Elvis

Foto: Vicky Vazquez, Spanien

Min søn Jeremy har skrevet en historie, som hans lærer synes er så god at den skal publiceres i Oehlenschlægersgades Skoles skoleblad. Knægten har godt fat i krimi-genren, og historien har også meget humor, både i tekst og i den tegning jeg har lagt i mit fotoalbum.

Her er historien, skrevet af fra Jeremys kladdehæfte:


Er Elvis Presley død?
Den dag Elvis Presley døde, blev næsten alle mennesker kede af det. Elvis Presley var en meget berømt Rock'n'roll sanger, måske den bedste. For han havde øgenavne. Som fx The King of Rock'n'roll, eller bare THE KING.

Han lå død i sit badeværelse. Jeg tror det har noget med at han blev mere og mere overvægtig. Han tog selvfølgelig også meget sovemedicin.

Mit navn er Paul Jason, mesterdetektiv. Der går rygter om at Elvis Presley stadig er i live. Og jeg vil se om det er rigtigt, for jeg var en stor fan af ham. Jeg ved hvor jeg skal starte. Hos Elvis Presleys datter.

Det er bliver mit største scoop nogensinde. Du tænker sikkert: Hvorfor er jeg detektiv? For det første er det fordi det er sjovt, og jeg ser meget op til Sherlock Holmes, også selv om han er fiktiv. Og pigerne elsker mænd i detektiv-tøj.

Men inden jeg tager afsted, skal jeg lave en liste over ting der er mest nødvendigt. Penge til en shawarma eller en pizza. √ tjek. Lommeglas? √ tjek. Pibe? √ tjek. Min trofaste hund Trofast? √ tjek.
Nå, men jeg må tage afsted.
– Kom så Trofast, sagde jeg til min hund.

Jeg vidste ikke hvor Lisa Marie Presley boede. Det kan ikke være der hvor Michael Jackson boede.
For det første: Han er død.
For det andet: Lisa Marie Presley slog op med ham 3 år efter de blev gift.

Så jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre.
Men jeg var sulten, så jeg købte en shawama. Men lige da jeg skulle til at tage en bid, kom en mystisk fyr til at træde mig over min fod, så jeg tabte den på jorden. Der skete heldigvis ikke noget, indtil min hund Trofast spiste den. Jeg blev meget sur på min hund. Men mest på den mystiske mand.

Han var ikke den pæneste mand. Han havde langt hår, skæg og solbriller. Hvis jeg ikke havde været sulten, ville jeg tilgive ham. Men jeg var sulten, så jeg begyndte at løbe efter ham. Jeg hoppede op på hans ryg og råbte:
– Hey! Du skylder mig penge!!
Jeg hev i hans skæg, så hårdt at det faldt af. Det viste sig at det ikke var en mand, det var Lisa Marie Presley. Jeg var dybt chokeret.

Hun sagde: Dit fjols!
– Nu opdager de at jeg er Lisa Marie Presley!, råbte hun og tog sit falske skæg på igen. Og du har bare ikke at sladre om det!!, råbte hun.
– Hvorfor?, spurgte jeg. Har du da mange fans? Ja, sagde hun.

OK, OK, jeg skal nok lade vær’, hvis…  jeg…  må stille dig nogle spørgsmål.
– Har du spist søm?! Svaret er nej, sagde hun på en sur måde.

Okay, jeg forstår, så siger jeg bare til de andre at du er Lisa Marie Presley, sagde jeg,
– Det tør du ikke, sagde hun på en barnoid måde.

HEY ALLESAMMEN. DENNE HER FREMMEDE ER…!!
Mens jeg skulle til at sige: Lisa Marie Presley, puttede hun sin hånd foran min mund og sagde:
– Ok, jeg skal nok svare på dine spørgsmål, men det skal foregå hjemme hos mig. – Godt, sagde jeg så, med et glad smil.

Da vi tog afsted over til hendes hjem sagde Lisa:
– Nå ja, undskyld at jeg trådte over din fod.
– Det ok, men jeg er stadig sulten, for min hund spiste min frokost, sagde jeg på en trist måde.
– Men bare rolig, når vi kommer over til mig, kan du få en kop the og nogle kiks.

