Glad i lågen

Foto: Paramount Pictures

Jeg kan godt blive lidt lavpraktisk her op mod jul. Selv om tid og dato jo umiddelbart fremgår af både mobilen, radioen, tv’et og den bærbare, i den digitale tidsalder – vil jeg gerne have en julekalender. Det er for mig den helt rigtige måde, når man skal se, hvor lang tid der er til juleaften.

Så under et besøg sidste weekend i slikflyveren fik jeg lov til at købe en af tidens kalendere med 24 låger. Den er ikke så pokkers juleagtig, for der er ingen nisser på. Motivet er istedet et udsnit af det nydelige billede af Tintin og Terry (aka Snowy), der løber i projektørens (jule)lys.

Kalenderen står mig i ti svenske kronor, og den indeholder 70 gram chokolade, fordelt på 24 stykker, der ligger gemt under hver sin låge. Mælkechokoladen er næppe den rene luksus, men indeholder trods alt mindst 26 % kakao. Jeg må hellere åbne den første låge med det samme…

Naja siger, at jeg skal vente til den 1. december, men jeg har fået en idé: Jeg vil bruge min Tintin julekalender til at fortælle, hvormange dage der er tilbage til juleaften.

Altså starter jeg idag med at åbne låge nummer 24. Imorgen er der så 23 dage tilbage, og endnu et stykke fransk chokolade kan puttes i munden. Når det så bliver den 23. december, vil jeg åbne den sidste låge – den med 1-tallet på. For så er der jo præcis en dag tilbage. Og den dag er jeg alligevel ikke hjemme.

Sig nej til censur

Foto: Per Morten Abrahamsen, danskdansk, Østre Gasværk

Gad vide om dette billede også bliver slettet? Når busselskabet Movia kunne vende tomlen ned, kan Mingler vel også…

Det er som om enhver større virksomhed hertillands har en hemmelig afdeling der for alt i verden vil beskytte brugernes øjne mod – ja, mod hvad? Svaret blæser i vinden…

I tilfældet her er det faktisk Movias reklamefirma Clear Channel, der ikke ville have den gravide nøgne kvinde med det brændende dannebrogsflag ud i trafikken. Movia siger at censuren var forkert, og vil have en forklaring.

Jeg tror nu ikke der kommer svar på, hvorfor vi ikke må se teaterplakaten som busreklame. Og hvis der alligevel svares, så bliver det nok et standardsvar om at materialet er i strid med foretagendets retningslinjer.

Det kan så undre, at selvsamme regler gav masser af plads til en Diesel reklame med en ung mands hoved oppe i røven på en ung kvinde: ‘Be Stupid’ kampagnen indgår ligefrem i publikationen Cannes Lion Book 2010, som Clear Channel stolt har produceret som hyldest til kreativiteten. Den kan frit downloades på firmaets hjemmeside. Selvfølgelig behøver out-of-home reklamer ikke være stuerene, men det må jo så også gælde for en teaterforestilling som Frelserne.

Apple ville på samme måde heller ikke yderligere kommentere, hvorfor Peter Øvig Knudsens Hippie-bøger blev forment adgang til deres portal. Det vrimler med amerikanske pornstars på nettet, men 47 dokumentariske fotos fra hippietiden med bare bryster og kønsorganer var der ikke plads til.

24.dk har heller ikke fortalt, hvorfor mit gamle sort-hvide foto af en solnydende farfar blev slettet, selv om medievirksomheden bag community sitet på lederplads har bakket massivt op omkring ‘Operation Æble’ mod absurd billedcensur.

Jeg skrev en blog, da jeg opdagede at min farfars nøgenfoto var fjernet, og samtidig sendte jeg to velformulerede klager til hhv supporten og den redaktionelle ledelse. Jeg har intet hørt. I min mailboks kan jeg se, at 24support har set mailen, men netredaktion har end ikke værdiget min klage et kik. Den digitale kuvert forbliver lukket.

Derfor vil jeg gerne puste nyt liv i debatten om Billedcensur på Mingler. Censur er umiddelbart et problem i forhold til vores ytringsfrihed, og jeg synes slet ikke censur skal styres af, hvad forretningsmænd i jakkesæt helst ikke vil ses sammen med.

Livets gang

Foto: 微風清揚

Tilværelsen er ikke helt nem i krisetider. Fremskridtet er for tiden mildt sagt fodslæbende og ligner mest af alt tilbagegang. Der sker ikke rigtigt noget. Det er som om vi er ramt af kollektiv stilstand. Nogle gange føles det som om selv tiden står stille.

