aage Kjeldsen & Co. A/S.

Gad vide om der stadig er nogen der idag rundt med sådan en tryksag i lommeformat? – Jeg tror det ikke. Men før computeralderen kunne den næsten ikke undværes; En årligt udkommende lille bog med kalender til notering af aftaler, sider til notering af telefonnumre og adresser, nyttige tabeller og oversigter m.m – og med Universitetets røde Almanakstempler som garanti for at der ikke var fjumret rundt i solens op- og nedgange, månens faser og alle de kongelige og kirkelige mærkedage i oversigtskalenderen på opslaget side 4 - 5.

På indersiderne af omslaget er der farvetryk med 72 forskellige nationalflag. I 1949 var Canadas flag ikke det vi kender med ahornbladet, og der var ikke noget islamisk ornamentik i Irans flag. Der var kun 48 små stjerner i Stars and Stripes, og Belgisk Kongos flag var en gul stjerne på lyseblå baggrund. Indiens flag var et Union Jack med en stiliseret sol midt i, og Tysklands flag vidste man faktisk ikke hvordan skulle se ud; Der er et blankt flag med denne forklaring på: Ukendt v. Opl. Trykn. Dannebrog ligner sig selv, men det gør Kinas flag ikke: Det ligner sjovt nok det amerikanske, bortset fra at der i stedet for stjerner og striber er en hvid sol i det blå hjørnefelt og fem gule bølger i det røde.

Meget har ændret sig i de forgangne 63 år, og det ses også i lommekalenderens lille atlas. Kortet over Mellemeuropa er farvemarkeret med Amerikansk Zone, Britisk Zone, Russisk Zone og Fransk Zone, for Deutsches Reich hang dårligt sammen i årene efter 2. verdenskrigs afslutning. Min far har forresten tilføjet streger med sin blå kuglepen, der viser hvor han har sejlet. Der er tegnet på alle kortene, bortset fra det over Schweiz.

Statistisk Årbog er kilde til siderne med Landenes areal og folkemængde. Lægger man tallene for København, Frederiksberg og Gentofte sammen, kan man se at der boede 967.950 mennesker i Hovedstaden i 1948. Århusianere var der 137.722 af.

Der er mange oplysninger og oversigter i fars lommebog fra 1949. Omregningstabeller, Færdselstavler, m.m.m. Telegrafvæsenet, Rigstelefon og de vigtigste stempeltakster. Termometrets koge- og frysepunkter i Réamur, Celsius og Fahrenheit. Danske Fod og Tommer til Meter. Tønder Land til Hektar. Renteberegning og Romertal. Historisk Memorandum…

Og sider til telefonnumre, kassebog og notater. Min far har fx skrevet, hvad han har købt rundt omkring i verden, blandt andet har han købt testel i Kobe, silkebluser i Hongkong, cigaretter i Aden, tæpper i Madras og læderpuder i Port Said.

I selve kalenderen er der en vred markering ved den 28. marts. Niemals vergessen, står der, med hele syv understregninger. Den dag stjal min fars far alle hans sparepenge, og min far glemte aldrig datoen. 77 kroner må have været mange penge, dengang det skete, i 1948 – for i lommebogens oplysninger om Postvæsenet står der, at Breve indtil 50 gram koster 15 Øre i Lokalporto, og 20 Øre i Landsporto.

Set i bakspejlet er det sgu ikke så mærkeligt at min farfar Robert Wilson røg uklar med samtlige sine syv børn…