Nu var vi ovre hos Lisa. Hun kom med en tallerken med kiks og pålæg.
– Nå, sagde Lisa, hvad er det så du vil spørge mig om?
– Jo, ser du, mig og min hund Trofast vil finde ud af om Deres far er i live.
– Altså min far? sagde Lisa chokeret.
– Ja, ham. Elvis Arron Presley.

Har du nogle spor fra da han levede?
– Tja, da vi fandt ham på badeværelset, hev jeg noget af hans hår af. Og noget af hans blod, sagde hun.

Men hvorfor gjorde du det?, sagde jeg mistænkeligt.
– Fordi, jeg gad godt have noget af ham, før han blev begravet, sagde Lisa.

OK, har du stadigvæk blodet og håret?
– Ja, selvfølgelig.
– Må jeg se det?
– Ja, sagde hun.

Jeg kiggede på håret ret længe.
Da jeg var færdig, satte jeg det foran min hunds næse og sagde:
– Snus dig frem til det her.

Nå, men tak for hjælpen. Nu håber jeg at min hund og jeg kan finde frem til nogle spor om din far.

OK. men tak for dit besøg, sagde hun.
– Tak og i lige måde.

Vi ledte og ledte i timevis. Så holdt vi en pause på en bænk.

Lige pludselig kom der endnu en mystisk mand med solbriller. Han havde bare intet skæg, og havde også en mystisk hat.

Da Trofast så ham, begyndte den at løbe efter ham, og gø ad ham.
Jeg sagde til min hund at den skulle stoppe, men den hørte ikke efter. Trofast hoppede op i luften og bed fyrens hat af.

Jeg lagde mærke til, at hans hår ligner Elvis Presleys, så jeg løb hen til ham og tog hans briller af, og det viste sig at de var Elvis Presley. eg var dybt chokeret.

Elvis sagde det samme som Lisa Marie Presley sagde til mig. Han tog selvfølgelig sin hat og solbriller på igen. Men jeg spurgte ham om jeg måtte snakke med ham.
Han svarede ja, uden brok.

Diskussionen var ved et hemmeligt skjulested. Jeg spurgte ham om, hvorfor han havde løjet om sin død. Han sagde:
– Fordi det irriterede at blive forfulgt af fans.

Hvordan kan du sige det?
Du burde blive inspireret af dine fans. De har også betalt for dine plader og koncerter. Så hvis jeg var dig, vil jeg fortælle verden at du er i live.
Men det er dit valg, Elvis.
Tænk over det.

Lige da jeg skulle til at gå min vej sammen med Trofast, sagde Elvis:
– Vent!
To ting:  1. Du har ret. Jeg burde elske mine fans, ikke hade dem. Så jeg går ud og siger det til de andre.
– Det er da godt, sagde jeg med et smil.

Og det andet: Hvad er det navn?
– Paul Jason, mesterdetektiv.

Pænt navn, sagde han.

Efter det blev han kendt igen.
Alle blev glade.
Og jeg blev kendt for at finde ud af det.

– Men Elvis?, sagde jeg.
– Ja?, svarede han.

Hvem var det så der lå død på dit badeværelse?
– Tja, for at gøre en lang historie kort, så var det en klon, som jeg har købt, sagde Elvis med et smil.

Findes der også andre døde musikkere, som der også er i live?, sagde jeg mistænksomt.
– Øh, ja, sagde Elvis.
– Kan du fortælle hvem?
– Nej, det må du selv finde ud af, sagde Elvis.

Så håber jeg at Michael Jackson og Bob Marley stadigvæk er i live.

Jeremy, 6.A

At blive dansker

Foto: Københavns Museum

Familiesammenføring dengang og nu hedder Politikens meget interessante og tankevækkende kronik i dag. Det er Brian Patrick McGuire der fortæller om hvordan han som amerikaner i 1971 begyndte en ny tilværelse som borger her i landet sammen med sin danske hustru. Dengang havde han ikke stort andet end sin vielsesattest, men det rakte.

Var han derimod blevet født fyrre år senere, ville det med regeringens og Dansk Folkepartis udlændingepakke have været umuligt for ham og hans kone at blive i Danmark. De ville have været nødt til at tage tilbage til USA og Nixons Vietnampolitik.

Kronikøren er professor i historie, og hans tilbageblik er henvendt til Birthe Rønn Hornbech. Og til den halvdel af danskerne der sammen med hende har ønsket det kontrolsamfund a la det tidligere Østtyskland, vi nu er havnet i, med ekstreme nationalistiske krav imod helt legitim familiesammenføring.