Men måske kan et let omskrevet slogan fra Ordsprogenes Bog i Det gamle Testamente hjælpe os i gang igen: Gak til tusindbenet og bliv viis.
Mere specifikt kan vi gå til Illacmeplenipes, det dyr i verden, som har flest ben. Tusindben  i Norden har ikke engang en fjerdedel af det antal, artens navn lyder på, men den her, som på denne blogs foto har fået microfotograferet en god snes af sine fusser, kan i længden nå op på 750 ben.

Den kommer fremad på samme måde som den gjorde, allerede før Pangea delte sig i det afrikanske og det amerikanske kontinent. For når det handler om at gå, er der kun én vej fremad: Det ene ben foran det andet, etc…

Nokken 1949

Foto: Bent Jacobsen, pressefotograf

Jeg er vild med det foto, som jeg bloggede om for seks dage siden. Nu har min kæreste fundet det på Væggen, som er et fotoarkiv under Københavns Museum.

Det er jo en glimrende anledning til at tilføje de oplysninger, min faster Dora (alias Den gamle Hugorm) er kommet op med.

Selv om det er med i en bog om besættelsestiden, så er billedet altså taget i 1949, og ikke lillejuleaften 1942, som der ellers står i Lars Møllers bog, Da vi var besat – Danskernes liv og hverdag 1940-1945, udgivet på Københavns Bogforlag 50 år efter den tyske hær invaderede vores land – og genudgivet i 2. udgave i halvtredsåret for befrielsen.

For faster Dora er det naturligvis et billede, der kalder minder frem. Hun skriver: Herbert som står foran mig er født i 1944. Det er Aase der står bag mig med fletninger. Jeg havde altid fletninger sat op over hovedet. John står i forgrunden og Freddy bag ved. Vi flyttede ind på Nokken i august 1949 og vores mor døde den 31. januar 1950. Da var alle, undtagen Robert flyttet.

Jeg kan ikke genkende huset med al det skrammel der er rundt om, men når jeg tænker på det indvendigt, ser det rigtigt ud. Der hvor der er en lav tilbygning, der der to slagbænke og spisebord. Hvor skorstenene går ud, er der køkkenbord med primus apparat. Så var der en 2-etages og en 3-etages køjeseng. Gilbert og Vera boede ikke hjemme, men havde et værelse hos frøken Madsen, de arbejdede jo.
Jeg har ikke før hørt om denne frøken Madsen, men Dora skriver: Frøken Madsen var en dame der lejede værelse ud. Jeg tænker, at det blev for småt på Nokken, og da Gilbert og Vera tjente penge, kunne de jo bo “ude i byen”. Den samme dame var også flink og holdt Veras konfirmation, så vidt jeg husker. I hvert fald husker jeg at juleaften 1949 blev fejret hos hende. Jeg mindes hvor koldt det var om aftenen at vende tilbage til mørket på Nokken.

Vi fik en gratis flæskesteg hos slagteren. Jeg var jo den der købte ind og jeg blev gode venner med både konen og manden. Efter jeg kom til Viborg, fik jeg også aflagt tøj fra deres datter. Mor var hjemme på “orlov” fra Radiumstationen, det var dengang hospitalet for kræftsyge. Der døde hun også.
Jeg har lagt billedet på min blog, fordi det er så godt at snakke om. Selv om man måske ikke kender min faster, Dora Arvidsen og hendes mindre søskende Aase, John, Freddy og Herbert, så sætter fotoet uvilkårligt tankerne igang. Der er helt sikkert forskel på at være fattig i dag, og så have været det dengang på Nokken i 1949.

Billedcensur på Mingler

Niels Thimmer har fjernet et af mine blogfotos. Der er ikke længere noget billede på min blog med overskriften Farfars mørke side.

Jeg vil naturligvis klage til Netredaktionen og bede om en forklaring. Bloggen er sandsynligvis min mest læste, og billedet har været på sitet i årevis, uden problemer.

Det kan sgu ikke være meningen, at vi også her på 24.dk skal til at sætte æbler ind for at tildække kønsdele på gamle nøgenfotos. Det virker helt forkert, når JP/Politikens Hus, som ejer sitet, ellers er meget imod den slags nypuritanske og absurde censur.

