Svenskvand

Foto: Hilde Vanstraelen, Belgien

Drikkevandet her hos Rie & Raymond i landsbyen Hamneda i det sydlige Småland er i absolut topklasse. Man kan selvfølgelig tappe det direkte fra vandhanen, men det er så ordinært. Istedet tager jeg et stort vandglas og går hen til det kodyle køleskab.

Et LG gigantisk køle/fryseskab i børstet stål, to-dørs, med udvendig dispenser og LED-display. Jeg klikker for knust is i en trediedel af glasset, og så koldt vand for resten. Så er der serveret.

Skønt, iskoldt svenskvand fra undergrunden. Ah, hvilken smag af det måske reneste vand i Skandinavien. Det er så meget bedre end det københavnervand jeg til daglig byder min krop. Skål!

Nu er det ligefrem en fornøjelse at tage sin pille.

Vandballonssplash

Foto: Craig Jewell, Australien

Alt kan fotograferes, bare man er dygtig nok. Eller heldig.

Sådan ser det altså ud i det splitsekund, en ballon springer og dens vand får frit løb.

Der noget big bang over billedet, selv om det er lillet og pjasker mere end det larmer.

Uden lysets glimt var der ikke noget at skrive hjem om.

Absint

Foto: Ania Chen, Canada

Der hænger et stort, mørkt maleri af Édouard Manet på Glyptoteket. Da det blev udstillet første gang for 150 år siden, vakte det furore. Det var bestemt ikke comme il faut at afbilde absintdrikkeren, et menneske i forfald.

Den franske maler lavede senere det endnu mere berømte maleri Frokost i det grønne, med en nøgen kvinde og to påklædte mænd på skovtur. Det fik han også ballade for. Men tilbage til absinten:

En artikel på DR Nyheder fortæller, at absint igen er blevet populært blandt de unge, og importøren melder at salget stiger 10 % om året. Formanden for Det Danske Absint Selskab får endda lov til at slutte af med en klar anbefaling af absint, som han siger …gør en mere frisk, opløftet, klar og udadvendt i modsætning til andre former for spiritus. Tsk-tsk.

Jeg drak absint i gode venners lag for mange år siden, på et bizart værtshus i Tordenskjoldsgade. Tannhäuser, hed stedet. Det var her, man kunne få en Ogly Bugly, en drink med sære ingredienser, plus romerlys og tre rap i den bare med en ridepisk, ført af indehaveren Jørgen Sømod, en kinky numismatiker og bohème, som havde malet alle væggene mørkegrønne og sat høj Wagner musik på.

Absint, i sin oprindelige udgave, kunne man blive blind af – men det så vi stort på. Det var meget stærkt og forholdsvis billigt. Det er nok også derfor at absint er populært i disse krisetider.

Dagens kluns

Sådan en T-shirt vil jeg gerne gå med. Det er da et dejligt afvæbnende budskab, og i en både smuk og markant typografi.

Den fås i panserblå på Gadgets.dk for 99 kroner, hvad enten man er en small, medium, large eller extra large perle.

Om det så er positivt at være sådan en, det kan bestemt diskuteres. Sabine Kichmeier-Andersen har begået en fyndig artikel om den debat på Dansk Sprognævns hjemmeside.

Et sted har jeg en anden T-shirt liggende med inskriptionen Kystens Perle. Den er fra motionsløbet Amager Rundt, som jeg engang var tilmeldt på den gamle havnecafé ude ved Kastrup lufthavn.

Cykelløbet er med garanti det med flest drikkepauser undervejs. Hvis det ellers stadig køres?…

Såb

Foto: Kriss Szkurlatowski, Polen

Det svenske foretagende i krise er startet før bolle-å’et blev indført. Og til at begynde med var det slet ikke biler det handlede om.