Jeg er glad for at der trods alt er ytringsfrihed til McGuires kronik, og jeg er også glad for den ny udstilling på Københavns Museum: At blive københavner. Jeg var med til receptionen i sidste uge, og jeg skal helt sikkert ind og se udstillingen igen. Hvis vi kan lære lidt af historien, så er der stadig håb.

København er, som så mange andre storbyer, blevet til noget, netop fordi der har været indvandring. Metropoler og immigration hører sammen.

Jeg blev opmærksom på at jeg selv har bidraget til hovedstadens forskønnelse, da jeg på Bymuseet tog en opfordring op og på en grøn seddel skrev hvordan jeg selv blev københavner: Min sømandsfar fra Nokken blev gift med min præstedattermor fra Fole i Sønderjylland, og flyttede sammen på Nørrebro. Sedlen hænger vist stadig med en tøjklemme på en snor, sammen med en masse andre i forskellige farver.

Mundsvejr

Denne politiker vil ikke være en nyttig idiot.

Det siger han, Kristendemokraternes Per Ørum Jørgensen. Men han er alligevel det halvfemsindstyvende mandat bag pointsystemet i udlændingeaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Han bryder sig ikke om at gøre mennesker op i nytteværdi. Det er imod hans kristne livssyn, at man bedømmer udenlandske ægtefæller på point.

Derfor har han holdt sig helt væk fra forhandlingerne om udlændingeaftalen. Han har vendt ryggen til. Han vil ikke have noget med den at gøre, for den strider mod Kristendemokraternes politik.

Undskyld, men hvad skal sådan noget tom snak være godt for? Det er jo rablende ligegyldigt hvad han mener, for det er ikke hans holdninger der betyder noget, når der er afstemning og han er tungen på vægtskålen.

Ørum taler nemlig med to tunger: En der er hen i vejret, og en tavs der slikker regeringens røv.

Pointsystemets modstander stemmer for med sin afgørende knap – og håber på tilgivelse. Men det skal han nok ikke regne med. Han ryger ud ved næste valg, og tager KD med sig i faldet.

Per Ørum Jørgensen vil ikke være en nyttig idiot. Siger han.

Jeg synes heller ikke han er nyttig.

Protest

Foto: Klart budskab på regnvåd asfalt på Enghave Plads

Gammeltoft-Hansen protesterede højlydt, og Information måtte bringe en rettelse: Det hedder ikke Malmø-finten, sådan som avisen har skrevet. Det rigtige navn er Sveriges-løsningen, og det har det været siden Torben Wilken og jeg i 2002 i Fællessalen på Christiansborg gjorde rede for hvordan de fælles europæiske borgerrettigheder sikrer at vi som danskere kan gifte os med den vi elsker.

Er du dansker, og vil have familiesammenføring til din udenlandske ægtefælle, får du afslag. Sådan er reglerne strikket sammen af regeringen og Dansk Folkeparti: Kun i sjældne tilfælde (f.eks. hvis din mor hedder dronning Margrethe) kan du og din udenlandske ægtefælle få lov at bo og leve sammen i Danmark. Altså efter de nationale regler, som stadig ikke lever op til EU Opholdsdirektivet som de skal.

Pointsystemet er selvfølgelig heller ikke lovligt. Det er pis og papir. Både det VKO vil have flertal for, og det SSF har fundet på. Det holder ikke. Det falder til jorden.

Vi vil opleve at et flertal i Folketinget vedtager pointsystemet – hvorefter Europa-Kommissionen går ind og skyder hele lortet ned. Man kan ikke lovgive mod Grundloven, og da slet ikke forbryde sig mod vores helt grundlæggende elementære borgerrettigheder.

Derfor protesterer danskerne. Tænk at Danmarks MFere vil pisse på deres egne landsmænd med et pointsystem der er grundlovsstridigt. Det er flovt. Fandeme flovt.

Paradoks

Foto: sticktostyle.dk

En muhammedaner må sgu føle
det er mega paradoksalt

at han kan være pæredansk og
helt vildt rigtigt integreret

ved at æde vor citronhalvmåne
af musselmalet porcelæn

Navneforbud

Foto: Piotr Ciuchta, Storbritannien

Der er nedlagt navneforbud i sagen mod sexbæstet fra Amager. Men jeg ved hvad han hedder. Det fik jeg at vide inden hans Facebook profil blev slettet i dag.