Nyt gammelt foto

Foto: Det Kongelige Biblioteks Billedsamling

Kongens Enghave har en ret aktiv lokalhistorisk forening med over hundrede medlemmer, og formanden Jørgen Topp Lassen har med interesse læst min blog Mørke minder, blandt andet om likvideringen af en grønthandler på Mozartsvej. Og nu er der linket til bloggen på foreningens hjemmeside, så endnu flere kan finde frem til min fars øjenvidneberetning.

I en mail takker Jørgen Topp for de historisk interessante oplysninger, som var trykt i Bavnehøj Skoles 50 års jubilæumsskrift – og så spørger han iøvrigt om jeg ved hvad det er for et berømt billede, min far nævner til sidst i sit skriv. – Det er jeg også selv nysgerrig efter at finde ud af.

Derfor cyklede jeg idag ud til biblioteket i Tune og hev en flok bøger om Danmark under besættelsen ned fra hylden og gav mig til at bladre. Fotoet skulle angiveligt forestille to tyske officerer som bliver afvæbnet på åben gade på Mozartsvej.

Hvis billedet er berømt, må det jo være optrykt i adskillige af de rigtig mange bøger, der er udkommet om Danmark under 2. verdenskrig. Så er det bare at finde det…

Men da jeg bladrer, finder jeg pludselig et stort Wilson-foto – som iøvrigt ikke er taget under besættelsen. Det er min farfars to skure på Nokken, hvor han boede med sin kone Karen og deres syv børn.

Børn foran deres hjem på Islands Brygge i København lillejuleaften 1942, står der som billedtekst i bogen “Da vi var besat”, som er udgivet af Lars Møller på Københavns Bogforlag i 1995. Bogen handler om danskernes liv og hverdag i 1940-45, men billedet af børnene er taget senere. Det ved jeg, fordi den mindste dreng, min farbror Herbert blev født den 20. november 1944. Så kan han jo ikke stå og småfryse på Nokken to år tidligere.

Det er et fint og knivskarpt foto. Min far og faster Vera er ikke med på billedet. Farfar er der heller ikke, måske er han inde i skuret til højre, hvor min farmor vistnok ligger syg af kræft. Jeg ved det ikke, og håber at kunne få mere at vide af de nu gamle mennesker, som altså kan se sig selv i en stor, flot historiebog med masser af billeder fra en svunden tid.

Dagens tanke

Foto: Henk L., Holland

Denne dags googlere er blevet budt velkommen af Tænkeren, alias Grubleren. Den verdensberømte skulptur blev skabt af Rodin i 1880, og idag har den tænksomme mand fået lov at sidde på det andet o’s plads på Googles forside.

Det er en bemærkelsesværdig figur, ham Tænkeren. Auguste Rodin har været udspekuleret og brudt med den almindelige måde at side og gruble over noget på. Tænkerens højre albue er røget over midten og har i stedet fundet hvile på venstre knæ.

Det er ikke nogen helt naturlig stilling, og mit gæt er, at han den dag i dag stadig sidder og funderer over, hvorfor han skal sidde i den lidt akavede, kunstige position. Prøv selv: Sid ned, sæt hånden under hagen, og flyt så albuen over på det ‘forkerte’ ben.

Hvad tænker du?

Glat igen

Her er et sidste foto af min deltagelse i november måneds kampagne for Kræftens Bekæmpelse. Kort efter billedet blev taget, kom min Gillette atter i aktion, – for min hårvækst egner sig slet ikke til en smart moustache.

Kampagnen er ellers lige mig. Endelig noget, hvor man kunne bidrage ved at gøre … ingenting. Og således gøre opmærksom på kræft, som mænd også får, og som ikke er spor skæg.

Men altså, – se lige hvor grimt mit hår omkring munden er, når det får lov at se dagens lys: Der er ikke to, der er ens. Det er som om hvert enkelt hår har valgt sin helt egen farve i spektret mellem sort og hvidt. Og hårene vokser lidt i hver sin retning. Jeg kan så også konstatere små bare pletter, hvor der ikke vokser noget.

Da jeg så tilmed fandt ud af, at mit skæghår efter fem dages laden stå til både krøller og klør, så stod jeg af. Kampagnen må køre videre uden mig. Det gør den også. Jeg har lige set en gul HT bus med sort moustache over nummerpladen. Og en “bus” fra British Airways har også fået overskæg.

Jeg skal ikke have skæg. Jeg skal forhåbentlig heller ikke have kræft. Men hvis jeg alligevel får det, håber jeg det kan fjernes næsten lige så let som uønsket hårvækst.