Firmaet blev nemlig grundlagt af den svenske regering i 1937, som Svenske Aeroplan Aktiebolaget. Mange har nok hørt om Draken jagerflyet, som for sin tid var ret enestående i sit design. Saab J35 Draken gik på vingerne allerede i 1949.

Året efter kom de første Saab biler på vejene, og igen med smart design. Saab var den første bilfabrik der brugte vindtunneller i designarbejdet.

Og et "morgenkys" i trafikken gav ikke nødvendigvis en bule, hvis bilen var en Saab. For svenskerne fandt på at give kofangeren lidt affjedring.

Synd at Saab nu er gået i betalingsstandsning. Jeg kan næsten høre den karakteristiske lyd fra morbror Haralds røde bil, og det skulle ikke undre mig om den stadig bliver holdt i live af en bilentusiast et sted.

Spændende om der også kommer nye modeller, trods finanskrisen og den svenske stats nej til sammen med General Motors at banke "tilstrækkelige" milliarder i foretagendet.

Berliner

Foto: Massimo Somma, Italien

Charlottenburg Bahnhof. Det var her et sted, at mormor, med sin mor og to yngste brødre satte kufferterne og kiggede på en bagerbutik, efter lang tids flugt fra bolsjevikkerne. De bare nød at se brød. Det var i 1920.

Sådan kan man falde i staver i en bagerforretning, og føle sig hensat til en anden tid, længe før Berlinmuren blev opført, og heldigvis revet ned igen, og stump for stump solgt som souvenirs.

– Wollen Sie etwas kaufen?
– Næe, ich kuche nur…

Berlinerblog

Her er vi så, i bydelen Tiergarten, Garntrisse og jeg, sammen med hendes forældre Jane og Bent, hendes døtre Naja på ni og Cathrine på atten, som er sammen med kæresten Jakob. Vi bor på fjerde sal, i en lejlighed vi har lejet af en tysker med det spanskklingende navn Delgado.

Adressen er Spenerstraße 19, på hjørnet til Lüneburger Straße, lige ved floden Spree. Et lille skilt ovenover selve gadeskiltet forkynder, at Philipp Jokob Spener var præst ved Nicolaikirken. Han blev født i 1635 og døde i 1705.

Første dag i Berlin er gået fint i solskin, til forskel for køredagen i går hvor alt foregik i et miskmask af sne, slud og tåge. Men det var såmænd også en god dag, med god mad på færgen Rødby-Puttgarten.

Fjollehits

Foto: Craig Jewell, Australien

Myremælk er ikke den mest sexede overskrift, jeg kunne finde på. Alligevel har min blog fra lige før midnat fået 874 hits, sikkert fordi nogen syntes den skulle langt op op listen over mest læste blogs.

Eller måske fordi en andens blog skulle fortrænges fra top-ti. Jeg aner det ikke, og jeg har i hvert fald ikke selv dopet min blog med klik en masse via en anden browser.

Jeg synes det er det rene klovneri med det hit-ræs. Kan vi ikke blive enige om at det er noget fjol med det galopperende klikkesnyd? Top-ti listen er udsat for hyper-inflation, og for mig at se er det kun 24timer, der kan have fordel af det. Det er til grin.

Myremælk

Foto: Greg Zbrozek, Storbritannien

Hvor sundt er det egentlig med mælk? Er en halv liter mælk om dagen virkelig så vigtigt, som vi altid har fået at vide? Og hvor naturligt er det lige at vi, homo sapiens, hiver i køernes patter og drikker det hvide fluidum der kommer ud?

Hele den debat var oppe og vende i radioens P1, og jeg lyttede efter med et halvt øre. Dem der ved noget om ernæring, er dog alle enige om at mælk er godt for knoglerne, og anbefaler stadig yverets lyksagligheder.

Omkring det naturlige i vi mennesker holder køer og drikker komælk, havde eksperten i studiet et godt argument: Det er vel ligeså naturligt som at myrer holder bladlus, og malker dem for honningdug, som er bladlusenes sødtsmagende ekskrementer.