Jeg kender ikke manden, der er sigtet for foreløbigt et drab og to voldtægter, og varetægtsfængslet frem til 8. december. Så hvorfor ligger jeg inde med oplysninger om hans fulde navn og det faldende antal venner på fjæsbogen?

Da Ekstra Bladet skrev om den fængslede 45-årige fodboldtræner MH havde han over 300 venner. Ved 2-tiden i går var tallet nede på 274. En af dem der havde slettet ham, skrev på sin væg noget om hvor lidt man i virkeligheden kender sine venner når det kommer til stykket, og mellem de omkring tredive kommentarer til den udmelding havde en anden ex-ven lagt et link til mandens profil.

Så hvad er et navneforbud egentlig værd? Med nutidens elektroniske medier er katten ude af sækken inden en dommer kan nå at sige stop. Navneforbud er reduceret til puslespil, hvor de fleste af brikkerne bliver leveret af journalisterne:

Et foto, hvor redaktionen har sløret ansigtet. Navne på Facebook grupper han er med i, f.eks. Jeg elsker mine unger og Frække Stiletter.

En computer, internettet og nogle hints er som regel nok til at knække nødden.

For der er altid nogen der kender nogen. Og jeg kender nogen som kender nogen der har haft en lille smule med ham at gøre, rent arbejdsmæssigt, engang han som ung mand blev afhørt i en sag om et stadig uopklaret rovmord på en 73-årig kvinde på Amager. 

Pludselig er der rigtig mange der som jeg kan bekræfte at Ekstra Bladet har brugt hans rigtige initialer i avisens omtale, og kan tilføje at han også har et mellemnavn.

Jeg vil ikke bruge min viden til noget, men det kan der sagtens være andre der vil. Også selv om han ikke er dømt endnu. For de fleste er politiets dna-match tilstrækkeligt.

Lige nu efterforsker politiet de sager han er sigtet for, og undersøger samtidig om der er andre forbrydelser han også kan være skyldig i. Imens må man håbe MH er i sikkerhed bag fængslets mure.

Jeg tror der er mindst 50.000 mennesker der lige nu kender identiteten bag navneforbuddet, og en af dem befinder sig måske bag samme fængselsmure som MH og synes måske det er på sin plads straks at eksekvere en dødsstraf.

Det er uhyggeligt at tænke på, hvor tyndt et navneforbud er blevet i disse it-tider. Den sigtede mand risikerer selv at blive overfaldet og dræbt inden der er faldet dom i sagen.

Retssikkerheden er ikke særlig fintmasket, og selvtægt er på mode i mange kredse. Desuden er vores fælles hukommelse ultra kort. Glemt er mange tidligere sager, hvor uskyldige er dræbt af hævntørstige idioter.

Jeg siger ikke manden der nu er uden Facebook profil er uskyldig. Men gid der var mere ro på blandt journalister og venner til den sigtede. Det kræver tålmodighed at lægge puslespil, og der er stadig mange brikker der mangler at blive lagt, før vi har et detaljeret billede af hvad der er sket, og hvorfor.

Pebernødder

Små dejlige knasende pebernødder her op til jul. Det er så dansk, så dansk. Desværre…

For i forhold til udenlandske pebernødder er de danske nærmest lausige. Jeg vil ikke sige de danske ikke er værd at bide i, men der er betydeligt mere schwung og smag over Pfeffernüsse end pebernødder.

Karen Volf har en bror i Østrig som hedder Josef Manner og hans pebernødder er flere gange større og lækrere end det klassisk danske bagværk der har ramt danskerne siden 1890.

Hvorfor er det så kun Karens pebernødder vi kan købe i Netto? – Nok fordi danske forbrugere som Pia og Peter kun køber importerede småkager, hvis de er billigere end dem vi selv laver. Og det er de ikke.

Her i huset skal vi nu nok få spist både de danske og dem jeg har købt i Wien. Men Naja på 11 har været hurtig og snart spist alle de østrigske, der er wirklich skønne og har glasur og chokolade på sig. Så vi andre må tage til takke med de danske…

Bare bryster

Foto: "Ejdzej", Polen

Dansk Folkeparti vil have bare bryster med i den film, udlændinge skal se for at kunne bestå indvandringsprøven. Det slår Peter Skaarup fast i Jyllands-Posten.