Lommebogen

Endnu en ting fra familiens nye, gamle papirer: Min fars lommebog fra 1949, da han var ung mand, vel egentlig bare en stor dreng. Dengang var det meget almindeligt at have sådan en lommebog. Den her viste er en reklamegave fra Hadsund Trævarefabrik, Aage Kjeldsen & Co. A/S.

Gad vide om der stadig er nogen der idag rundt med sådan en tryksag i lommeformat? – Jeg tror det ikke. Men før computeralderen kunne den næsten ikke undværes; En årligt udkommende lille bog med kalender til notering af aftaler, sider til notering af telefonnumre og adresser, nyttige tabeller og oversigter m.m – og med Universitetets røde Almanakstempler som garanti for at der ikke var fjumret rundt i solens op- og nedgange, månens faser og alle de kongelige og kirkelige mærkedage i oversigtskalenderen på opslaget side 4 - 5.

På indersiderne af omslaget er der farvetryk med 72 forskellige nationalflag. I 1949 var Canadas flag ikke det vi kender med ahornbladet, og der var ikke noget islamisk ornamentik i Irans flag. Der var kun 48 små stjerner i Stars and Stripes, og Belgisk Kongos flag var en gul stjerne på lyseblå baggrund. Indiens flag var et Union Jack med en stiliseret sol midt i, og Tysklands flag vidste man faktisk ikke hvordan skulle se ud; Der er et blankt flag med denne forklaring på: Ukendt v. Opl. Trykn. Dannebrog ligner sig selv, men det gør Kinas flag ikke: Det ligner sjovt nok det amerikanske, bortset fra at der i stedet for stjerner og striber er en hvid sol i det blå hjørnefelt og fem gule bølger i det røde.

Meget har ændret sig i de forgangne 63 år, og det ses også i lommekalenderens lille atlas. Kortet over Mellemeuropa er farvemarkeret med Amerikansk Zone, Britisk Zone, Russisk Zone og Fransk Zone, for Deutsches Reich hang dårligt sammen i årene efter 2. verdenskrigs afslutning. Min far har forresten tilføjet streger med sin blå kuglepen, der viser hvor han har sejlet. Der er tegnet på alle kortene, bortset fra det over Schweiz.

Statistisk Årbog er kilde til siderne med Landenes areal og folkemængde. Lægger man tallene for København, Frederiksberg og Gentofte sammen, kan man se at der boede 967.950 mennesker i Hovedstaden i 1948. Århusianere var der 137.722 af.

Der er mange oplysninger og oversigter i fars lommebog fra 1949. Omregningstabeller, Færdselstavler, m.m.m. Telegrafvæsenet, Rigstelefon og de vigtigste stempeltakster. Termometrets koge- og frysepunkter i Réamur, Celsius og Fahrenheit. Danske Fod og Tommer til Meter. Tønder Land til Hektar. Renteberegning og Romertal. Historisk Memorandum…

Og sider til telefonnumre, kassebog og notater. Min far har fx skrevet, hvad han har købt rundt omkring i verden, blandt andet har han købt testel i Kobe, silkebluser i Hongkong, cigaretter i Aden, tæpper i Madras og læderpuder i Port Said.

I selve kalenderen er der en vred markering ved den 28. marts. Niemals vergessen, står der, med hele syv understregninger. Den dag stjal min fars far alle hans sparepenge, og min far glemte aldrig datoen. 77 kroner må have været mange penge, dengang det skete, i 1948 – for i lommebogens oplysninger om Postvæsenet står der, at Breve indtil 50 gram koster 15 Øre i Lokalporto, og 20 Øre i Landsporto.

Set i bakspejlet er det sgu ikke så mærkeligt at min farfar Robert Wilson røg uklar med samtlige sine syv børn…

Ode til Valbys vartegn

Foto: P. Wiwe, København

Opstanden i ’67, nedfalden i dag, til klapsalver klokken 12 nul dut.

2000 tons gasblå cylinder med kapow til flere dages blus i samtlige Københavns og Frederiksberg kommuners køkner.

Nu nedlagt ved Rosenhaven, hvorfra Gilbert stjal Superstar, fordi de duftede endnu bedre i vasen på vores sort-hvide fjernsyn i Dannebrogsgade 47, anden sal til venstre.

Kalkuleret lang søndagskø på Køge Landevej, som efter en offentlig henrettelse.