Depart

Foto: Unnawut Leepaisalsuwanna, Thailand

Sammen med min gode ven Torben Wilken er jeg af og til til møde i Udlændingeservice, hvor direktør Henrik Grunnet og hans ledende medarbejdere fortæller nyt og svarer på spørgsmål fra os der har sæde i Brugerpanelet.

I tirsdags blev Integrationsministeriets Departement for Kontrol og Analyse nævnt flere gange under kaffen og de kalorietunge romkugler.

I Dansk-Nordisk Modstandsbevægelse er vi særligt aktive omkring EU-retten til familiesammenføring. Direktivet giver en langt lettere adgang til at leve og bo sammen med sin udenlandske ægtefælle i Danmark, end de nationale regler. Det skyldes primært at direktivet endnu ikke er implementeret i lovgivningen, selv om det var regeringen selv der sad med formandsskabet i EU da det begyndte at tage form for snart mange år siden.

Men der er trods alt sager, der bliver behandlet efter det som den danske regering kalder EU-retten. For danske statsborgere er det ikke EU-direktivet, men en speciel dansk udlægning som skal give færre familiesammenføringer end selve Direktivet ellers ville give. I andet halvår af 2008 er der efter Udlændingeservice’ egne oplysninger indgivet 405 anmodninger. Der er til dato behandlet 155 stk, hvoraf kun fem har givet afslag til den udenlandske ægtefælle. Det er ikke mange.

Det er tilsyneladende alligevel et problem. Alle positive afgørelser i Udlændingeservice bliver kontrolleret i førnævnte ministerielle kontrol- og analyseenhed. Jeg har en klar fornemmelse af, at man igen og igen gennemtygger hver enkelt sag, for at se om der monstro ikke skulle være bare et enkelt lille opholdskort der kan trækkes tilbage.

Man vil nemlig for alt i verden begrænse antallet af familiesammenføringer mest muligt. Det er selvfølgelig ikke det man siger i Bruxelles, når statsministeren og Birthe Rønn Hornbech plæderer for en ændring af EUs opholdsdirektiv. Her hedder det sig kun, at man vil undgå illegal indvandring.

Men alle ved, at det for Anders Fogh Rasmussen & Birthe Rønn Hornbech handler om at bevare regeringssamarbejdet med Pia Kjærsgaard. Ergo skal antallet af udlændinge ved familiesammenføring på dansk jord ned, ned, ned.

Man kunne i ministeriet lige så godt være ærlig og forkorte kontrolorganets lange navn til Departementet For Depart.

Men så ville regeringen straks få et rungende nej hos EU Kommissionen til ønsket om ændringer af Opholdsdirektivet. Vores borgerrettigheder står selvfølgelig langt over det evindelige ævl og fedteri mellem Dansk Folkeparti og regeringspartierne.

Verdens hurtigste fugl

Foto: Philip MacKenzie, Storbritannien

Vandrefalken har hastighedsrekorden for levende væsener her på Jorden. Se lige dét design: ren Porsche, stor fremskudt motor, og falkeblik naturligvis. Dens syn er otte gange stærkere end vi menneskers.

Ornitologer der har set det, kan oprømte fortælle i timevis om hvordan vandrefalken dræber sit bytte på et nanosekund. De har måske endda set den i et lodret dyk torpedere en due med omkring 300 km/t.

Men nyt avanceret måleudstyr viser, at hvis vandrefalken bare for sjov vil flyve med fuld speed og give alt hvad fjer og fugl kan holde, så kommer the Peregrine Falcon op i nærheden af 500 km/t.

Så hurtigt går det kun i leg. På jagt skal det trods alt ikke gå så stærkt, at den risikerer også selv at komme til skade.

Jeg tror fuglen på fotoet er en stor hun, og at den uden for billedbeskæringen har kløerne i en nedlagt brevdue. Når man klikker nærmere, ligner det grangiveligt duesnask den har på næbbet.