Bare bryster er åbenbart indbegrebet af frisind og dansk kultur. Stærkt religiøse udlændinge skal i hvert fald forstå, at i Danmark er kvinderne på stranden topløse, og den dresscode har muslimerne bare at indordne sig.

Hvor fanden er vi henne? Hvad tænker de på i Dansk Folkeparti? – I Danmark har vi frihed til at vælge – og vælge fra. Danske strandsild vælger selv om de blotte bryster, og strandløver vælger selv om de vil glo.

Jeg har personligt ikke noget imod at se på bryster. Men jeg vil ved Gud ikke tvinge andre til også at gøre det. Det er jo et frit land, vi lever i.

Iøvrigt tror jeg Dansk Folkeparti ikke er fulgt med tiden. Det er vist ikke længere så naturligt dansk at sole bryster på stranden. Men jeg skal skam gerne undersøge sagen nærmere når det igen engang bliver sommer her omkring Øresund.

Oplæsninger

MEGA Litt i lørdags blev en succes. 200 forfattere læste op af deres værker på Hovedbiblioteket i Krystalgade, og i sidste øjeblik havde kulturministeren også meldt sin ankomst. Han har selv et solidt forfatterskab bag sig, og det blev hurtigt klart at han havde gode nyheder med til sine kolleger udi den danske litteratur.

Mens han talte, sad jeg som ansvarlig for scene 16 og læste historien om Arthurs far der mistede sin højre arm på Østfronten. Der var næsten en hel håndfuld tilhørere, men de blev flere som MEGA Litt skred frem.

Maj-Britt Willumsen er en af de digtere der har gavn af statens litteraturstøtte, og hun havde valgt at læse et Mephisto potpourri af digte om det nære liv, med dets skrøbelige tryghed. Maj-Britt fortalte iøvrigt at hun begyndte at skrive for mange år siden, da hun gik på barsel med sin datter i maven. Hendes digte er rolige, der er ingen hårde ord, men de har styrke og overrasker.

Christian Jungersen begik et brag af en debut i 1999 med romanen Krat. På den baggrund modtog han et arbejdslegat, og skrev Undtagelsen, som udkom på Gyldendal i 2006. På MEGA Litt scenen oplæste han en fabulerende buket knæk-prosa om diverse fiktionelle planter fra den litterære verden.

Qaali kommer fra Somalia, og læste op af sin bog På taget af Dommedag. Hun fortalte bagefter at hun nok mest havde skrevet bogen for at bevise at hun kunne. Og det på et sprog hun ikke kendte ét ord af, da hun op til en weekend søgte asyl og blev fængslet indtil politiet om mandagen havde tid til at køre hende i Sandholmlejren.

Christian Yde Frostholm læste op af Mellem stationerne med herlig tæft for rytme og performance. Her bagefter har jeg opdaget, at hans digte går igen i en video. En sætning der bed sig fast i mig var denne: Lyden af støvet der lægger sig.
Claus Høxbroe er absolut en af de mere scenevante danske forfattere, og han gav den gas med spoken words fra Tilpas utilpasset. Han kan ses og høres mange steder, men på scene 16 var han og poesien naturligvis mere live end på nettet.

Steffen Baunbæk Pedersen er født på Lars Tyndskids mark på Mors men er i dag fuldblods nørrebroer med et hav af døgnfrisk lyrik på nettet bag sig. Første bog nærmer sig i horisonten. De håndskrevne manusark han læste op fra synes jeg bestemt skal ud i bogform og op på boghandlernes og bibliotekernes hylder.

Jacob Vedelsby satte sig i stolen og læste om drengen Jacksons liv og færden fra Bjergene i horisonten. Dejlige pluk fra en historie der er så gribende at man roligt kan læne sig op ad den.

Så kunne vi lukke scene 16 ned og glæde os over klapsalverne i de to timer der var gået. MEGA Litt blev afsluttet med en kanon konfetti og oprydning. Vi var blevet stillet pilsnerøl i udsigt ovenpå succesen - men det havde arrangørerne desværre glemt. I stedet kunne vi gå i Poesiens Hus i Gothersgade og lægge 28 kr. for en lunken Hof, eller 40 kr. for en lille Leffe.