Salt til nyhederne

Foto: Bruno Sersocima, Brasilien

Nyheder skal hver eneste dag tages med mere end et gran salt. Også på 24timer, som på dagens forside når nye højder for hvor skarpt en historie kan vinkles.

Sagen er, at der ikke er så mange som læser teologi. Hos DR Nyheder er det blevet til en nyhed om at færre vil være præst. Men hos 24timer er overskriften: Den danske præst er ved at uddø

Jeg kender godt argumenterne for at skrive på den måde: at overdrivelse fremmer forståelsen. Men når journalister ligefrem skriver uden nævneværdig skelen til sandheden, så er spørgsmålet om vi har salt nok.

Nyheder skal holde vand. Vand, kære bladsmørere, ikke salt. Vand.

Papa er vred

Foto: Cristian Popescu, Rumænien

Det svimler for Benedikt den sekstende. The Pope formerly known as Joseph Ratzinger er vred på Guds børn.

Sagen ruller sig større og større, og det er Vatikanets egen skyld. Jeg tror ved Gud det religiøse overhoved numero uno har fået kuppelkatar.

Alle skal vi høre for enten det ene eller det andet. De homoseksuelle som toner rent regnbuefarvet flag, ligger han i åben krig med. Der er også dada til præventionsbrugere, til katolske præster der har droppet cølibaten – og til pavekritikere i al almindelighed.

Når der lyder kritik, især fra egne rækker, himler manden op om anti-katolske følelser, som har slumret og nu kommer op til overfladen.

Det er dog ikke alle, Benedikt har et krycifiks i siden på. En håndfuld yderligtgående top-katolikker er skam gode nok.

Gerhard Maria Wagner har paven gjort til ny vicebiskop i østrigske Linz. Wagner anklager Harry Potter for satanisme og fastslår at orkanen Katrina var Guds straf til indbyggerne i New Orteans.

Fire andre er blevet rehabiliteret. Ekskommunikationen efter deres bispevielser uden den forrige paves tilladelse er annulleret, heriblandt Richard Williamson, som ikke tror på omfanget af nazisternes massemord.

Nuvel, sådan noget holocaustbenægtelse kræver paven dementeret, men vreden er mere rettet mod Tysklands førstedame, som ikke skal bryde sig om at kritisere Vatikanets broderskab.

Det ligger jo implicit i pavens status som Guds repræsentant på Jorden, at han er ufejlbarlig, og så skal Merkel ikke insinuere noget andet.

Svensk tv er heller ikke i kridthuset hos paven. Journalisterne hinsidan beskyldes for at være i ledtog med progressive præster ved bevidst at stille Williamson og Benedikt i et dårligt lys med deres jødespørgsmål.

Man kommer garntrisset heller ikke kommet med i pavens aftenbøn, når man skriver en blog med denne overskrift, men jeg er så langt fra den eneste der har taget figenbladet fra munden.

Jeg tvivler på, at Williamson vil indse sandheden om gaskamrene, og man skal nok heller ikke forvente at Angela Merkel vil rette ind efter Vatikanets anvisninger i hvad der er god latin. Hun vil tværtimod insistere på at få mere end sin landsmands forsigtige solidaritet med det jødiske folk.

Det får hun næppe, for det fik Simon Wiesenthal heller ikke, da han bad om adgang til vatikanets hemmelige arkiver forud for sin bog Columbus’ Hemmelige Mission. Den gamle nazijæger havde undret sig over, hvorfor søfarerens skibe fik sine besætninger ombord en time før midnat den 2. august 1492, når vi ved at de tre karaveller først stak til søs den næste dag?

Alt tyder på, at matroserne var jøder. For i henhold til dekret fra det spanske herskerpar Ferdinand & Isabella måtte ingen jøder efter den 2. august opholde sig på spansk jord. Hvorfor dette jødehad, også dengang?

Det ville Wiesenthal gerne dykke ned i, og Vatikanet ligger i den forbindelse inde med en guldgrube af skriftlige informationer. Men den berømte og højt estimerede nazijæger blev nægtet adgang til arkiverne.

Måske var Christoffer Columbus også selv jøde? Det, og mange andre spørgsmål er interessante, og som Wiesenthal skriver i sin bog: Hvis imidlertid Vatikanets hemmelige arkiver en dag skulle åbne sig, er ikke alene andre interpretationer tænkelige; også nye kendsgerninger vil måske komme for dagens lys.

Historien, der som bekendt fører til opdagelsen af Amerika, er spændende som en kriminalroman, og Vatikanet har også en skurkerolle i den. Det er mange år siden, men som den aktuelle sag ruller sig ud, vil jeg stadig sige: Fuck paven.

Vintergæk

Foto: Chrissi Nerantzi, Storbritannien

Den pibler frem nu, lige til at plukke og tage indenfor som et forårstegn. Men den er så tidligt på færde, at jeg synes det er snyd at kalde den en forårsplante. Navnet er vinter- og ikke vårgæk.

Lille, bleg og forfalden ser den ud, men den er bomstærk. Smækfuld af enzymer gror den allerede ved blot en frostgrad. Galanthus nivalis. En blomst der driver gæk med vinteren.

Smuk, sød og sej. Dejligt at se dig.

Vagina

Foto: Lånt fra hjemmesiden viginalady.com.
Det er vist kunstneren selv, som sidder midt i et skønt udvalg af
søde, smukke, ikke-pornografiske kusser.

({¡}) er en vagina smiley. Er man lidt fiks på fingrene kan man godt få sådan en filur frem på tastaturet.

Det er den, denne blog handler om. Kvindens kønsorganer.

Det er tilsyneladende sådan at de fleste kvinder synes deres kusse er grim. I Storbritannien taler man om to ud af tre. Og det har affødt en ny business; Labiaplasties.

Et sent program på TV2 igår var en dokumentar med titlen Jagten på den perfekte vagina. Alle tilstræber åbenbart at den skal opfylde snævertsynede sexistiske mænds krav; Helt glatbarberet, lille, og med knapt synlige skamlæber.

Altså går kvinder alskens pinsler igennem. Brasiliansk voks. Skønhedskirurgiske indgreb som skamlæbeklip, fjernelse af hud omkring klitoris, genetablering af jomfruhinden etc. Det ene mere smertefuldt end det andet.

Og det selvom 99,999% af kvinderne jo holder deres vagina skjult for offentligheden! Hvorfor gør de det så?

Jeg har oplevet en del vaginaer, men aldrig en grim. De har alle været smukke og også meget forskellige. Den perfekte vagina findes ikke – og den ville heller ikke være noget videre interessant bekendskab.

Det er vist på tide, at vi mænd fortæller kvinderne, hvad de omvendt har sagt til os igen og igen, for at fjerne enhver tvivl:

Størrelsen betyder ingenting! Bare den er ren og du er glad for den.

Hilsen fra Lomé

Namile Tongue har tegnet en fodboldspiller. Hun er tilknyttet BØRNEfondens center Tibidpo, som sikrer at hun kommer i skole, får mad og helbredstjek.

Jeg har vist aldrig skrevet til hende, men bare betalt hvad det koster at være sponsor for et barn i Afrika. Før Namile gik mine penge til en anden pige i Togo som hedder Djara Namouro. Som voksede op, fik en uddannelse, og mod på livet.

Togo er kun en splint i det store afrikanske kontinent. Alligevel bor der fem millioner mennesker i det lille land, som trods alt er større end Danmark. Og Namile bor i det aller nordligste, i Savannah regionen

Tegningen har været et stykke tid undervejs. Merry Christmas and Happy New Year står der rundt om den. Flaget er muligvis de lokale fodboldheltes klubflag.