Det synes jeg var lidt fesent, når nu vores aktion lige havde resulteret i at litteraturstøtten ikke bliver beskåret, men tværtimod får fast plads i finansloven. Med 16 millioner kr. sikkert i havn kunne man sagtens have slået spunsen af et (øl)anker eller to.

Danmarkshistoriens største litteraturoplæsning

Foto: Zsuzsanna Kilian, Ungarn

Det bliver STORT! Mere end to hundrede forfattere læser op af egne værker, fra 25 scener rundt omkring på Københavns Hovedbibliotek, i morgen lørdag den 6. november 2010. Kulturministeren himself har ordet på scene 1 kl. 13:01 – og så går det ellers (kvarter)slag i slag indtil kl. 15, hvor forfatterne klapper scener sammen, fejer confetti op, og evaluerer over en velfortjent kop pilsnerøl.

Jeg tror der kommer rigtig mange publikummer til MEGA Litt, og et massivt presseopbud. TV2 NEWS og DR2 har kameraer med. Kom, lyt og vær med!

Jeg glæder mig til at være sceneansvarlig på scene 16, hvor jeg klokken 13 oplæser en af mine historier. Kald mig bare opvarmningsforfatter – for efter mig kommer nogle ret stærke navne, der har skrevet adskillige bøger og sågar modtaget støtte i form af legater og bibliotekspenge.

Det vil kulturministeren nok sige et par ord om, for regeringen har lagt op til meget store nedskæringer i litteraturstøtten.

Måske ses vi på scene 16? – hvor du også kan se og høre Maj-Britt Willumsen, Christian Jungersen, Qaali, Christian Yde Frostholm, Claus Høxbroe, Steffen Baunbæk Pedersen og Jakob Vedelsby.

Ytringsfrihed

Statsministeren har blankt afvist Pia Kjærsgaards forslag om at forbyde parabolantenner i de boligkvarterer DF kalder indvandrerghettoer. På pressemødet i går sagde han: – Et generelt forbud mod paraboler er ikke i overensstemmelse med grundloven eller Venstres frihedsidealer.

Bemærk venligst; Grundloven. Et forbud mod de iøvrigt internationale og seriøse tv-kanaler Al-Jazeera og Al-Arabiya bryder grundloven. Hvad siger Pia mon til det?

– Det med Grundloven er ofte bare noget, vi siger. Siger Pia. Men det passer ikke. Alle MFere har sågar deres egen lille ceremoni med champagne og kransekage, når de efter et folketingsvalg højtideligt skriver under på at de vil overholde grundloven.

Er det bare mundsvejr når det kommer fra ledelsen i Dansk Folkeparti? Ja, det er det. Pia Kjærsgaard vil fortsat, endda også i sin grundlovstale, kræve censur i det danske mediebillede.

Hvad mon vælgerne siger til det?

Hunde i Paris

Hvalpe i et vindue. Skråt overfor caféen, hvor vi får os en forfriskning efter besøget i Catacomberne.

Tænk hvis vi havde haft dem med nede i undergrunden. Alle de kødben…

Jeg begynder til min egen overraskelse at nynne en gammel melodi fra min barndoms radio. De andre kender den ikke, men jeg kan huske der er en strofe med Hvad koster den hund der i det vindu’, sådan cirka. Måske er det en gammel Raquel Rastenni sang?

Cathrine, Naja og Jeremy er helt bløde om hjerterne. Åh, hvor er de altså bare nuttede, de små søde hundehvalpe. Inde i butikken får Jeremy en hånd ned og aer dem lidt.

Vuf! Nu har jeg googlet hele hundesangen frem. Værsgo’ og syng:


Der sidder en vovse i et vindue
En sød lille logrende fyr
Hvad koster mon vovsen i det vindue
Jeg håber den ikke er dyr

Jeg skal på besøg hos min familie
Min elskede rejser jeg fra
Men får hun en vovse har hun selskab
For en hund er det bedste man har

Man læser så tit om slemme røvere
Der altid er ude på rov
Men truer de min elskede om natten
Jager vovsen dem væk med et "vov"

(Solo)

Jeg har ikke brug for papegøjer
Og ikke kaniner i bur
Hvad skal jeg med fisk og med akvarium
En guldfisk kan ikke gå tur

Der sidder en vovse i et vindue
En sød lille logrende fyr
Hvad koster mon vovsen i det vindue
Jeg håber den ikke er dyr